Mohammed Ahmed

Sudan?, ca. 1840-1885
11.11.14

Oprørsk mahdi i Sudan, fanatisk islamisk profet. Samlede større og større skarer omkring sig og proklamerede hellig krig mod de kætterske ægyptere.

Mahdi (arabisk, den af Gud førte), muhammedanernes ventede trosfornyer (Parakleten), som ved verdens ende skal fuldføre Muhammeds værk, omvende eller tilintetgøre de vantro og indføre de troende i paradis. Troen på en mahdi er ikke oprindeligt i islam (s.d.), men er tidlig indkommet iblandet kristelige forestillinger og er ligesom messiasnavnet i tidens løb knyttet til forskellige personer, hos sjiiterne (s.d.) særlig til Alis slægt og de 12 imamer (s.d.). Politisk er mahdi-tanken ofte udnyttet især i Afrika, fx a ubaid'ullah stifter af fatimiderne (s.d.) og af Muhammed Ahmed (ca. 1840-85). denne optrådte 1881 som mahdi i Sudan, samlede er mægtigt parti, mahdisterne, om sig og tilintetgjorde de ægyptiske hære under Hicks Pasha (s.d.) 3. december 1883 og Gordon (s.d.) i Kartum. Efterfølgeren Abdullahi el-Teishi var en uvidende despot, og 2. september 1898 ødelagde Lord Kitchener mahdisternes hær ved Omdurman. (HK6/1923)