Balaklava
Ukraine

Balaclava
Krimkrigen, 1854 14.04.16

Under den britisk-franske belejring af Sevastopol, kom de allieredes forsyninger igennem havnebyen Balaklava, 13 km sydøst for den belejrede fæstning. Den 25. oktober foretog russerne under prins Aleksandr Menshikov et pludseligt angreb på den allierede base. Taget med overraskelse kastede den britiske kommandant, general Lord Raglan (Fitzroy Somerset) en tynd rød linje – 93. Højlandsregiment under general Sir Colin Campbell – ud for at stoppe den fjendtlige fremrykning.
   Raglan beordrede derefter kavaleridivisionen under general Lord Lucan (George Bingham) til at gå til modangreb. Den tunge brigade (Sir James Scarlett) drev 3.000 russiske ryttere tilbage. Men Lucan fejlede i at følge op på sin fordel hvilket gav russerne tid til at reformere sig. Derefter, i stedet for at have den lette brigade til at rydde hoved-vejen til Balaklava som han havde til hensigt, sendte Lucan, gennem en stabsofficers fejltagelse, sin styrke op gennem en stærkt forsvaret dal mod nord.
   Brigaden, bestående af 673 ryttere anført af general Lord Cardigan (James Brudenell), foretog et af de mest berømte angreb i historien. Støttet af de franske afrikanske jægere til hest, strøg de forbi kanonerne i starten af dalen. Men Cardigan måtte vende om og mistede i alt 113 dræbte og 134 sårede i en formålsløs operation. En fransk general, Pierre Bosquet, som var vidne til angrebet, skal efter sigende have sagt, »Det er pragtfuldt, men dette er ikke krig«. Dette angreb sluttede slaget med Balaklava stadig i hænderne på de allierede.