Ludvig 2. af Bourbon, Hertug af Enghien og Prins af Condé (Den store Condé)

Fransk feltherre.
To omstændigheder bidrog mere end noget andet til at forme prinsen af Condés liv. For det første var han sejrherren fra Rocroi, en by i det nordøstlige Frankrig. I 1643, under Trediveårskrigen, havde den spanske guvernør i Nederlandene besluttet at gøre et dristigt fremstød mod Paris. Den franske hær mødte ham ved Rocroi. Condé var med og havde kommandoen over den franske højre fløj. han foretog et kavalerichok mod de spanske rytteriafdelinger og rev dem fuldstændigt op. Efter på ny at have samlet sine styrker gjorde han kort proces med fjendens infanteri. Dermed var en af de største franske sejre under Trediveårskrigen vundet, og prinsen, som dengang kun var 22 år gammel, blev med ét slag hele det franske folks erklærede — og ret hurtigt mest forkælede — helt.

Ludvig (1621-86), søn af Henrik. Hertug af Condè og Enghien, kaldet »den store Condè«. Allerede 20 år gamel ry som feltherre; berømt er hans sejr over spanierne ved Rocroi (nær Sedan) 1643. Som alle condè'erne forvoven, voldsom og hovmodig, men mens han vandt stort ry som feltherre både i Trediveårskrigen og i den fransk-hollandske krig 1672-78, i hvilken han efter Turennes død 1675 fik overkommandoen, som han dog efter kort efter måtte opgive pga. gigt, var han en mådelig politiker. Under det stormandsoprør mod kongemagten, der kaldes Fronden (s.d.) var hans holdning vaklende og lunefuld; til sidst overtog han ligefrem overkommandoen over den fjendtlige spanske hær og lev derfor 1654 dødsdømt som højforræder. Forsonet med Ludvig XIV 1659. Levede sine sidste år, værkbruden men åndslivlig og omgivet af det franske åndslivs fornemste mænd og kvinder, på slottet Chantilly. (HK2/1920)

Rocroi, 1643
Freiburg, 1644
Mergentheim, 1645
Nördlingen II, 1645
Lens, 1648
Faubourg Saint-Antoine, 1652
Arras I, 1654
Valenciennes, 1656
Klitterne, 1658
Maastricht II, 1673
Seneffe, 1674
Sasbach, 1675
Mons I, 1678