Aleksandr Karenski

Russisk socialrevolutionær politiker. Under Marts-revolutionen 1917 formand for Petrograds sovjet, siden jusitsminister, krigsminister og endelig ministerpræsident i den provisoriske regering, som styrtedes af Lenin 7. november 1917, hvorefter Kerenskij flygtede til Paris. Bosat i New York fra 1940 til sin død. (LM/14)

• Lemberg II, 1917
• Riga II, 1917

Kérenskij, Alexander Fjodorovitsj (f. 1881), russisk politiker, født i Simbirsk, studerede retsvidenskab i Petrograd og blev senere advokat i Moskva, hvor han vandt ry som forsvarer i politiske sager. Medlem af den sidste duma som repræsentant for det socialrevolutionære partis højre fløj. Efter revolutionen 15. februar 1917 justitsminister i fyrst Lvofs provisoriske regering, opnåede hurtigt at blive den centrale figur i russisk politik og blev ved regeringens rekonstruktion 16. maj krigs- og marineminister. Foretog kort efter en rejse til fronten for ved en oratorisk kampagne at hæve troppernes sunkne moral og blev drivfjedren i den mislykkede offensiv på sydvestfronten i begyndelsen af juli. Samme måned dannede han et koalitionsministerium, hvor han selv foruden præsidiet overtog krigsministerfeuillen. Den tiltagende desorganisation blandt frontsoldaterne, som Kérenskij beskyldtes for at have forvoldt ved uheldige foranstaltninger, førte til en konflikt med den øverstkommanderende, general Kornilof, og denne rykkede med en hær mod Petrograd for at oprette en bedre tingenes tilstand; Kérenskij optog imidlertid kampen, og det endte med, at Kornilof blev aresteret. Sin optræden ved denne lejlighed har Kérenskij søgt at forsvare i bogen The Prelude to Bolshevism; efter alt hvad der foreligger, må man imidlertid gå ud fra, at Kérenskij har gjort sig skyldig i ligefremt forræderi, idet Kornilof havde grund til at tro, at Kérenskij ville bistå ham under virkeliggørelsen af hans reformplaner. 15. september proklamerede Kérenskij Rusland som republik med ham selv som formand for den povisoriske regering, der da bestod af ham og 4 af hans partifæller. Samtidig overtog kan kommandoen over alle de russiske hære. I løbet af oktober voksede imidlertid bolsjevikkernes (s.d.) indflydelse mere og mere, skønt Kérenskij dannede en ny regering af socialrevolutionære og moderate for at tilvejebringe enighed i Rusland. Trotskij (s.d.) undsagde regeringen, og 8. november iværksatte han i forbindelse med Lenin (s.d.) et statskup. Karenskij lygtede straks; senere har ham mest opholdt sig i England. — Kérenskij var en glimrende taler, men som statsmand svag og ubeslutsom. Hans virksomhed, mens han sad inde med den politiske magt, må betegnes som en sammenhængende række af fejlgreb. (HK6/1923)