Sikorsky CH-53/S-65/S-80 
| LANDE | ||||||||||||||||
|
EWMA/94: Som svar på et behov fra US Marine Corps for en afløser af sine Sikorsky CH-37 tunge helikoptere, foretog S-65 prototypen sin første flyvning 14/10/1964 og kom i tjeneste sept. 1965. I alt 141 af den første produktionsmodel, CH-53A, blev bygget, men ingen af disse er fortsat i amerikansk tjeneste. De sidste eksemplarer gjorde tjeneste ved trænings- og reserveenheder under USMC, men blev udfaset juli 1993. CH-53, som var forsynet med 2 T64 motorer monteret på hver side på den øverste del af skroget samt gearkasse fra CH-54 Tarhe, havde en kasselignende kabine med en lastrampe bagerst og sidedøre foran. Hovedunderstellet trak sig op i sponsoner under den nederste del af skroget. I de fleste henseender var helikopteren konventionel. Men den var stor og efter levering til krigszonen i Vietnam fik den hurtigst etableret et ry for sin store lasteevne både internt eller på sin lastkrog. Med navnet Sea Stallion blev CH-53A USMC's primære tunge transporthelikopter, en position som typen har holdt siden gennem opdaterede varianter. Den primære af de nuværende varianter af Stallion modellen fra første generation er CH-53D, hvoraf 124 blev bygget med opgraderede motorer, automatisk foldning af rotorblade samt et revideret indre til større troppekapacitet. Mange af disse er fortsat i tjeneste ved Marinekorpset, hvor de opereres af følgende MAG's (Marine Air Group): MAG 26 ved New River, North Carolina (HMM-362, HMT-204); MAG-16 ved Tustin, Californien (HMH-363, HMH-462); MAG 24 ved Kanehoe Bay, Hawaii (HMH-463) samt Marinekorpsets reserveenhed MAG 41 ved NAS Dallas, Texas (HMH-777). To VH-53D helikoptere opereres af VIP-transportenheden HMX-1 ved Quantico. Sea Stallion helikoptere har deltaget i mange aktioner siden Vietnamkrigen, især Grenada, Panama, Libanon og Golfen. I rollen som angrebshelikopter kan D-modellen medføre 55 fuldt udrustede tropper eller 3.630 kg fragt internt. Pga. CH-53 typens store størrelse og brugen af CH-46, bliver Sea Stallion normalt brugt til transport af forsyninger og udrustning frem for personel. Men CH-53 er ideel til hurtige evakueringsopgaver, hvor dets store interne volumen har plads til et stort antal evakuerede under nødsituationer og dets store rækkevidde reducerer tiden brugt til optankninger mellem flyvninger. Til færgeflyvninger kan CH-53D forsynes med op til 5 ekstra brændstoftanke i kabinen. Selvom Marinekorpset er den primære operatør af den første generation CH-53 model, har der været andre. Et lille antal CH-53A modeller fra USMC blev overført til US Air Force som TH-53A, hvor de blev brugt af 1550th FTS ved Kirtland AFB, New Mexico for træning af besætninger til MH-53 flåden. Disse afløste CH-53A varianter udlånt fra USMC. US Air Force's interesse for tidligere varianter førte til anskaffelsen af HH-53B og HH-53C redningsmodeller, som introducerede en optankningssonde og interne brændstoftanke ved understellets sponsoner. Den lignende CH-53C model manglede sonden og blev anvendt til træning, generelle transportopgaver samt støtte til landbaserede FAC-teams (forward air control). De resterende eksemplarer af CH/HH-53B/C flåden blev opgraderet til MH-53J standard i 1980'erne. Eksportkunder var begrænset til Østrig, Vesttyskland og Israel. Østrig anskaffede 2 S-65C-2 modeller, også kendt som S-65Ö og lig USAF's CH-53C model. De to tunge transporthelikoptere, som blev bestilt marts 1969 og leveret i 1970, blev anskaffet for at bistå nødhjælpsorganisationer under naturkatastrofer. Selvom de passede godt til rollen, viste de sig dyre at operere og blev solgt til Israel i maj 1981. Israel modtog 33 S-65C-3 modeller fra 1969. Disse er forsynet med optankningssonde og er lig USAF's HH-53C variant. De har vist sig ekstremt anvendelige til en lang række forskellige opgaver, inkl. kampredning og tung transport, og udgør fortsat, sammen med 2 S-65C-2 fra Østrig. Det israelske luftvåbens eneste tunge transportkapacitet. Efter Golfkrigen