Leyden

Holland

Nederlandske Selvstændighedskrig, 1574

Den anden kommandant udsendt af Filip II af Spanien for at knuse opstanden i Nederlandene var Don Luis de Requeséns. Den nye spanske general fortsatte hertugen af Albas plan med at trængte sydpå gennem kystprovinserne, idet han søgte at afskære det indre fra havet. I 1574 sendte han en styrke på 8.000 mand under general Valdez til at erobre Leyden (Leiden) på Oude-floden. Den 26. maj begyndte Valdez at omringe byen med 62 befæstede støttepunkter, og slog sig derefter ned for at sulte indbyggerne til underkastelse.
   William I (den Tavse) af Orange, som var leder af den hollandske modstand, beordrede digerne afskåret syd for byen den 3. august. Derefter sendte han den hollandske flåde af »havtiggere« under Louis de Boisot (Sieur de Ruart) over de oversvømmede vande for at undsætte byen. Efter at have afvist den spanske indlandsflåde, trængte Boisots lavbundede fartøjer nordpå over var den 2. oktober i stand til at kaste mad ind til den sultende by. Den næste dag hævede Valdez belejringen og trak sig tilbage. Slaget havde kostet spanierne næsten 10.000 mand og det skulle blive den sidste større belejringsoperation gennemført i de nordlige provinser som udgør det nuværende Holland (men ikke i de sydlige provinser - nuværende Belgien).