Japan | McDonnell Douglas F-4 Phantom II
LUFTVÅBNET
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
Dai 2 Koku-dan | Dai 302 Hiko-tai | F-4EJ | Chitose | udfaset |
Dai 3 Koku-dan | Dai 8 Hiko-tai | F-4EJ | Misawa | >F-2 3/2009 |
Dai 5 Koku-dan | Dai 301 Hiko-tai | F-4EJkai | Nyutabaru | OCU>Hyakuri |
Dai 6 Koku-dan | Dai 303 Hiko-tai | F-4EJ | Komatsu | >F-15J 1986 |
Dai 306 Hiko-tai | F-4EJ | Komatsu | opløst 1994 | |
Dai 7 Koku-dan | Dai 305 Hiko-tai | F-4EJ | Hyakuri | >F-15J/DJ 86/87 |
Dai 301 Hiko-tai | F-4EJ | Hyakuri | ud 11/2020 | |
Dai 302 Hiko-tai | F-4EJ | Hyakuri | >F-35A 2019 | |
Dai 8 Koku-dan | Dai 304 Hiko-tai | F-4EJ | Tsuiki | 1977>F-15J/DJ |
Teisatsu Kokutai | Dai 501 Hiko-tai | RF-4EJ | Hyakuri | ud 3/2020 |
Dai 83 Koku-dai | Dai 302 Hiko-tai | F-4EJ | Naha AB, Okinawa | >Hyakuri 2009 |
Air Development and Test Wing | - | F-4EJ | Gifu | test, udfaset 3/2021 |
EWAP/86 : 138 F-4EJ samlet af Mitsubishi efter 2 fly leveret af USA. Desuden blev 14 RF-4EJ rekognosceringsfly leveret fra USA i 1974-75.
WAPJ 17/94 : Det japanske luftvåbens 302 Squadron ved Naha, Okinawa er blevet den sidste operatør af ikke-modificerede Mitsubishi/McDonnell Douglas F-4EJ Phantom kampfly, efter at 305 Squadron har omstillet til F-15J Eagle jagerfly bygget af den samme producent. Det sidste F-4EJ fly [87-8409] fra 305 Squadron, som er stationeret ved Hyakuri, foretog sin sidste flyvning 20/7/1993 efter 15 års tjeneste ved enheden.
AFM 9/97+10/97 : Et F-4EJ Kai kampfly [87-8410] fra 5th Kokudan/301st Hikotai styrtede ned 4/7/1997.
AFM 6/05 : Japan ønsker nye F-X jagerfly til afløsning af sine F-4 Phantom kampfly. Kandidater omfatter Boeing F-15E, Boeing F/A-18E/F, Eurofighter Typhoon, Lockheed Martin F-35 og sandsynligvis Lockheed Martin F/A-22A Raptor. Endelig forventes Lockhhed Martin og Mitsubishi at tilbyde opgraderet version af Mitsubishi F-2. De første 7 af i alt 40 F-X fly forventes finansieret i FY2008 eller FY2009.
AFM 10/05 : Japans planer om at udvikle nyt kampfly til afløsning af luftvåbnets F-4EJ Kai Phantom kampfly menes at være opgivet. Skulle have været en videreudvikling af Mitsubishi F-2. I stedet vil en udenlandsk type blive valgt. Valget står mellem bl.a. Eurofighter Typhoon, Boeing F-15E Strike Eagle, Lockheed Martin F-35 og Lockheed Martin F/A-22 Raptor. 90 Phantom fly er fortsat i tjeneste ved 301st Hikotai, Nyutabaru og 302nd Hikotai, Naha. Typen har været i tjeneste siden 1973 og vil blive endeligt udfaset fra 2010. De 7 første afløsningsfly skal leveres i FY2009.
