Efter
at have slået Danmark ud af krigen og jaget den russiske hær
under Peter
I, den Store, på flugt ved Narva i 1700, vendte kong Karl
XII af Sverige sig mod sin tredje fjende, Polen. Den polske konge, August
II (som også var kurfyrste af Sachsen), havde sendt en sachsiske
hær nordpå for at belejre Riga i 1700. Disse tropper flygtede,
da den svenske hær nærmede sig den 17. juni 1701. Karl fulgte
efter på nært hold, og marcherede over grænsen til selve
Polen.
I det følgende forår besatte den svenske
konge Warszawa, hvor han senere installerede sin egen hersker, Leszczynske,
på tronen. Polakkerne og sachserne fortsatte med at falde tilbage.
Endeligt ved Klissow, 177 km sydvest for Warszawa, gjorde de holdt. Den
13. juli angreb karl, med kun 12.000 mand, den dobbelt så store kombinerede
hær. Under styrken af det svenske angreb smuldrede polakkerne, og
derpå sachserne. Med vejen ryddet foran sig trængte Karl 72 km
længere frem for at erobre Kraków (Crakow) på Vistula-floden.
Derpå ilede han tilbage nordpå i sin søgen efter August.