Oporto

Portugal

Napoleonskrigene, 1809

Evakueringen af den britiske hær ved La Coruna i januar 1809 efterlod kun to små styrker overfor franskmændene i området omkring Lissabon — en britisk garnison i byen og en ufuldbåren portugisisk hær under general William Carr Beresford (senere Lord Beresford). De franske marskaller Nicolas Soult og Claude Victor overmandede snart de spanske guerillastyrker i det vestlige Spanien. I marts trængte Soult ind i Portugal og stormede med succes byen Oporto, 270 km nordøst for Lissabon. Tusinder af indbyggerne døde i det skånselsløse angreb. Men før franskmændene kunne rykke mod den portugisiske hovedstad, vendte general Sir Arthur Wellesley (senere Hertugen af Wellington) tilbage i april for at tage kommandoen over de britiske tropper der, som hurtigt blev opbygget til en styrke på 30.000. Wellesley marcherede nordpå over Douro-floden om natten og overraskede den 12. maj Soult i Oporto. Det britiske angreb erobrede byen for en pris på kun nogle få tab. Under evakueringen af Oporto og retræten op i bjergene mod nord mistede franskmændene adskillige tusinde mand. Wellesley var nu ved godt mod og anførte en anden britisk invasion af Spanien.