AFM 5/09 : De sidste 4 F-4EJkai Phantom kampfly fra 8 Hikotai ved Misawa blev udfaset 6/3/2009. Enheden opererer nu Mitsubishi F-2A/B og Kwasaki T-4 fly. Herefter er kun 3 eskadriller udrustet med Phantom fly: 301 Hikotai ved Nyutabaru, 302 Hikotai ved Naha og 501 Hikotai ved Hyakuri, sidstnævnte med RF-4EJ rekognosceringsfly.
AFM 5/17 : Det japanske luftvåbens 303 Hikotai Fighting Dragons blev dannet med F-4EJ kampfly ved Komatsu aug. 1976. Enheden omstillede til F-15J jagerfly 10 år senere.
AFM 1/19 : De sidste F-4EJ Phantom kampfly [inkl. 07-8428] ved 302 Hikotai, Hyakuri AB vil blive udfaset i løbet af 2018. Eskadrillen vil om kort tid flytte til Misawa for at modtage nye F-35A kampfly. De første F-4EJ fly var blevet leveret til 302 Hikotai 1/10/1974, hvor eskadrillen blev dannet ved Chitose.
AFM 3/19 : Det japanske luftvåben modtog i alt 140 F-4EJ kampfly og 14 RF-4E Phantom II rekognosceringsfly fra 1971. Alle F-4EJ fly med undtagelse af 2 stk. blev produceret af Mitsubishi i Japan, mens de 2 sidste fly samt alle RF-4E blev erhvervet direkte fra den amerikanske producent McDonnell Douglas. De første F-4EJ kampfly kom i tjeneste aug. 1972 og udrustede i alt 6 eskadriller (301, 302, 303, 304, 305 og 306 Hikotai) fordelt over 4 luftbaser. De 14 RF-4E rekognosceringsfly blev leveret til Tactical Reconnaissance Group/501 Hikotai ved Hyakuri mellem nov. 1974 og juni 1975; eskadrillen blev operationel okt. 1975. Omkring 96 fly blev opgraderet til Kai-standard fra 1984 med AN/APG-66 radar samt mulighed for at medføre sømålsmissiler og gennemføre angreb mod jordmål. RF-4E flyene blev ligeledes opgraderet med AN/APQ-172 terrænfølgende radar mv. Ligeledes blev 17 F-4EJ modeller ombygget til RF-4EJ konfiguration med mulighed for at medføre eksterne rekognosceringssystemer.
I april 1994, efter at luftvåbnets nye F-15J Eagle og Mitsubishi F-2 fly var blevet operationelle, blev de resterende Phantom fly reorganiseret til 4 eskadriller. 306 Hikotai blev opløst, mens enhedens F-4EJ fly blev overført til 8 Hikotai Panthers ved Misawa AB (havde en maritim angrebsrolle som supplement til F-2 styrken); 301 Hikotai Frogs med F-4EJ (overtog efterfølgende den operationelle omskolingsrolle) ved Nyutabaru; 302 Hikotai White-Tailed Eagle ved Naha, Okinawa til luftforsvar samt rekognosceringsenheden 501 Hikotai Woodpeckers med RF-4 ved Hyakuri.
Denne struktur med 4 eskadriller forblev uændret mellem 1994 og 2009. Men som del af en reorganisering marts 2009 flyttede 302 Hikotai nordpå fra Naha til Hyakuri, mens F-15J fly afløste F-4EJ på Okinawa for at forstærke afvisningsberedskabet. Samtidig omstillede 8 Hikotai fra F-4EJ til F-2 fly 8/3/2009. Derefter blev samtlige F-4 fly samlet, da 301 Hikotai flyttede fra Nyutabaru for at fortsætte sine flyvninger fra Hyakuri. 302 Hikotai forventes at udfase sine sidste Phantom fly ultimo feb. 2019, hvorefter enheden flytter til Misawa for at omstille til F-35A kampfly. Herefter vil 301 Hikotai overtage træningsopgaven sammen med sin luftforsvarsrolle ved Hyakuri sammen med 501 Hikotai. 301 Hikotai forventes at udfase sine Phantom fly mellem dec. 2020 og marts 2021.
