Mary Stuart

Regerende dronning af Skotland 1542-69; datter af James 5. og Mary af Guise. Opdraget i Frankrig; katolik. Ægtede den franske tronfølger François 2. 1558 og var fransk dronning 1559-60. Vendte 1561 efter sin gemals død tilbage til Skotland og ægtede 1565 sin fætter Lord Darnley, der ligesom Mary var arving til den engelske trone. Under stærk påvirkning af sin italienske sekretær Riccio søgte hun uden held at fremme katolicismen i sit hjemland. Darnley lod 1566 Riccio myrde, men blev selv myrdet 1567, utvivlsomt af adelsmanden James Bothwell. Mary ægtede kort efter Bothwell, hvilket fremkaldte oprør, og Mary måtte abdicere til fordel for sønnen James 6.; hun flygtede 1568 til England, hvor hun håbede på hjælp fra Elizabeth 1. I stedet holdt denne hende som fange i 19 år, indtil hun 1587 anklagedes for medvirken i mordplaner mod Elizabeth 1. og blev henrettet samme år.(LM)

• Solway Moss, 1542
• Pinkie, 1547
• Carberry Hill, 1567
• Langside, 1568

Marie Stuart (1542-87), dronning af Skotland 1542-67, datter af Jakob V og Marie af Guise, opdroges ved Katharina af Medicis hof; hun lærte sprog og musik, men tillige forstillelseskunst og datidens tvetungede politik. Ægtede 1558 den senere Frans II, hvem hun hemmeligt lovede at overlade magten i Skotland. Her var Marie af Guise regentinde, men da hun og Frans II begge døde 1560, vendte Marie tilbage; hendes skønhed blændede skotterne, og da hun lovede at anerkende den nyindførte kalvinske kirke, var hendes styre hurtigt fæstnet. Personlig fik hun lov til at holde katolsk gudstjeneste. Skønt ivrig katolik, lod Marie sig råde af halvbroderen James Stuart, jarl af Murray, til at føre en forsigtig politik overfor puritanerne (se Knox), der hadede hendes livslyst; men samtidig brevvekslede hun hemmeligt med guiserne og Paven om en genindførelse af katolicismen. Udadtil op trådte Marie også forsigtigt, opgav titelen: dronning af England, som hun havde antaget efter Marie den Blodiges død, og kom i venskabelig brevveksling med Elisabeth. – 1565 ægtede Marie sin katolske fætter Darnley (s.d.) og indledede en mere aggressiv politik; Darnley havde arvekrav på England; nu skulle Skotland og England genvindes for den rette tro. Gennem sin sekretær Riccio forhandlede Marie med Paven og Filip II. De protestantiske lorder med Murray i spidsen gjorde oprør, Darnley sluttede sig skinsyg til dem, og de dræbte Riccio 1566 og fængslede Marie. Denne vandt dog atter Darnley for sig, skiller Murray fra de andre og bekæmper sejrrigt morderne. Marie tilgav aldrig Darnley Riccios mord og kastede nu sin kærlighed på en anden, jarl Bothwell (s.d.). I forening med lorderne og til dels med Maries vidende myrdede denne Darnley 1567, bortførte og ægtede Marie. Nu gjorde lorderne oprør; efter et nederlag måtte kun overgive sig; Bothwell undslap til Danmark. Marie fængsledes og abdicerede til fordel for sønnen Jakob VI. 1568 undslap Marie, men blev atter slået af Murray og flygtede til England. For en engelsk domstol fremlagde Murray de vistnok ægte kassettebreve (casket letters; til Bothwell), hvis indhold var så kompromitterende, at Elisabeth lod Marie fængsle. Marie forsøgte stadig at ramme Elisabeth ved oprør og sammensværgelser, til den engelskeregering fik beviser i hænde (se Babington). Proces anlagdes mod Marie, og enstemmig fældedes dødsdommen. Længe vægrede Elisabeth sig ved at underskrive for at unddrage sig ansvaret.8. februar 1587 fandt henrettelsen sted på Fotheringhay Slot. – Uden skyld i sin skæbne var Marie ikke, hun var letsindig, intrgant og uden store planer, men hendes fortryllende ynde, hendes mod og djærvhed har i forbindelse med de ulykker, der ramte hende, formået at fængsle sympatien og givet hende en strålende romantisk glorie. (HK7/1924)