New Zealand/Luftbaser
|
AFM 6/09 : New Zealands regering har besluttet at bibeholde Whenuapai som en aktive flyvestation for luftvåbnet. Den tidligere regering besluttede ellers, at konsolidere alle operationer ved Ohakea. Whenuapai huser 5 Squadron med P-3K Orion maritime patruljefly, 6 Squadron med SH-2G(NZ) Seasprite helikoptere samt 40 Squadron med Boeing 757-200 og C-130H Hercules transportfly.
AFM 3/19 : Regeringen i New Zealand har skrinlagt et forslag om at etablere en base for F-15SG kampfly fra luftvåbnet i Singapore ved RNZAF Base Ohakea. Årsagen er omfattende omkostninger til den nødvendige infrastruktur. Planen ville have givet Singapore adgang til træningsmuligheder i New Zealand ved at flytte en enkelt eskadrille med Strike Eagle fly til basen. I stedet for en permanent træningsfacilitet i New Zealand har forsvarsministeren foreslået, at landet kunne huse kortvarige deployeringer af kampfly fra Singapores luftvåben. Ud over omkostningerne ville ankomsten af en F-15SG eskadrille yderligere belaste det lokale luftrum og eksisterende faciliteter. Ohakea vil allerede modtage det newzealandske luftvåbens No 5 Squadron, når enheden flytter fra RNZAF Base Whenuapai for at indlede operationer med P-8A maritime patruljefly fra 2023.
AFM 1/20 : Forsvarsministeriet i New Zealand har annonceret, at arbejdet med infrastrukturen til den nye flåde af P-8A Poseidon maritime patruljefly begyndte ved RNZAF Base Ohakea 29/11/2019. Styrken på 4 Poseidon fly vil blive opereret af det newzealandske luftvåbens No 5 Squadron. Det første fly forventes at ankomme i 2023 til afløsning af P-3K Orion. Projektets infrastruktur omfatter simulatorer for besætninger og teknikere, et operationscenter og hangar samt lager- og vedligeholdelsesfaciliteter.
AFM 7/20 : Den newzealandske regering har godkendt planer for en opgradering af den kritiske infrastruktur ved Royal New Zealand Air Force (RNZAF) Base Ohakea 21/5/2020. Sker som del af NZDF's (New Zealand Defence Force) Estate Regeneration Programme (DERP), som vil blive gennemført over 3 faser i løbet af 5 år. Ohakea er base for luftvåbnets flåder af AW109 LUH (NZ) og NH90 TNZA helikoptere samt Beech 350i King Air og T-6C fly. Huser desuden Historic Aircraft Flight og vil modtage luftvåbnets kommende flåde af P-8A maritime patruljefly. Leveringen af i alt 4 Poseidon fly forventes at begynde i 2022. Opgraderingen af luftbasen vil omfatte nye optanknings- og logistikfaciliteter samt rullebaner og parkeringsområder mv.