Ravenna IV
Italien

Da Cambrai-ligaen brød op og vendte sig mod Frankrig under Louis XII, holdt pave Julius II Ravenna, på Italiens nordøstkyst. Den franske hær, under Louis' nevø Duc de Nemours (Gaston de Foix), rykkede østpå fra Milano for at belejre Ravenna. For at undsætte byen sendte den spanske konge Ferdinand, som også herskede over Neapel, en hær af sted kommanderet af Conde de Alvetto (Pedro Navarro) og Marquis de Pescara (Fernando de Avalos). Den 11. april 1512 lagde spanierne de franske belejringslinjer under kraftig ild med kanoner og hagebøsser monteret på hjul. I tre timer holdt det franske infanteri deres stillinger trods den dødbringende geværsalve. Imens indsatte Nemours 24 franske kanoner på flanken, som begyndte at bestryge de spanske linjer med en morderisk modild. Derpå gik de franske landsknægte (en falanks af lejede tyske pikenerer og musketerer) til angreb, støttet af et kavaleriangreb. De medtagne krigere med sværd og skjolde fra Spanien blev praktisk talt tilintetgjort. Men Louis' sejr er et af de blodigste slag i århundredet og forøgede han problemer. Nemours var faldet på højdepunktet af hans triumf. Og Det tysk-romerske Rige under Maximilian I og de schweiziske kantoner sluttede sig nu til koalitionen mod Frankrig.

• Agnadello
• Oran I
• Novara I