AFM 2/20 : Hyakuri Air Base, 80 km nord for Tokyo, huser det japanske luftvåbens 2 sidste eskadriller med F-4 Phantom II kampfly. 301 Hikotai (301 Squadron) under 7 Kokudan (7 Air Wing) opererer F-4EJ Kai jagerbombere samt Kawasaki T-4 jettrænere, mens Teisatsu Kokutai (Reconnaissance Air Group) stående af 501 Hikotai med RF-4EJ rekognosceringsfly deler basens faciliteter. Flytypen gennemførte den sidste offentlige opvisning 30/11-1/12/2019. Det japanske luftvåben havde valgt McDonnell Douglas F-4 Phantom II i 1968 og fik leveret i alt 140 F-4EJ modeller baseret på F-4E. Kun de 2 første fly blev bygget i St Louis, Missouri og ankom til Japan 25/7/1971; de resterende blev færdiggjort under licens af Mitsubishi Heavy Industries, Et F-4EJ fly [17-8440] færdigbygget af Mitsubishi 21/5/1281 var det sidste af i alt 5.195 Phantom fly produceret. F-4EJ fly tilgik i alt 6 eskadriller. I 1982 annoncerede det japanske luftvåben et program for modernisering af sine F-4EJ modeller til F-4EJ Kai standard. Dette omfattede yderligere 2.000 flyvetimer for flyskroget, installation af ny AN/APG-66J radar baseret på den version i brug på F-16A fly samt et AN/ASN-141 INS-navigationssystem (intertial navigation system) fra F-15J mv. Den opgraderede F-4EJ Kai version kunne desuden medføre ASNM-1 sømålsmissiler samt AAM-3 luft-til-luft missiler og kunne gennemføre mere præcise missioner som jagerbomber sammenlignet med F-4EJ. I alt 96 F-4EJ fly blev bragt op til Kai-standard og kom i tjeneste fra 1989. 301 Hikotai ved Hyakuri havde modtaget de 2 første F-4EJ fly i 1972, mens enheden fortsat var en provisorisk eskadrille. Et år senere blev eskadrillen fuldt operationel og overtog den primære rolle med omskoling af besætninger. Enheden forlod Hyakuri i 1985 for at flytte til Nyutabaru AB, men vendte tilbage til fødestedet 31/10/2016. 301 Hikotai vil efter planen omstille til F-35A kampfly og forventes at udfase sine sidste Phantom fly som den sidste enhed i 2020. Den anden Phantom enhed på basen er 501 Hikotai under Teisatsu Kokutai, som efter planen vil blive opløst marts 2020. Det første af i alt 14 ubevæbnede RF-4E rekognosceringsfly til enheden ankom i 1974, 2 år efter at Japans forsvarsbudget omfattede midler til at denne type skulle afløse RF-86F Sabre. Samtlige af de oprindelige rekognosceringsfly blev leveret direkte af McDonnell Douglas og blev desuden opgraderet senere. Omfattede en udskiftning af AN/APQ-99 med en AN/APQ-172 terrænfølgende radar samt INS navigationssystem, men flyene modtog ikke Kai navnet. De fabriksnye RF-4E fik slutning af 15 eksisterende F-4EJ modeller, som blev ombygget til RF-4J standard. RF-4J medfører intet rekognosceringsudstyr internt, kun i eksterne pods. Omfatter KS-146B LOROP (long-range oblique photography) kamerapod samt en TAC-pod med KS-135A og KS-95B kameraer, samt en D-5000UR infrarød genkendelsesanordning. En anden mulighed er Tactical Electronic Reconnaissance (TACER) pod med et datalink designet af Thomson-CSF. Phantom fly fra 302 Hokotai, som indstillede sine operationer ultimo 2018, er allerede ved at blive ophugget. I den nærmeste fremtid vil Hyakuri AB byde velkommen til 3 Hikotai, som vil overføre sine Mitsubishi F-2A/B kampfly fra sin nuværende base ved Misawa AB.
