Dassault Aviation Frankrig xx

Alpha Jet (se også Dornier)
Atlantic/Atlantique 2 (se også Breguet)
Etendard IVM/P
Falcon/Mystère 10
Falcon/Mystère 20
Falcon/Mystère 50
Falcon/Mystère 900
Falcon 2000
Falcon 7X
Mirage III
Mirage IV
Mirage 5/50
Mirage F1
Mirage 2000
Rafale
Super Etendard
Super Mystère B.2

JDW 48/01: Den 19/11/2001 underskrev 6 europæiske lande en aftale om i fællesskab at udvikle fremtidens kampflyteknologi. Omfatter Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien, Sverige og Storbritannien. Vil undersøge kravene for 2020. 6 store europæiske firmaer vil deltage i udviklingen: BAE Systems fra Storbritannien, EADS fra Tyskland og Spanien, Dassault Aviation fra Frankrig, Saab fra Sverige og Alenia Aerospazio fra Italien. Udviklingsprogrammer vil omfatte bemandede kampfly og ubemandede UAV, samt udviklingsprogrammer for tre nyudviklede kampfly (Rafale, Typhoon og Gripen).

AFM 3/12 : Sydkorea har planer om at anskaffe 2 Dassault Falcon 2000 jetfly til luftvåbnet. Skal bruges til SIGINT, taktisk rekognoscering og overvågningsopgaver. Typen vil supplere og delvist afløse luftvåbnets BAe125-800RA/SIG fly. Forventes leveret i 2017, men måske allerede 2015.

AFM 12/18 : Dassault Aviation har fremvist en model i fuld skala af sit New-Generation Fighter (NGF) kampfly under Euronaval-udstillingen i Paris ultimo okt. 2018. Frankrig og Tyskland har planer om at bygge flyet som efterfølger til Rafale og Typhoon. Konceptet består af et tomotoret bemandet fly med stealth-egenskaber inkl. ingen halefinne og rektangulære luftindtag. Navnet NGF bliver nu brugt for at adskille det kommende kampfly fra Future Combat Air System (FCAS) systemstudiet fra Dassault og Airbus, som omfatter ubemandede luftfartøjer (UAV) samt støttefly. FCAS bliver desuden brugt til at beskrive et kommende UAV-program med deltagelse af Storbritannien og Frankrig. Franske Dassault står i spidsen for NGF-programmet, som ligeledes omfatter mulighed for at operere fra hangarskibe. Under Euronaval annoncerede Frankrig desuden planer for en efterfølger til Charles de Gaulle hangarskibet, som vil blive indledt med en 18 måneders undersøgelsesfase.

AFM 2/19 : Det spanske forsvarsministerium overvejer at tilslutte sig det fransk-tyske NGWS-program (Franco-German New-Generation Weapon System) for udvikling af et nyt kampfly. Spanien forventes at investere omkring €25 mio. i projektet over de næste 2 år. I en meddelelse oplyste det spanske forsvarsministerium, at Holland og Italien havde tilsluttet sig det britiske Tempest næste-generation kampfly, men de 2 programmer forventes senere at blive slået sammen. Spanien ønsker at udskifte de 20 ældste F/A-18 kampfly — stationeret ved Gando på de Canariske Øer — frem til 2025, mens de 65 resterende Hornet fly udfases frem til 2030.

AFM 3/19 : Frankrig og Tyskland har tildelt Airbus Defence and Space samt Dassault Aviation en 2-årig kontrakt for at starte et studium af deres bilaterale næste-generation kampfly: Système de Combat Aérien Futur (SCAF)/Future Combat Air System (FCAS). Det indledende arbejde vil omfatte en definition af den generelle arkitektur og industrielle organisation.

