I den fjerde krig mellem Østrig og Frankrig siden 1792 mobiliserede begge sider for en afgørende aktion langs med Donau-floden i det sydlige Tyskland og Østrig. Men det var på den sekundære krigsskueplads i Norditalien, at det første slag fandt sted. Her kommanderede Eugène de Beauharnais, vicekonge af Italien og stedsøn til Napoleon I, en hær på 37.000 franskmænd og italienere. I opposition stod en østrigsk hær på 40.000 under ærkehertug Johan, broder til kejser Franz I. Den 16. april 1809 stødte de to fjendtlige hære sammen i et uorganiseret håndgemæng ved Sacile i det nordøstlige Italien, nær Adriaterhavets hoved. Da en østrigsk flankebevægelse truede den franske retrætelinje, faldt Eugène tilbage bag Piave-floden, og senere Adige. Ingen aktioner fulgte før Napoleons fremstød mod Wien senere samme måned tvang ærkehertugen til at trække sig tilbage ind i Ungarn. Eugène fulgte efter.