Historie: Galizien (af Halicz, et gammelt østrigsk-galizisk rige) bestod oprindeligt af to dele, Vest-Galizien med Krakov (Lille-Polen) og Øst-Galizien eller det egentlige Galizien med Lodomerien (Røde-Rusland). De var omstridt af Polen, Böhmen og Ungarn, en tid forenet under et rutensk fyrstehus, fra 14. århundrede begge under Polen. Ved dettes første deling 1772 fik Østrig Øst-Galizien og dele af Vest-Galizien, 1795 resten af Vest-Galizien. 1809-10 afstodes størstedelen af det polske Vest-Galizien til storhertugdømmet Warschau, dele af det utenske Øst-Galizien til Rusland, 1816 fik Østrig disse dele tilbage, og det til 1918 østrigske Galizien bestod således af det gamle Øst-Galizien og en del af Vest-Galizien, hvortil 1846 kom Krakov. Resten af Vest-Galizien forblev som en del af Polen under Rusland. Delingen 1809 var altså ikke nationalt fyldestgørende; også i det østrigske Galizien stod polakker og rutener mod hinanden, og polakkerne rykkede stadig frem mod Øst. Rutenerne led under polske overgreb og valgtryk; efter valgloven 1907 blev deres repræsentation i Wien noget øget, men ikke nok. Ved universitetet i Lemberg var studenteruroligheder hyppige, og 1908 dræbte den rutenske student Siczynski den polsksindede statholder Potocki, hvorefter Bobrzynski (s.d.) var guvernør til 1913. Under Verdenskrigen (s.d.) var Galizien gang efter gang krigsskueplads, og russerne sad i lang tid inde med større eller mindre dele af landet, indtil de 1917 dreves ud. I det indre gik de nationale bølger højt; 14. august 1914 dannedes i Krakov en polsk nationalkomité, der skulle virke for en under Østrig stående polsk stat indbefattet Galizien, men Centralmagterne erklærede 5. november 1916, at galizien skulle forblive under Østrig med fuldt selvstyre. Utilfredsheden hermed var almindelig i galizien, og efter Centralmagternes sammenbrud proklamerede ukrainerne i Lemberg den ukrainske (rutenske) stats uafhængighed og foreningen mellem Ukraine og Øst-Galizien blev 21. januar 1919 højtideligtholdt i Kiev. Polakkerne ville imidlertid samle alle gamle polske lande, de faldt ind ikke alene i det polske Vest-Galizien, men også i Øst-Galizien, og marts-juni 1919 udkæmpedes her hårde kampe. December 1919 bestemte magterne, at Øst-Galizien skal have autonomi i 25 år under polsk protektion og derefter stå under Folkenes Forbund, men forholdet kan endnu ikke betragtes som endeligt ordnet. (HK4/1922)