Louis Botha

 
Sydafrika, 1863-1919

Sydafrikansk general og statsmand.

Boergeneral og statsmand. Deltog tidlig i Transvaals politiske liv. Ved Boerkrigens udbrud udmærkede han sig ved Talama Hill (okt. 1899) og blev ved Lukas Meyers sygdom chef for Tugelastillingen mod general Buller, hvem han slog ved Colenso, Spion Kop og Vaalkranz. Ved Jouberts død (marts 1900) blev han overgeneral og ledede hele Boerkrigen (s.d.). Botha var boernes hovedrepræsentant ved fredsforhandlingerne 1902, hvorefter han drog til England og arbejdede for forståelse mellem boere og englændere. Efter at Transvaalkolonien 1906 havde fået selvstyre, blev han dens premierminister og deltog i den 4. engelske kolonikonference i London (1907). Ved dannelsen af den sydafrikanske union (maj 1910) blev han unionens premierminister. 1912 brød han med gammel-boernes politiske fører Hertzog og dennes engelskfjendtlige politik. Aug. 1914 i verdenskrigens begyndelse gjorde det engelsk-fjendtlige boerparti i Sydafrika oprør ledet af Beyers og De Wet. Botha gik imod sine gamle våbenfæller og kuede oprøret sept.-dec. 1914. Derpå gik han mod tyskerne i Sydvestafrika og efter et mesterlig ledet felttog tog han hele den tyske styrke til fange juli 1915. Sin store indflydelse brugte Botha under verdenskrigens med ukuelig iver for at støtte England på bedste måde og sikre det gode forhold i den sydafrikanske union mellem de to hvide folk, boere og englændere. Han var en fortrinlig militær begavelse, tillige en overlegen statsmand, der førte sin politik ad store linjer på langt sigt. (HK2/1920)