Hindustan Aeronautics Ltd (HAL) Light Utility Helicopter (LUH) Indien

HAL LUH prototype

LANDE
Indien planer

FG 7/9/16: Hindustan Aeronautics' (HAL) Light Utility Helicopter (LUH) har foretaget sin første flyvning ved Bengaluru. Typen skal efter planen afløse det indiske militærs Cheetah og Chetak helikoptere, som er baseret på hhc. Aérospatiale (nu Airbus Helicopters) SA 315B og Alouette III. LUH har en maksimal startvægt på 3.150 kg og er forsynet med Safran Ardiden-1U motor. Har en rækkevidde på 350 km, en tophøjde på 6.500 m og kan medføre 2 besætningsmedlemmer samt 2 passagerer. De primære opgaver omfatter rekognoscering, transport og redningsoperationer.

AFM 11/16 : Hindustan Aeronautics Ltd (HAL) har gennemført den første flyvning med sin Light Utility Helicopter (LUH) prototype [ZG4620] ved Bangalore 6/9/2016. Typen skal afløse det indiske militærs aldrende flåder af Cheetah/Chetak helikoptere. Det indiske luftvåben og hæren forventes at anskaffe til sammen 187 LUH helikoptere, med planlagt produktionsstart i 2018. Alle helikoptere skal leveres i løbet af 7 år.

FG 26/5/17: Den anden Hindustan Aeronautics (HAL) Light Utility Helicopter (LUH) [LUH PT2] foretog sin første flyvning ved Bengaluru 22/5/2017. Sker 8 måneder efter at den første prototype [PT1] havde foretaget sin første flyvning sept. 2016. Den nye helikopter har ændret halebom og andre forbedringer i forhold til PT1. HAL forventes at fastfryse typens design ultimo 2017. Typen forventes at ville afløse det indiske militærs Cheetah (baseret på Aérospatiale (nu Airbus Helicopters) SA 315B) og Chetak (baseret på Alouette III) helikoptere. LUH, som er forsynet med Safran Ardiden-1U motor, har en maksimal vægt på 3.150 kg, en rækkevidde på 350 km, en tophøjde på 6.500 m og kan medføre 6 passagerer foruden en besætning på 2 mand.

AFM 7/17: Den anden Light Utility Helicopter (LUH) prototype fra Hindustan Aeronautics Limited foretog sin første flyvning ved Bengaluru 22/5/2017. Denne version har en ændret halebom og andre forbedringer baseret på test med den første prototype [PT1]. HAL håber at kunne fastfryse den endelige konfiguration ved årets udgang.

AFM 2/19 : Hindustan Aeronautics Ltd (HAL) har nået endnu en milepæl i udviklingen af sit Light Utility Helicopter (LUH) projekt, da den tredje prototype [PT-3] foretog sin første flyvning ved Bengalaru 14/12/2018. PT-3 er bygget til en standard svarende til produktionskonfiguration baseret på resultatet af testflyvninger med PT-1 [ZG4620] og PT-2 [ZJ4630]. Typen skal efter planen erstatte de aldrende flåder af Cheetah og Chetak helikoptere ved de væbnede styrker i Indien. I alt 187 LUH forventes leveret, inkl. 126 til den indiske hær og 61 til luftvåbnet. Den første LUH helikopter [PT-1] havde foretaget sin første flyvning 6/9/2016, efterfulgt af den anden prototype [PT-2] 22/5/2017.

AFM 4/20: Indiens Light Utility Helicopter (LUH) har opnået foreløbig operationel status (IOC/initial operational clearance), hvilket vil bane vejen for Hindustan Aeronautics Limited (HAL) til at begynde serieproduktion. IOC blev bekræftet af Centre for Military Airworthiness and Certification, efter at 3 LUH-prototyper havde gennemført mere end 550 testflyvninger under forskellige klimatiske forhold.

SCW 13/10/22 : Efter at Hindustan Aeronautics Limited's (HAL) nye helikopterfabrik ved Tumakuru, Karnataka åbnede juli 2021, er bygningen af det første LSP-eksemplar (Limited Series Production) af LUH-helikopteren (Light Utility Helicopter) nu begyndt. Efter de 3 prototyper, som blev bygget ved HAL's produktionsfaciliteter ved Bengaluru, vil LSP-serien – også kendt som LRIP (Low Rate Initial Production) blive bygget ved de nye faciliteter ved Tumakuru. Selvom den indiske regering endnu ikke har afgivet en ordre for LUH-modellen, annoncerede HAL tilbage i marts 2021 modtagelsen af en hensigtserklæring fra den indiske regering for 12 LUH-modeller. LRIP1-partiet omfatter 4 LUH-modeller, inkl. 2 stk. til det indiske luftvåben og 2 stk. til den indiske hær, til levering frem til marts 2023. LRIP2-partiet består af 8 LUH-helikoptere, inkl. 4 stk. til luftvåbnet og 4 stk. til hæren, som skal bygges mellem 2023 og 2024. Foruden ordrer til de væbnede styrker i Indien, menes Vman Aviation Services, et indisk leasingselskab, at have bestilt 5 civile LUH-helikoptere. Ordren omfatter desuden en option for 5 stk. mere.