Elizabeth I

Regerende engelsk dronning 1558-1603, datter af Henrik VIII og Anna Boleyn, behandledes i sin ungdom meget dårligt af sin halvsøster, den katolske dronning Marie, blev tvunget til at bekende sig til katolicismen, men alligevel en tid holdt fængslet i Towe. Elisabeth reddede sig kun ved list og forstillelse; for at undgå mistanke afslog hun således alle ægteskabstilbud fra fremmede fyrster. Ved Maries død 1558 blev Elisabeth dronning, hendes svoger Filip II friede nu til hende, men blev holdt hen med halve løfter, da hun ikke syntes om ham. Skønt Elisabeth personlig sympatiserede mest med katolicismen, gennemførte hun dog reformationen i England ved at give den episkopale kirkeforfatning med kronen som øverste kirkelige magt; hun dreves næsten dertil af modsætningen til Spanien og paven, der ikke ville anerkende hende som ægtefødt. Elizabeth styrede med stor myndighed og selvrådighed, hun var konservativ, men havde intet fremragende politisk blik og heller ikke nogen fast og sikker karakter, var derimod ofte meget vankelmodig. Englands store fremgang i politisk og social henseende skyldes derfor mest hendes dygtige rådgivere, som hun forstod at vælge og oftest også at rette sig efter, især Lord Cecil Burleigh og Walsingham. Parlamentet sammenkaldtes ofte, og Elizabeth tog hensyn til det. Ved Elizabeths sparsommelighed holdtes finanserne i god orden; agerbrug og industri udvikledes, og Englands handels- og søfartsvælde grundlægges. I Skotlands religiøse stridigheder blandede Elizabeth sig stadig og understøttede protestanterne; ligeledes pustede hun til opstanden mod hendes misundte medbejlerske til Englands trone, Marie Stuart, og da Marie 1568 flygtede til England, lod Elizabeth hende fængsle. Forsøgene på at befri Marie og de stadige katolske mordforsøg (Babington) mod Elizabeth bevirkede til sidst, at Elizabeth lod Marie henrette 1587. For at skyde skylden for denne udåd fra sig lod Elizabeth statssekretæren Davison fængsle, fordi han havde overskredet sin fuldmagt. Filip II søgte at hævne Maries henrettelse ved udsendelsen af den store armada 1588, men hans angreb mislykkedes fuldstændigt, og krigen med Spanien forøgede blot Englands søherredømme. — Allerede 15 år gammel blev Elizabeth grebet i et kærlighedsforhold til en ung adelsmand, og skønt hun yndede at kaldes »den jomfruelige dronnong«, havde hun dog mange elskere i tidens løb; de mest yndede var Robert Dudley, jarl af Leicester (s.d.) og efter hans død 1588 hans stesøn Jarlen af Essex, hvis henrettelse (1601) hun tog sig meget nær. Elizabeth havde alle en kvindes fejl, manglende klarhed og logik, var ubeslutsom og vankemodig, tillige smålig og forfængelig; 60 år gammel gik hun klædt som en ung pige og lod sig rose for sin skønhed. (HK3/1921)