Heinrich I Fuglefænger |
Heinrich der
Vogeler Henry I the Fowler Henrik I |
|
Tyskland, ca. 876-936 | 22.01.13 | |
Tysk konge 919-36; stifter af det sachsiske dynasti, genvandt Lothringen, underlagde sig Böhmen og Brandenburg og besejrede 933 magyarerne. Besejrede kong Gnupa af Slesvig, men mistede provinsen til Jelling-kongen Gorm.
Henrik I (ca. 876-936), tysk konge 919-36. Var fra 912 hertug af Sachsen og valgtes 919 til konge af franker og sachser; senere underkastede han sig ved list og magt Schwaben, Bayern og Lorraine og holdt riget sammen med fuld anerkendelse af hertugernes rettigheder. han førte væsentlig sachsisk huspolitik, sluttede 924 forlig med de røverske magyarer, udviklede derefter Sachsens forsvarsevne, erobrede Brennabor fra slaverne og slog endelig933 magyarerne. Med vender og danskere førte han heldige kampe. Ved sin kloge og lempelige enhedspolitik banede han vej for rigets egentlige stifter, sønnen Otto I. Kort før sin død påtænkte han et italienstog, men det er ikke bevisligt, at hans hensigt var at vinde kejserkronen. Tilnavnet »Fuglefænger« er først fra 12. århundrede, og oprindelsen kendes ikke. (HK5/1922) |