Zar Nikolaj IIs fremtvungne abdikation den 13. marts løftede Aleksandr Kerenski til nominel kontrol med den russiske regering. Russiske styrker på Østfronten faldt hurtigt fra hinanden, mens tyskerne (Paul von Hindenburg) ikke foretog noget træk som kunne tjene til at forene den demoraliserede fjende. Men Kerenski var under kraftigt allieret pres for at gå i offensiven. Endeligt den 1. juli gav den russiske leder efter og beordrede general Aleksei Brusilov, nu stabschef, til at indlede et angreb vestpå mod Lemberg (Lvov). Med tre arméer, primært sammensat af finner, polakker og sibirianere, rykkede Brusilov så meget som 50 km frem. Men inden han kunne nå Lemberg, gik tyskerne til modangreb på hans højre (nordlige) flanke den 19. juli. De russiske styrker brød straks sammen. Inden for to uger blev de drevet tilbage til den galiziske grænse i håbløs forvirring. Den såkaldte Kerenski-offensiv var den sidste russiske indsats i krigen.
[Lvov]