AFM 8/19: En model i fuld skala af det multinationale Next Generation Fighter (NGF) kampfly blev afsløret under Paris Air Show 17/6/2019. Samtidig indgik forsvarsministrene fra Frankrig, Spanien og Tyskland en rammeaftale med Airbus Defence and Space samt Dassault om Future Combat Air System (FCAS) eller Système de Combat Aérien du Futur (SCAF) under den franske betegnelse. De 3 lande har indgået en bindende aftale om produktion af et »komplet system af kampfly og droner«, som efter planen skal komme i tjeneste fra 2040. En kontraktindgåelse for demonstrationsfasen af FCAS forventes frem mod udgangen af 2019. Denne fase vil efter planen løbe frem til mindst medio 2021 som et startpunkt for demonstrationsmodeller og teknologisk udvikling af NGF, RC (Remote Carrier) og Air Combat Cloud (ACC). Safran og MTU har i mellemtiden ansvaret for at udvikle en ny motor til den tomotorede NGF. Den første flyvning med et demonstrationsfly er planlagt for 2026.

AFM 4/20: Det multinationale Future Combat Air System (FCAS/Système de Combat Aérien du Futur) har taget sit næste store skridt med opstarten af sin demonstrationsfase. Den franske og tyske regering tildelte Dassault Aviation og Airbus – sammen med deres partnere MTU/Aero Engines, Safran, MBDA og Thales – de indledende rammekontrakter 12/2/2020 for at starte demonstrationsfasen. Fase 1A-kontrakterne dækker den indledende periode på 18 måneder, hvor arbejdet med at udvikle demonstrationsmodeller vil starte og teknologier vil modnes. Forventningen er at kunne indlede testflyvninger med en teknologisk demonstrationsmodel af kampflyet i 2026. Fase 1B, som efter planen vil begynde i 2022, vil omfatte industriel deltagelse af Spanien. Demonstrationsfasen vil fokusere på de større teknologiske udfordringer relateret til det bemandede Next Generation Fighter (NGF) kampfly. Med Dassault Aviation som hovedleverandør og Airbus som den primære partner vil dette udgøre kerneelementet af FCAS. Projektet omfatter ligeledes Remote Carrier (RC) ubemandede systemer, med Airbus som hovedleverandør og MBDA som den primære partner; Combat Cloud (CC) med Airbus som hovedleverandør og Thales som den primære partner; samt NFG's motor, baseret på Rafale kampflyets M88 motor, med Safran og MTU som hovedpartnere. FCAS-programmet har som mål at udvikle et kampfly til afløsning af de franske Rafale samt de tyske og spanske Eurofighter kampfly frem til 2040.

AFM 2/21 : Det franske forsvarsministerium annoncerede 8/12/2020, at den franske flådes andet atomdrevne hangarskib efter planen vil blive operationel med omkring 30 FCAS-kampfly (future combat air system) fra 2038. Bygningen af det endnu ikke navngivne hangarskib vil begynde i 2025, efterfulgt af 2 års søprøver fra 2036. Frankrigs første atomdrevne hangarskib, Charles de Gaulle, var kommet i tjeneste i 2001. Foruden FCAS næstegeneration kampfly vil det nye fartøj medføre ubemandede luftfartøjer (droner) kendt som loyal wingmen. Hangarskibet får et deplacement på omkring 75.000 tons, en besætning på omkring 2.000 søfolk, en fart på 27 knob samt en længde på 300 m og en bredde på 80 m. De 30 nye FCAS fly vil anvende elektromagnetiske katapulter ved takeoff.

AFM 8/23: Under Paris Air Show, som blev afholdt medio juni 2023, annoncerede den franske præsident, at Belgien vil slutte sig til det fransk-spanske-tyske Système de Combat Aérien du Futur/Future Combat Air System (SCAF/FCAS) program. Belgien vil indledningsvist deltage som en observatør i projektet, men landets deltagelse cementerer programmet som fremtidens luftforsvarssystem i Europa yderligere. Belgiens deltagelse som en observatør vil vare mellem 6 måneder og et år.