Antonov An-178 Ukraine

Antonov An-178 prototype

LANDE
Irak 2 bestilt
Peru 1 bestilt
Saudi-Arabien 30 planlagt
Ukraine 3 An-178-100R bestilt 12/2020

AFM 1/13: Prototypen af Antonovs nye An-178 fragtfly vil efter planen foretage sin første flyvning i 2014. Typen kan medføre 99 fuld udrustede soldater eller 18 tons fragt, men kan også udføre civile opgaver. Er baseret på flyet An-148 og det større An-158 passagerfly. An-178 bruger samme vinge- og halesektioner som An-158 og vil efter hensigten afløse An-12.

AFM 10/14: Protoypen [c/n 178/01-01] af det nye militære fragtfly An-178 er under produktion ved Antonov JSC. Skroget blev fremvist ved fabrikken i Kiev, Ukraine 29/7/2014. Det tomotorede fly forventes at foretage sin første flyvning i 2015. An-178 er en videreudvikling af An-148 og An-158, men er tilsigtet det militære marked. Er forsynet med lastrampe i den bagerste del af flyet. Er designet som en afløser for An-12, men er i modsætning til denne type forsynet med trykkabine. Kan medføre 99 soldater, 80 faldskærmssoldater, 70 sårede soldater eller 18 tons fragt.

FG 7/5/15: Antonov gennemførte den første flyvning med det nye An-178 transportfly [UR-EXP] 7/5/2015, kun 3 uger efter at flyet blev rullet ud fra produjktionslinjen ved Kiev. Typen, som er forsynet med lastrampe, er baseret på passagerflyet An-148 og kan løse civile og militære transportopgaver. Kan medføre op til 18 tons fragt. Silkways Airlines har allerede bestilt 10 An-178 fly, mens Beijing A-Star Airspace and Technology også har vist interesse. An-178 skal afløse ældre transportfly som An-12, An-26 og An-32, hvor Antonov forventer et marked på 200 fly frem til 2032.

AFM 6/15: Prototypen [UR-EXP; c/n 001] af Antonovs nye An-178 middeltunge militære transportfly foretog sin første flyvning ved Kyiv-Svyatoshyn lufthavnen i Ukraine 7/5/2015. Flyet var blevet fremvist for offentligheden samme sted 16/4/2015. An-178 er baseret på passagerflyet An-158, som igen er en forlænget version af An-148. Udviklingen var blevet godkendt 5/2/2010 og samlingen af den første prototype begyndte ved Antonov 29/9/2013. Typen er forsynet med 2 D-436-148FM turbofan jetmotorer, udviklet af Ivchenko-Progress. Som taktisk transportfly kan An-178 medføre en last på 18 tons, inkl. op til 99 fuldt udrustede soldater, 80 faldskærmstropper, 70 sårede (40 på bårer og 30 siddende) eller et par M2 skibscontainere. An-178 vil kunne erstatte Antonov transportfly som An-12, An-26 og An-32, som fortsat er i tjeneste ved en lang række lande. Størstedelen af disse er mere end 30 år gamle og bliver gradvist forældede. Antonov håber at kunne producere 200 An-178 fly, men der er stærk international konkurrence i denne flyklasse. Det ukrainske luftvåben forventes at blive en af typens første kunder, men landets økonomiske situation tillader i bedste fald kun en symbolsk ordre. Ligeledes vil de fortsatte politiske spændinger mellem Ukraine og Rusland samt det indisk-russiske UAC/HAL MTA (Ilyushin il-214) projekt gøre ordrer fra det russiske eller indiske militær højst usandsynlige. Dette var det hårdt slag for projektet, idet Indien var anset som en af de primære kunder til An-178 som afløser for luftvåbnets mere end 100 An-32 transportfly.

AFM 8/15: Prototypen af Antonov's seneste fly An-178 [UR-EXP], som havde foretaget sin første flyvning 7/5/2015, blev fremvist under Paris Air Show medio juni 2015. Typen vil efter planen komme i tjeneste fra 2016. Producenten forudser et marked på i alt 1.100 fly.

FG 18/12/15 : Saudi-Arabien har indgået hensigtserklæring om anskaffelse af 30 Antonov An-178 taktiske transportfly til luftvåbnet. Typen, som fortsat er under udvikling, vil senere blive produceret lokalt i Saudi-Arabien af Taqnia Aeronautics. Tidligere er der blevet indgået en samarbejdsaftale om udvikling af transportflyet An-132, som er en forbedret version af An-32 fra 1970'erne. Denne flytype vil også blive samlet lokalt, mens Taqnia også promoverer special-mission varianter af An-148. An-178 prototype, som er en videreudvikling af An-148, foretog sin første flyvning 7/5/2015. Kan medføre op til 18 tons fragt og er forsynet med 2 Ivchenko Progress D-436 motorer.

AFM 2/16 : Antonov og Taqnia Aeronautics Company i Saudi-Arabien underskrev 17/12/2015 en hensigtserklæring om produktion af 30 An-178 flerformålsfly til det saudi-arabiske luftvåben. Aftalen er en udviddelse af samarbejdet mellem de to firmaer, efter at Antonov 13/5/2015 meddelte, at det nye An-132 transportfly bliver udviklet i samarbejde med Taqnia, som skal bygge typen lokalt. Ifølge den nye samtale vil de to firmaer i fællesskab markedsføre An-178 og specialversioner af An-148 til andre lande i Mellemøsten.

