Sevastopol I
Ukraine

Sebastopol
Krimkrigen, 1854-55 20.05.16
Efter at have slået den russiske hær under prins Aleksandr Menshikov på flugt ved Alma-floden, trængte den britisk-franske styrke videre frem til Sevastopol. Denne fæstning på Krim kom under bombardement den 17. oktober, men de allierede kommandører – general Lord Ragland (Fitzroy Somerset) og general Francois Canrobert – havde for få mænd til at indtage byen med storm. De slog sig ned for en belejring, mens Admiral Sir Edmund Lyons (senere Lord Lyons) førte en eskadre af britiske skibe frem for at lukke havnen af. Russerne byggede, under ledelse af en ingeniørofficer grev Frants Totleben, stærke forsvarsværker.
   For at undsætte byen angreb russiske styrker under zar Nicholas I de allierede ved Balaclava den 25. oktober. Elleve dage senere foretog Menshikovs belejrede garnison et udfald ved Inkerman. Begge angreb blev afvist. Det lykkedes heller ikke et tredje russisk angreb, på Chernaya-floden den 16. august året efter, at fordrive de allierede. Imens led både forsvarerne og belejrerne under frygtelige strabadser. Inde i byen ramte de allierede artillerigranater både civile og soldater under det 322 dage lange slag. I belejringslinjerne var de mangel på brændsel, tøj og forsyninger. De syge og sårede modtog kun lidt omsorg indtil Florence Nightingale organiserede nødarbejde og sygepleje på den engelske base ved Üsküdar (Scutari), på den anden side af Bosporus overfor Konstantinopel.
   I foråret 1855 indledte de allierede adskillige voldsomme angreb på Sevastopol, men blev slået tilbage hver gang. Endeligt den 8. september stormede franskmændene under kommando af general Aimable Pélissier med succes Malakhov, befæstningen i den sydøstlige ende af byen. (Pélissier blev senere udnævnt til Duc de Malakoff). Imens indtog briterne under general James Simpson (afløseren for Raglan, som var død) Redan-fæstningen mod syd, men mistede den senere efter at have lidt mere end 2.000 tab. Ikke desto mindre opgav prins Mikhail Gorchakov, som tidligere havde afløst Menshikov, Sevastopol den 11. september efter at have sprængt forsvarsværkerne i luften og sænket skibene i havnen.
   Byens fald sluttede praktisk talt krigen, selvom de russiske hovedarméer stod uovervundne. Zar Alexander II, som var kommet til magten efter hans faders, Nicholas I, død den 2. marts, underskrev de endelige fredsbetingelser ved Paris-kongressen den 30. marts 1856. Krigen havde ikke bilagt det voksende "østlige spørgsmål". Men den havde stoppet den russiske indflydelse i det sydøstlige Europa og bevaret Tyrkiets integritet.