Northrop Grumman
Grumman
|
Northrop
|
Fabrik ved St Augustine, Florida. Grumman havde tidligere fabrik ved Calverton, New York.
AFM 7/94: Northrop har overtaget Grumman Corporation for 2,17 mia. £. Det samlede selskab vil få navnet Northrop Grumman Corporation.
FG 21/8/16 : Northrop Grumman afslørede officielt sin deltager i konkurrencen om nye T-X jettrænere til US Air Force 19/8/2016 ved Mojave, Californien. Flyet [N400NT], som har betegnelsen Model 400, er forsynet med en enkelt GE Aviation F404-102D motor. Scaled Composites, som er Northrop's datterselskab til udvikling af hurtige prototyper og flyvetest, registrerede flyet ved US Federal Aviation Administration 16/6/2015. Er forsynet med en prominent, enkelt vertikal halefinne og en næsesektion lig T-38. Northrop havde fremvist en model af sit T-X koncept ved fabrikken i Palmdale, Californien medio dec. 2015. Northrop er en af 4 konkurrenter som deltager i konkurrencen om afløser for USAF's T-38C avancerede jettrænere. Raytheon tilbyder T100 varianten af den tomotorede Leonardo M346 Master jettræner. Lockheed Martin deltager med en modificeret version af Korea Aerospace/Lockheed enmotorede T-50 Golden Eagle, mens Boeing udvikler i samarbejde med Saab et helt nyt fly, som endnu ikke er blevet afsløret. USAF har planer om at anskaffe mere end 300 T-X fly i løbet af det næste årti. En forslagsrunde blev indledt i sidste måned.
FG 1/2/17 : Northrop Grumman og BAE Systems meddelte 1/2/2017, at man ikke vil fremsende et tilbud i konkurrence om 300-350 avancerede jettrænere til US Air Force. Dermed er feltet blevet reduceret til kun 2 deltagere: Boeing/Saab (T-X ved St Louis, Missouri) og Lockheed Martin/Korea Aerospace Industries (T-50A ved Greenville, South Carolina). USAF havde indledt en forslagsrunde til kontrakten ultimo dec. 2016. I sidste uge trak Raytheon sig tilbage som hovedleverandør fra et tilbud baseret på Leonardo T-100, hvorefter den italienske producent må evaluere sine muligheder for at forblive i konkurrencen. Leonardo har endnu ikke meddelt, om firmaet vil samarbejde med en andet amerikansk producent, fremsende et selvstændigt tilbud eller trække sig ud. Northrop Grumman's beslutning kommer som en overraskelse for mange analytikere i branchen. For T-X kontrakten vil afløse en af Northrop's succesfulde produkter: USAF's flåde på 400 T-38C Talon jettrænere, som nærmer sig mere end 55 års tjeneste. Northrop har fået produceret en T-X prototype med navnet Model 400 ved Scaled Composites.