Ferdinand II af Aragonien

Portræt af Ferdinand 2. den Katolske malet af A. M. Zitoz, ca. 1490. Prado Museet, Madrid.

Konge af Aragonien fra 1479. Efter sit ægteskab med Isabella af Castilien i 1469 så både han og hans hustru det som deres hovedopgave at kristne landet og forene det. Det lykkedes efter mange års kampe, hvorunder alle jøder, der ikke ville omvende sig til katolicismen, blev udvist. Den spanske inkvisition, der var oprettet ved pavelig bulle, gjorde sin del af arbejdet. Eftertiden husker ham måske dog mest, fordi han og Isabella sendte Columbus på opdagelsesrejse til Amerika.

• Toro, 1476
• Alhama de Granada, 1482
• Loja, 1486
• Málaga I, 1787
• Baza, 1489
• Granada, 1491-92
• Neapel, 1495
• Barletta, 1502
• Cerignola, 1503
• Garigliano-floden, 1503
• Agnadello, 1509
• Oran I, 1509
• Ravenna IV, 1512
• Marignano, 1515

Ferdinand V (II) den katolske (1452-1516), konge af Aragonien, 1479-1516, søn af Johan II af Aragonien; proklameredes 1468 som konge af Sicilien og ægtede 1469 Isabella, der 1474 arvede Kastilien; derved lagdes grunden til disse rigers endelige forening. I overensstemmelse med Isabella arbejdede Ferdinand på at hæve kronens magt og indskrænke stændernes gamle friheder; adelens uafhængighed knækkedes, bortkomne krongodser blev inddraget og retsplejen håndhævet. Hovedmidler hertil var fornyelsen af den hellige Hermandad (s.d.) og Ferdinands udnævnelse til stormester for de 3 store ridderordener (Alcantara, Calatrava og St. Jago), hvorved han fik rådighed over stor rigdom og militærmagt. En støtte havde Ferdinand i den kraftige kardinal Jimenes, under hvis ledelse gejstligheden reformeredes. 1492 erobrede Ferdinand og Isabella Granada, det sidste mauriske rige i Spanien; maurerne fik fri religionsøvelse, men snart indførtes inkvisitionen under storinkvisatoren Torquemada (s.d.). 1503 erobrede Ferdinand Napoli ved sin feltherre Cordoba og 1512 den syd for Pyrenæerne liggende del af Navarra. Ferdinand var en ægte renæssancefyrste, herskesyg, troløs og snedig, og i samtidens marchiavellistiske politik viste han sig som en mesterlig diplomat. Ferdinand havde en søn, Johan (1478-97) og 4 døtre, af hvilke Johanne (Juana) blev moder til kejser Karl V. Efter Isabellas død 1504 styrede Ferdinand Kastilien i sin dattersøns navn, idet Johanne blev holdt indespærret som vanvittig. (HK3/1921)