blev Israel forsynet med yderligere CH-53A helikoptere fra USMC. +++++ Udviklingen af H-53 som en helikopter til kampredningsopgaver og specialoperationer i tjeneste ved USAF begyndte med udlånet af 2 CH-53A modeller fra USMC i slutningen af 1966. Disse blev efterfulgt af 8 HH-53B og 44 HH-53C modeller tilpasset redningsrollen med ekstra brændstoftanke og en optankningssonde, samt 20 CH-53C anvendt til generelt transportarbejde. I slutningen af 1969 blev Pave Low I LLTV-systemet monteret til en HH-53 model for at given typen en vis grad af natkapacitet. En enkelt HH-53B blev ombygget til YHH-53H Pave Low II standard, som tilføjede en terrænfølgende radar i en radome i næsen, placeret i venstre side, samt andet udstyr til operationer om natten og under ekstreme vejrforhold. Efterfølgende blev 8 HH-53 og 4 CH-53C modeller opgraderet til HH-53H Pave Low III standard, forsynet med AN/APQ-158 TF radar, Marconi Doopler navigation, Litton INS, AAQ-10 FLIR i et tårn under næsen, kortdisplaysystem og forskellige selvforsvarssystemer. Da en rolle for specialstyrker blev tilføjet under Constant Green-programmet, blev betegnelsen ændret til MH-53H, hvor en af de store ændringer er var en NVG-kompatibelt cockpit. Som del af et program, som begyndte i 1986 og løb i 4 år, blev 39 HH-53B/C/H og CH-53C modeller opgraderet til den nuværende MH-53J Pave Low III Enhanced standard. Denne er forsynet med den fulde række af forbederinger, inkl. TFR, FLIR, NVG, pansringsplader, affutager til 12,7 mm maskingeværer og/eller 7,62 mm Miniguns, AN/ALQ-162 continuous-wave radar, missiljammiongsystem
FG 25/5/17: Sikorsky forventer at kunne sikre sig eksportordrer for mindst 200 CH-53K King Stallion tunge transporthelikoptere, med Tyskland og Israel som de mest oplagte kunder i den nærmeste fremtid. Begge lande ønsker afløsere for sine aldrende CH-53 helikoptere, som blev leveret i hhv. 1970'erne og 1960'erne. Tyskland forventes at udsende en forslagsrunde medio 2018, mens en kontrakt efter planen vil blive indgået året efter. De første helikoptere vil blive leveret fra 2023, hvor luftvåbnet vil begynde at udfase sine 81 CH-53GA/GS helikoptere. Sikorsky vil møde konkurrence fra Boeing CH-47 Chinook, men en Block II opgradering under udvikling for US Army vil første blive frigivet til internationale kunder i 2026. CH-53K vil komme i tjeneste ved US Marine Corps i 2019 og forventes at være operationel mellem 30 og 40 år. King Stallion har en maksimal startvægt på 33.600 kg sammenlignet med 22.700 kg for Chinook. Tyskland har endnu ikke fastlagt antallet af nye helikoptere, men omkring 60 eksemplarer forventes bestilt. Har tidligere udbedt sig priser for 41 CH-53K helikoptere. De oprindelige CH-53D helikoptere bestilt 1972 (efter konkurrence med CH-47) blev samlet i Tyskland, men de nye helikoptere vil kun blive vedligeholdt lokalt. Den israelske regering ønsker nye tunge transporthelikoptere fra omkring 2025 til afløsning af 23 CH-53 Yas'ur, hvor Chinook også er en potentiel kandidat. Sikorsky forhandler med mindst 3 andre potentielle kunder om salget af CH-53K helikoptere. Lav-rate indledende produktion af King Stallion helikopteren vil begynde ved Stratford, Connecticut 2018, mens de første eksemplarer vil blive leveret til marinekorpset samme år. Typen forventes at opnå foreløbig operationel status 2019 og vil komme i fuld operationel tjeneste 2029.
AFM 8/23 
: US Naval Air Systems Command (NAVAIR) annoncerede 9/6/2023, at den første Sikorsky CH-53K King Stallion testhelikopter er blevet trukket tilbage fra brug efter at have gennemført sin sidste flyvning tidligere samme måned. Dette eksemplar var den første King Stallion model i luften for næsten 8 år siden den 27/10/2015 og er blevet brugt som en strukturel testmodel samt at udvide flyvebelastningsdiagrammet for CH-53K flåden. NAVAIR oplyser, at denne helikopter har gennemført i alt 753 flyvetimer og 214 testtimer på jorden. Vil nu blive anvendt af Marinekorpset til vedligeholdelsestræning.
