Mitsubishi Japan

F-1
F-104J Starfighter (se Lockheed)
RF/F-4EJ Kai Phantom II (se McDonnell-Douglas)
F-15J/DJ Eagle (se Boeing)
F-2A/B
F-35A Lightning II (licensproduktion)
HSS-2/2A (se Sikorsky)
SH-60J Seahawk (se Sikorsky)
UH-60J Blackhawk (se Sikorsky)
MU-2/LR-1
T-2
ATD-X/X-2

AFM 1/08: Mitsubishi Heavy Industries (MHI) fabrik ved Komaki Minami.

Mitsubishi ATD-X prototype
© TRDI, Japan.

AFM 9/14: Mitsubishi Heavy Industries Ltd (MH) præsenterede prototypen af deres Advanced Technology Demonstrator-X (ATD-X) ShinShin fly [51-0001] ved Komaki Minami fabrikken 8/5/2014. Typen er blevet udviklet af det japanske forsvarsministeriums Technical Research and Development Institute (TRDI) med MHI som hovedleverandør. Prototypen vil gennemføre den første flyvning senere i år. Er blevet konstrueret som et demonstrationsfly for et stealthy luftoverlegenhedsjagerfly med forbedret manøvreevne. Vil blive brugt til at teste teknologier for et planlagt fremtidigt sjette-generation jagerfly til afløsning af luftvåbnets flåde af Mitsubishi F-2 kampfly.

AFM 3/16: Mitsubishi Heavy Industries (MHI) har afsløret sin Advanced Technology Demonstrator-Experimental (ATD-X) protoype ved fabrikken i Komaki. Den formelle præsentation af flyet [X-2 51-0001 ShinShin (Spirit of the Heart)] fandt sted 28/1/2016, næsten 20 måneder efter at flyet var blevet rullet ud fra fabrikken 8/5/2014 uden deltagelse af gæster. Typen udvikles af det japanske forsvarsministeriums Technical Research and Development Institute (TRDI) med MHI som hovedleverandør. Prototypen af dette femte-generation kampfly skulle efter den oprindelige plan have foretaget sin første flyvning i begyndelsen af 2016, men har endnu ikke været i luften. Forsinkelsen menes at skyldes software-problemer med motorkontrolenheden og flyets automatiske motor genstartmode.

FG 2/3/16: Teknologidemontrator prototype af Mitsubishi X-2 (tidligere ATD-X) kampflyet klarer sig godt under test på jorden og forventes at foretage sin første flyvning i løbet af få uger. Typen, som produceres af Mitsubishi Heavy Industries ved Nagoya, testes i samarbejde med Japans Acquisition Technology and Logistics Agency (ATLA). Oprindeligt skulle den første flyvning have fundet sted feb. 2016. Flyet skal hjælpe Japan med at undersøge avancerede teknologier som stealth, thrust vectoring, avancerede sensorer og datalinks, men vil ikke blive videreudviklet til et operationelt kampfly. Prototypen er forsynet med 2 IHI XF5-1 jetmotorer, har en længde på 14,2 meter og en spændvidde på 9,1.

AFM 12/17: Mitsubishi Heavy Industries' (MHI) X-2 stealth teknologidemonstrationsfly [51-0001] blev observeret under testflyvning ved Gifu AB 5/10/2017. Flyet, som er del af Japans Advanced Technology Demonstrator - Experiment (ATD-X), havde foretaget sin første flyvning 22/4/2016. Har siden da gennemført testflyvninger ved Gifu, som er base for det japanske luftvåbens Air Development & test Wing.

AFM 4/19 : Det japanske forsvarsministerium har bekræftet, at man foretrækker et kampfly udviklet i Japan for at imødekomme sine behov for næste-generation kampfly. Typen forventes at afløse luftvåbnets Mitsubishi F-2 multi-rolle kampfly fra slutningen af 2030'erne. Forsvarsministeriet foretrækker den indenlandske option frem for lokal produktion af et eksisterende udenlandsk udviklet jagerfly eller videreudvikling af en udenlandsk type. Mitsubishi Heavy Industries (MHI) forventes at producere F-3 kampfly med stealth-egenskaber i samarbejde med en udenlandsk partner som fx BAE Systems, Boeing, Lockheed Martin eller Northrop Grumman. Samtlige producenter menes at have responderet på en informationsrunde udsendt 2018. F-3 programmet forventes formelt at blive lanceret senere i 2019 som del af NTDP (Mid-Term Defense Program) samt NDPG (National Defense Program Guidelines. Forsvarsministeriet har planer om at anskaffe op til 100 nye jagerfly til luftforsvar.