Somme-floden II
Frankrig

 
Første Verdenskrig, 1918 24.06.16
Forstærket med tropper fra den nu fredelige russiske front, besluttede den tyske kommandør, general Erich Ludendorff at opnå en stor sejr i vest inden et afgørende antal amerikanske tropper kunne ankomme. Den 21. marts indledte han den første på hinanden følgende offensiver mod de allierede linjer. Indledt af et bombardement fra 6.000 kanoner og et kraftigt gasangreb, stødte tre arméer vestpå langs en 80 km bred front syd for Arras som blev holdt af de britiske arméer under feltmarskal Sir Douglas Haig. Fra nord til ud var de angribende tyske arméer den 17. (Otto von Below), 2. (Georg von der Marwitz) og 18. (Oskar von Hutier). I alt 71 tyske divisioner trængte frem under dække af artilleriild, røg og tåge. Mod syd gav de 15 britiske divisioner fra general Hubert Goughs 5. armé efter. Den følgende dag (22. marts) beordrede Gough en tilbagetrækning til bag Somme-floden. (Han blev senere afløst af general Sir Henry Rawlinson). Denne retræte afdækkede den højre flanke af general Sir Julian Byngs 3. armé (14 divisioner), som også begyndte at trække sig tilbage.
   Som det tyske angreb rullede 23 km fremad i løbet af de første fire dage, flyttede Ludendorff sin hovedvægt til syd for Somme, hvor Hutier gjorde de største vindinger. Her tog den franske general Marie Émile Fayolle kommandoen over en blandet styrke af franske og britiske enheder. Hutier trængte frem for at erobre Montdidier den 2. marts, men nu var hans tropper nær udmattelse og forsyningerne var længe om at nå frem til frontlinjerne. Den 4. april sluttede angrebet efter at have vundet 65 km. Målet med at drive en kile ind mellem briterne og franskmændene og tvinge de førstnævnte tilbage til havet lykkedes næsten. Ludendorffs første offensiv i året havde taget 70.000 fanger, erobret 1.100 kanoner og påførte næsten 160.000 yderligere tab. Men de tyske tab i dræbte og sårede var næsten lige så alvorlige. Under slaget havde de forstyrrede allierede gjort general Ferdinand Foch til den øverste troppe-koordinator på vestfronten. Den 14. april blev han den faktiske øverstbefalende.