Publicus Cornelius Scipio Africanus

Romersk hærfører under Anden Puniske Krig. Kommandør i Spanien. Søn af Publius Cornelius Scipio, broder til Lucius Cornelius Scipio.

• Ny Karthago, 209 f.Kr.
• Metaurus-floden, 207 f.Kr.
• Ilipa, 206 f.Kr.
• Utica I, 203 f.Kr.
• Zama, 202 f.Kr.
• Magnesia, 190 f.Kr.

Scipio, Publius Cornelius S. Africanus major (237-183 f.Kr.), søn af Publius Cornelius Scipio. Udmærkede sig tidlig ved tapperhed og veltalenhed og fik 211 overkommandoen i Spanien, hvis undertvingelse han fuldførte i 5. år. Derefter valgt til konsul (205) fik han det hverv at angribe Hannibal i Afrika, landede 204 her og slog Hannibal ved Zama 202, hvorefter Karthago overgav sig. Scipio var derefter Roms mest ansete mand og højst populær, men ildeset af det gamle aristokrati pga. sin kultur og græske dannelse. 190 fuldendte han tillige med sin broder krigen i Syrien, men efter deres hjemkomst rejste deres fjender en undersøgelse mod dem for underslæb. Scipio unddrog sig dog domfældelde ved at appellere til folkets yndest og trak sig tilbage til sit landsæde i Kampanien. Han var morfader til brødrende Gracchus. (HK8/1925)

Publius Cornelius, kaldt Africanus den Ældre. Romersk feltherre fra patricierfamilie; søn af Publius Cornelius Scipio. Deltog som ung sammen med faderen i krigen i N-Italien og fik efter dennes død overkommandoen i Spanien, hvor han erobrede Ny-Karthago og slog Hasdrubal ved Bæcula. 206 f.Kr. vandte han tilbage til Rom efter at have bragt hele Spanien under Roms herredømme. Året efter blev han konsul og fik Sicilien som provins; herfra gik han 204 f.Kr. over til Afrika, hvor han hurtigt vandt så stor fremgang, at Karthago hjemkaldte Hannibal, som Scipio slgo ved Zama 202 f.Kr. Scipio vendte hjem i triumf til Rom, der tildelte ham ærestilnavnet Africanus. Han var ikke blot en fremragende feltherre, men også filhellener og en højt dannet mand, hvis stærke personlighed gjorde indtryk, selv på hans modstandere. Han formåede dog ikke at bekæmpe småligheden hos mænd af den gamle skole som Cato, og etfer sin hjemkomst anklagedes han for underslæb, en anklage, han stolt nægtede at tilbagevise, hvorefter han trak sig tilbage til sit gods, hvor han døde.