Sammenbruddet af det russiske angreb på Lemberg (Lvov) fik den tyske feltmarskal Paul von Hindenburg til at konkludere, at en offensiv mere ville omstyrte den vakkelvorne provisoriske regering under Aleksandr Kerenski og derved slå Rusland ud af krigen. Den 1. september stormede den tyske 8. armé (Oskar von Hutier) over Dvina-floden ind i Riga. I løbet af to dage var den svage russiske modstand inde i byen blevet knust. Tyskerne truede med at marchere mod Petrograd (Leningrad) mod nordøst. Men erobringen af Riga frembragte de ønskede resultater. Den slagne russiske kommandør, general Lavr Kornilov, anførte en fejlslagen kontrarevolutionær bevægelse i perioden 8.-14. september. Derefter blev Kerenski, i den såkaldte Oktoberrevolution (7. og 8. november efter den ny kalender), afsat, og bolsjevikkerne under Nikolai Lenin og Leon Trotsky greb magten. Fjendtlighederne på Østfronten ophørte den 2. december. Da russiske forhandlere trak tiden ud for at opnå bedre fredsbetingelser, genoptog tyskerne offensiven den 18. februar 1918, men kun for at fremtvinge en formel kapitulation efter traktat-betingelserne underskrevet ved Brest Litovsk den 3. marts. Rusland var endelig ude af krigen, hvilket frigav en stor mængde tyske tropper til aktion på Vestfronten.