AFM 2/16: Antonov har færdigbygget skroget til den anden prototype af det middeltunge transportfly An-178 samt komponenter til demonstrationsmodel af det lette transportfly An-132. Flyene blev præsenteret under ceremoni i samlehallen 28/12/2015. Den første An-178 prototype havde foretaget sin første flyvning 7/5/2015, hvorefter den deltog i flyudstillinger i Paris og Dubai. Antonov har modtaget bestillinger på i alt 40 An-178 fly, men de nærmere detaljer kendes ikke. Men en hensigtserklæring om levering af 30 An-178 til det saudiarabiske luftvåben blev indgået 17/12/2015. Yderligere en hensigtserklæring om 6 specialmission varianter af An-132 flyet, som udvikles i samarbejde med KACST i Saudi-Arabien, blev indgået under Dubai Air Show nov. 2015. Under Paris Air Show juni 2015 oplyste Antonov, at An-132 prototypen skulle være klar i løbet af 18 måneder.

AFM 4/16: Antonov har påbegyndt testflyvninger med sin An-178 prototype [UR-EXP; c/n 001], efter at flyet er blevet forsynet med D-436-148FM motor. Typen, som er en militær transportvariant af An-148/158 passagerflyet, havde foretaget sin første flyvning 7/5/2015. Prototypen skulle efter planen have været forsynet med et par opgraderede D-436-148FM turbofan jetmotorer designet af Ivchenko-Progress og bygget af Motor Sich i Zaporizhzhy, Ukraine. Men da denne motor endnu ikke var klar, blev prototypen først forsynet med D-436-148 standardmotorer, som også anvendes af An-148/158 serien. Den første D-436-148FM motor blev leveret til Antonov 9/12/2015, som valgte at montere den på bagbord motorpod. Den nye motor har mere kraft (77,27kN), har et lavere støjniveau og forurener mindre end forgængeren. Den første flyvning med den nye motor fandt sted 5/2/2016, mens den anden D-436-148FM motor blev leveret primo marts 2016. Dette vil gøre det muligt for Antonov at fortsætte typens cerfificeringsproces.

AFM 9/16 : Prototypen [UR-EXP] af Antonov An-178 flerformåls transportfly, som havde foretaget sin første flyvning 7/5/2016, deltog i FIAS juli 2016. Saudi-Arabien ønsker at bestille 30 fly af denne type til sit luftvåben, mens en anden prototype er under bygning.

KeyAero 30/12/20 : For første gang siden nationen opnåede selvstændighed i 1991, bestilte det ukrainske forsvarsministerium 3 indenlandsk producerede An-178 middeltunge taktiske transportfly fra Antonov Company 29/12/2020. Det første serieproducerede An-178 fly vil efter planen blive leveret til de ukrainske væbnede styrker i 2023. Platformen er blevet konstrueret til transport af personel, våben og let militærudrustning, som kan blive leveret ved landing eller med faldskærm. An-178 er forsynet med 2 Progress D-436-148FM turbofan motorer, som giver flyet en marchhastighed på 825 km/t og en rækkevidde på 3.680 km med en last på 10 tons. Flyet har en maksimal nyttelast på 18 tons og kan nå en tophøjde på 40.000 fod. Platformen kan desuden modificeres til at foretage SAR-opgaver, ambulanceflyvninger, støtte til humanitære katastrofer samt civile transportmissioner.

AFM 3/21 : Det ukrainske forsvarsministerium vil indlede forhandlinger om anskaffelsen af 3 Antonov An-178 transportfly i 2021 efter indgåelse af en hensigtserklæring 29/12/2020. An-178 er et jetdrevet tomotoret transportfly med en rækkevidde på 3.680 km med en nyttelast på 10.000 kg og en maksimal nyttelast på 18.000 kg. Ukraine vil arbejde på et industrielt udviklingsprogram for flyindustrien i perioden 2021 til 2030.

AFM 7/21 : Produktionen af skroget til det første Antonov An-178-100P transportfly til det ukrainske luftvåben er blevet afsluttet. Skroget blev rullet ud ved producentens faciliteter i Kiev-Sviatoshyn Airport 20/5/2021. Færdiggørelsen kommer kun 5 måneder efter, at en kontrakt var blevet indgået 29/12/2020 mellem Antonov og det ukrainske forsvarsministerium for anskaffelsen af 3 fly af denne type til operationer ved luftvåbnet. Dette var den første ordre for et indenlandsk militærfly siden Ukraine opnåede sin selvstændighed i 1991. Vinger, halesektion og systemer til dette fly er under produktion og ifølge Antonov vil den endelige samling af det første fly blive afsluttet ved udgangen af 2021. Derefter vil flyet blive leveret til det ukrainske luftvåben i 2023. Produktionen af komponenter til det andet og tredje fly er allerede i gang.

AFM 3/22 : Antonov har færdiggjort produktionen af det første af i alt 3 An-178-100R militære transportfly til det ukrainske luftvåben. Flyet [001] blev officielt rullet ud under en ceremoni ved fabrikken i Kiev-Sviatoshyn lufthavnen 28/12/2021. Efter at have gennemført sin jomfruflyvning vil flyet blive brugt til certificeringsprøvning. Ordren for de 3 fly til det ukrainske luftvåben var blevet indgået et år tidligere, 29/12/2020, som del af en samarbejdsaftale mellem Antonov og forsvarsministeriet i Ukraine. Skroget til det første fly rullede ud fra produktionslinjen 20/5/2021. Skrog, vinge og hale til det andet An-178-100R fly er ligeledes blevet samlet forud for tidsplanen, mens samlingen af en statisk testmodel er begyndt.