Leon Trotsky

Ukraine, 1877-1940 27.09.18

Sovjetisk leder. Chef for den røde hær.

Trotzkij, Leo Davidovitsj (1877-), russisk bolsjevikfører, jøde, hedder egentlig Bronstein, født i Ukraine, dukkede op første gang 1905 som medlem af Petrograds arbejderråd, det første revolutionære arbejderråd i Rusland, arresteredes og dømtes til forvisning til Sibirien. 1907 slap han bort og levede 1907-17 i udlandet som publicist og agitator af mere og mere yderliggående karakter. Under verdenskrigen opholdt han sig i Schweiz, Frankrg og Nordamerika, men var i de krigsførende lande ilde set pga. sin propaganda mod »imperialismen«. 1917 søgte han hjem, men kom en tid i engelsk fangenskab; udfriedes på foranledning af arbejder- og soldaterrådet i Petrograd og nåede hjem 1917 tidsnok til at være med i undermineringsarbejdet mod Kerenskij. Juli 1917 fængsledes han sammen med Lenin, men løslodes atter, og ved bolsjevismens sejr november 1917 blev han folkekommissær for de udenrigske anliggender. Under hans ledelse opsagde de nye magthavere alliancen med vestmagterne, 15. december samme år sluttedes våbenstilstand med Tyskland, og straks efter begyndte fredsforhandlingerne, der førtes i Brest-Litofsk, til sidst under Trotzkijs personlige ledelse. Hans taktik var at trække forhandlingen ud og bearbejde de krigsførende magters underklasse gennem den store krigstræthed; men tyskerne trængte på, og marts 1918 undertegnedes den for Rusland så ydmygende fred. Trotzkij trådte tilbage og blev nu krigsminister og har i denne egenskab organiseret den røde armé og muliggjort dels sejren over de monarkisk sindede generaler, dels kampen mod Polen, der dog endte med totalt nederlag, dels håndhævelsen af det bolsjevkiske tvangsstyre til den dag i dag. Han er en meget forfængelig mand, men en ildnende agitator og en fremragende arbejdskraft, - i modsætning til den flegmatiske, men fanatisk overbevisende Lenin. 1924 var han en tid i unåde, men efter Lenins død samme år atter en tid blandt de ledende. (HK9/1925)