Mohammed Ahmed

Oprørsk mahdi i Sudan, fanatisk islamisk profet. Samlede større og større skarer omkring sig og proklamerede hellig krig mod de kætterske ægyptere.

• Krigen om Sudan, 1881-99
• El Obeid, 1883
• El Teb, 1884
• Khartoum, 1884-85
• Abu Klea, 1885
• Omdurman, 1898

Mahdi (arabisk, den af Gud førte), muhammedanernes ventede trosfornyer (Parakleten), som ved verdens ende skal fuldføre Muhammeds værk, omvende eller tilintetgøre de vantro og indføre de troende i paradis. Troen på en mahdi er ikke oprindeligt i islam (s.d.), men er tidlig indkommet iblandet kristelige forestillinger og er ligesom messiasnavnet i tidens løb knyttet til forskellige personer, hos sjiiterne (s.d.) særlig til Alis slægt og de 12 imamer (s.d.). Politisk er mahdi-tanken ofte udnyttet især i Afrika, fx a ubaid'ullah stifter af fatimiderne (s.d.) og af Muhammed Ahmed (ca. 1840-85). denne optrådte 1881 som mahdi i Sudan, samlede er mægtigt parti, mahdisterne, om sig og tilintetgjorde de ægyptiske hære under Hicks Pasha (s.d.) 3. december 1883 og Gordon (s.d.) i Kartum. Efterfølgeren Abdullahi el-Teishi var en uvidende despot, og 2. september 1898 ødelagde Lord Kitchener mahdisternes hær ved Omdurman. (HK6/1923)