Antonov Design Bureau Sovjetunionen Kiev, Ukraine

An-2 Colt
An-8 Camp
An-10 Cub
An-12 Cub
An-14 Clod
An-22 Cock
An-24 Coke
An-26 Curl
An-28 Cash (se PZL)
An-30 Clank
An-32 Cline
An-38 (under udvikling)
An-70T
An-72 Coaler
An-74 Coaler
An-124 Rusland (Condor)
An-132 (baseret på An-32)
An-140
An-148
An-178
An-188 (planlagt)
An-225 Mriya (Cossack)

Tegning af Antonov An-188
© Antonov

AFM 8/15: Antonov præsenterede planer om et nyt transportfly under Paris Air Show 15/6/2015. Flyet, som betegnes An-188, er en version af An-70 forsynet med turbofan-motorer. Producenten ønsker at inkorporere vestligt udstyr som elektronik, motorer mv. i typen. Flyet vil kunne operere fra primitive flyvepladser på mere end 915 meter med en maksimal startvægt på 140 tons, inkl. last på 40 tons. An-188 vil i første omgang blive forsynet med ukrainske D436FM motorer, en ny version af Ivhenko Progress D436 fra An-158 flyet.

AFM 6/16: Antonov er ved at have færdigbygget den første prototype af An-132D demonstrationsflyet. Firmaet meddelte 21/3/2016, at flyets vinger var blevet monteret på skroget. Prototypen forventes at foretage sin første flyvning i slutningen af 2016. An-132 udvikles i samarbejde med King Abdulaziz City for Science and Technology (KACST) og Taqnia Aeronautics Company i Saudi-Arabien. Typen forventes at blive bestilt af det saudiarabiske luftvåben, som allerede har underskrevet hensigtserklæring for 2 EW-varianter. An-132D vil også blive demonstreret for andre potentielle kunder i Saudi-Arabien efter de indledende testflyvninger. Efter planen vil der blive etableret en produktionslinje i Saudi-Arabien. Operatører i Sydøstasien og Latinamerika har også vist interesse for det nye fly.

AFM 2/17: Antonov præsenterede den første prototype af det nye transportfly An-132D 20/12/2016 under ceremoni ved produktionsanlægget i Kiev, Ukraine. Typen udvikles i samarbejde med de to saudiarabiske firmaer King Abdulaziz City for Science and Technology (KACST) og Taqnia Aeronautics. En af de første kunder bliver det saudiarabiske forsvarsministerium, som indgik en hensigtserklæring med Taqnia og Antonov under Dubai Airshow 12/11/2015 for anskaffelsen af 6 An-132 fly. 4 af disse bliver transportversioner, efter sigende konfigureret til SAR-missioner, mens de 2 sidste eksemplarer bliver specialiserede varianter til elektronisk krigsførelse. Serieproduktion vil blive udført af Taqnia og KACSR i Saudi-Arabien, hvorfra de første fly forventes leveret inden udgangen af 2017.

Antonov An-132D prototype

AFM 6/17: Antonov An-132D prototype [UR-EXK; c/n 001], som formelt var blevet rullet ud fra hovedproduktionslinjen i Kiev 20/12/2016, foretog sin første flyvning 31/3/2017. Flyet er nu blevet forsynet med ny næse indeholdende forskellige testinstrumenter samt kameraer på vingespidser og halefinne. Flyvningen blev udført mellem Kiev-Svyatoshino lufthavnen til Kiev-Gostomel lufthavnen, som er producentens hovedtestcenter. Prototypen forventes at blive overført til Saudi-Arabien medio maj 2017 for yderligere test- og demonstrationsflyvninger. Det planlagte middeltunge An-132 transportfly er blevet udviklet i et samarbejde mellem Antonov i Ukraine og King Abdulaziz City for Science and Technology (KACST) i Saudi-Arabien siden april 2015. Et andet saudiarabisk selskab, Taqnia Aeronautics, sluttede sig til projektet maj 2015 for at organisere lokal serieproduktion i Saudi-Arabien og varetage markedsføring og salg. Efter gennemførelse af testforløb forventes den indledende produktion af An-132 flyet at begynde ved Antonov's hovedfabrik i Kiev. I mellemtiden er det hensigten at den anden produktionsfacilitet vil blive bygget i Saudi-Arabien af Taqnia Aeronautics, hvorefter begge fabrikker sideløbende vil producere An-132 fly. Antonov forventes at tilbyde flyet til kunder i Latinamerika og Asien, mens Taqnia Aeronautics vil dække kunder i Mellemøsten. Alene Saudi-Arabien forventes at anskaffe omkring 80 fly i forskellige underversioner. Det saudiarabiske forsvarsministerium indgik en hensigtserklæring med Antonov og Taqnia Aeronautics nov. 2015 for den indledende anskaffelse af 6 eksemplarer. Heraf kunne 4 stk. blive udrustet til SAR- og maritime patruljeoperationer, mens de 2 sidste fly bliver specialiserede varianter til elektronisk krigsførelse.