Brandenburg, Preussen, provins mellem Oders og Elbens midterste løb, mellem Mecklenburg og Sachsen, omkring Spree.

Historie: Efter folkevandringen trængte slaviske stammer som vilzer og vender frem fra øst og bosatte sig i det nuværende Brandenburg. Henrik Fuglefænger erobrede en del af landet, og hans søn Otto I oprettede bispedømmerne Havelberg og Brandenburg. Venderne rejste sig imidlertid, fordrev de kristne og var igen herrer i landet, indtil Lothar II 1134 forlenede Albrecht der Bär, stamfaderen til det askaniske hus, med Brandenburg, der da bar navnet Nordmark, siden Mark Brandenburg; han undertavng slaverne, grundlagde byer og indkaldte kolonister fra Holland og Vesttyskland, så at landet blev stærkt germaniseret; slaverne blev livegne. Under hans efterkommere blomstrede landet, men da huset Askanius uddøde, hærgedes landet af krig og adelsfejder. Forskellige kejsere forlenede det til sønner eller brødre, der havde vanskeligt ved at hævde besiddelsen deraf. 1356 gav kejser Sigismund kurværdigheden over Brandenburg til sin tro lensmand borggreven af Nürnberg, Frederik af Hohenzollern (d. 1440), der blev stamfader til det senere preussiske kongehus. Han var en dygtig regent, der kuede adelen og bragte orden ti veje; han delte landet mellem sine sønner, men det forenedes igen under den ene af dem, Albrecht Achilles (d. 1486). Da Luther fremstod, sluttede kurfyrst Joachim II (d. 1571) sig hurtig til reformationen; det samme gjorde hans slægtning, Albrecht af Brandenburg, der var stormester for de tyske ridderes orden, og skabte derved af ordenenes lande et arveligt hertugdømme Preussen, som han tog til len af Polen. 1618 uddøde denne Albrechts slægt, og Preussen forenedes med Brandenburg. Johan Sigismund (1608-20) vandt 1614 Kleve og Ravenstein, og Brandenburg bestod derefter af tre indbyrdes adskilte landsdele. At forene disse og rejse landet til Tysklands førende magt var forbeholdt Johan Sigismunds sønnesøn, Frederik Vilhelm, den »store kurfyrste« (1640-88). Ved klog politik og militær styrke vandt han ved den westfalske fred 1648 Bagpommern, Magdeburg, Halberstadt og Minden, og 1660 fik han Preussen fritaget for lensforholdet til Polen. Ved at indkalde fremmede håndværkere og åbne sit land for de fordrevne huguenotter ophjalp han desuden Brandenburg på mange måder. Hans søn Frederik antog 1701 navnet konge af Preussen, og fra nu af falder Brandenburgs historie sammen med Preussens, af hvilket rige det nu udgør provinsen Brandenburg. (HK2/1920)