Mantua

Italien

Franske Revolutionskrige, 1796-97

Efter hans erobring af Milano (undtaget citadellet) vendte Napoleon Bonaparte østpå mod den østrigske hær under general baron Jean de Beaulieu, som stod på den anden side af Mincio-floden. Den 30. maj udmanøvrerede Napoleon med 31.000 mand de 29.000 østrigske tropper til at krydse Mincio ved Borghetto praktisk talt uden modstand. Dette fremstød splittede Beaulieus hær, som trak sig tilbage nordpå op langs med Adige-floden med halvdelen af sin styrke. De resterende østrigere sluttede sig til garnisonen ved Mantua, som at give kommandøren, general Campo d'Irles, 13.000 mand og 500 kanoner. Den 4. juni var Napoleon begyndt at belejre fæstningen med omkring 9.000 mand under general Jean Serurier. Da citadellet i Milano kapitulerede den 29. juni, blev de franske tunge kanoner flyttet til den nedre Mincio for at hjælpe med at fuldføre den franske belejring af Mantua. Men feltmarskal grev Dagobert von Wurmsers fremrykning ind i det nordlige Italien i spidsen for en stor ny østrigsk hær tvang Napoleon til at hæve belejringen den 31. juli. Mantua fik nye forsyninger. Men da Wurmser blev drevet tilbage ved Lonato og Castiglione delle Stiviere, genoptog Napoleon belejringen den 24. august, mod en garnison nu forstærket til 15.000 mand. Den 13. september kastede Wurmser, som havde lidt yderligere to nederlag ved Caliano og Bassano, sig selv og hans resterende 12.000 tropper ind i Mantua. To dage senere foretog den østrigske kommandør et udfald mod øst i et forsøg på at gøre sin position bredere, men han blev slået tilbage med et tab på 4.00 mand og 24 kanoner af de franske generaler André Masséna og Charles Kilmaine.
   Da en ny østrigsk offensiv ind i det nordlige Italien blev knust ved Rivoli Veronese den 14. januar 1797, blev Mantua afskåret fra alle håb om undsættelse. Den 2. februar overgav Wurmser sig til Serurier. Omkring 16.000 mand og 1.500 kanoner blev taget. Under belejringen var 18.000 østrigere og 7.000 franskmænd blevet dræbt, primært pga. sygdom.
   Med han erobring af det nordlige Italien praktisk talt fuldført, marcherede Napoleon nu østpå mod selve Østrig.