Charles Nicolas Oudinot

 
Frankrig, 1767-1847 28.12.11

Hertug af Reggio. Fransk officer, 1799 divisionsgeneral, slog 1807 russerne ved Ostrolenka, deltog i slaget ved Friedland samme år. 1809 førte han i krigen mod Østrig den franske fortrop og deltog med hæder i slaget ved Wagram, blev marskal og hertug af Reggio. Deltog i toget til Rusland 1812, 1813 i slagene ved Bautzen, Grossbeeren, Dennewitz og flere. Sluttede sig 1814 til bourbonnerne og holdt sig i de 100 dage tilbage. 1815 kommandant for nationalgarden i Paris, pair og statsminister. Førte 1823 1. armékorps mod Spanien og holdt indtog i Madrid. 1839 æreslegionens storkansler, 1842 guvernør over invalidegarden. (HK7/1924)