AFM 4/20 : I begyndelsen af feb. 2020 var antallet af aktive RF-4E/EJ rekognosceringsfly i tjeneste ved det japanske luftvåben nede på 7 stk. Da 501 Hikotai efter planen vil indstille sine operationer ved udgangen af marts 2020, bliver flyveaktiviteterne gradvist reduceret. Den 3/2/2020 blev eskadrillens sidste aften- og natmissioner gennemført af 2 RF-4E fly [inkl. 07-6433] ved Hyakuri Air Base. Enheden var blevet dannet i 1961.
AFM 5/20 : Det japanske luftvåben udfasede sine sidste 6 rekognosceringsversioner af F-4 Phantom II kampflyet under en ceremoni ved Hyakuri Air Base 9/3/2020. RF-4EJ Kai varianterne [07-6433, 47-6901, 47-6903, 57-6907, 57-6909 og 67-6380] var i tjeneste ved 501 Hikotai (501st Tactical Reconnaissance Squadron). Typen havde været i tjeneste ved enheden siden 1981, hvor de afløste RF-86F Sabre. Eskadrillen havde indstillet sine træningsflyvninger 3/3/2020, men foretog en sidste flyvning 9/3/2020 for at markere opløsningen. Blev gennemført af model nr. 47-6901, der som det første fly var blevet leveret til det japanske luftvåben i 1974. Den officielle opløsningsceremoni blev afholdt 14/3/2020, men involverede ikke flyvninger. Herefter er luftvåbnets sidste operationelle enhed med Phantom fly 301 Hikotai, som ligeledes er stationeret ved Hyakuri med F-4EJ og F-4EJ Kai versioner. Flyene vil forblive i tjeneste i nogle få måneder mere, men eskadrillen vil miste sine Phantom fly inden udgangen af 2020, hvor den flytter til Misawa Air Base for at blive luftvåbnets anden enhed med F-35A kampfly.
AFM 1/21 : Det japanske luftvåbens 2 sidste operationelle McDonnell-Douglas F-4EJ Kai Phantom II kampfly [inkl. 37-8315] blev udfaset fra tjeneste ved 301 Squadron, Hyakuri Air Base 20/11/2020. Nogle få fly vil fortsat blive brugt til testopgaver ved Air Development and Test Wing, Gifu i den centrale del af landet. 301 Squadron vil senere blive gendannet som det japanske luftvåbens anden eskadrille med Lockheed Martin F-35A Lightning II kampfly.
AFM 5/21 : Efter at have trukket de sidste operationelle F-4EJ Phantom kampfly tilbage fra tjeneste, har det japanske luftvåben nu også gennemført udfasningen af den sidste håndfuld fly af denne type. De sidste fly var i tjeneste ved Air Development and Test Wing (ADTW) ved Gifu i den centrale del af Japan. Den sidste flyvning fandt sted 17/3/2021, hvor de sidste 3 aktive F-4EJ modeller fra ADTW gennemførte en lokal flyvning fra Gifu. Omfattede den ældste model i japansk tjeneste [17-8301], som var blevet leveret fra USA i 1971. Forud herfor var 2 andre F-4EJ fra ADTW blevet udfaset af enheden, hvoraf den ene havde foretaget sin sidste flyvning 12/3/2021. Det andet fly blev fløjet fra Gifu til Tsuiki 15/3/2021, hvor det vil blive bevaret. Den sidste operationelle eskadrille med denne type, 301 Hikotai ved Hyakuri AB, havde udfaset sine sidste F-4EJ fly 20/11/2020. Dette afsluttede næsten 50 års operationel tjeneste med Phantom fly ved det japanske luftvåben.