Ladysmith

Natal, Sydafrika

Sydafrikanske Krige II, 1899-1900

Ved krigsudbruddet den 12. oktober sendte boernes øverstbefalende, general Petrus Joubert, en styrke under general Piet Cronjé for at angribe Mafeking og Kimberley mod vest. Han indledte selv et fremstød ind i Natal, med det formål at erobre havnebyen Durban. Til at forsvare sig mod boer-angrebet var general Sir George White med 10.000 britiske tropper. Den velbevæbnede boerhær, som var overlegen i antal, trængte frem mod sydøst til Dundee, 190 km fra Durban, den 20. oktober. Her blev briterne drevet tilbage ved Talana Hill med næsten 500 tab. Dagen efter blev boerne stoppet ved Elandslaagte langs med jernbanen fra Dundee til Ladysmith. Men afvisningen var kun midlertidig. Briterne, som udkæmpede en stærk bagtropaktion, blev stødt presset tilbage mod Ladysmith. Ved Nicholson’s Nek blev to bataljoner omringet og taget til fange den 30. oktober. Under denne kamp blev de underlegne forsvarere hjulpet med ankomsten af to store flådekanoner, bragt op fra Durban af Sir Hedworth Meux (Lambton). To dage senere faldt White tilbage ind i Ladysmith. Her blev han straks belejret af Louberts hær.
   Selvom boerne kunne bombardere byen efter behag, slog garnisonen alle forsøg på at gennemtrænge forsvarsværkerne tilbage. Efter 119 dages belejring blev Ladysmith undsat af en hær under general Sir Redvers Buller, den 28. februar. Den lange konflikt kostede White næsten 900 krigstab, samt mange flere som døde pga. sygdom.


[Boerkrigen?]