Pilatus PC-24 Super Versatile Jet
© Pilatus Aircraft Ltd
LANDE | |||
|
AFM 9/14 : Den schweiziske regering har godkendt anskaffelsen af et Pilatus PC-24 business jet. Flyet er det første af denne type konstrueret af Pilatus. Aftalen blev fremlagt under præsentationen af PC-24 prototype [HB-VXA; c/n P01] ved Stans-Buochs 1/8/2014. Flyet vil sandsynligvis tilgå det schweiziske luftvåben. Typen er forsynet med fragtluge og kan operere fra korte og primitive landingsbaner. I alt 3 prototyper vil deltage i testprogram, som indledes i foråret 2015. Certificering og de første leveringer forventes fra 2017.
AFM 12/18 : Det første Pilatus PC-24 bizjet-fly [T-786 (c/n 121)] til det schweiziske luftvåben er blevet observeret under bygning ved Stans-Buochs. Flyet forventes at blive leveret til luftvåbnet ultimo 2018, hvor det vil blive brugt il VIP-transport. Ordren kom til kendskab i 2014, men det er uvist, om yderligere fly af denne type vil blive anskaffet.
AFM 12/18 : Et nybygget PC-24 VIP-fly [DS-1 (c/n 114; HB-VSO)] til regeringen i Botswana er blevet observeret ved Pilatus' produktionsanlæg i Stans-Buochs, Schweiz. Forretningsflyet forventes leveret inden udgangen af 2018 med det militære serienummer DS-1. Vil sandsynligvis blive opereret i VIP-rollen af Botswana Defence Force—Air Wing's VIP Squadron ved Sir Seretse Khama IAP, nord for Gaborone. Enheden råder allerede over 1 Beech 200 King Air, 1 Do 328-100, 1 EC225LP Super Puma MkII, 1 Global Express XRS samt 2 PC-12/47 fly og helikoptere.
AFM 4/19 : Den schweiziske regering fik leveret et enkelt Pilatus PC-24 VIP-transportfly ved Bern 18/2/2019. Mindst et eksemplar af dette business jet [T-786 (c/n 121)] blev bestilt 2014. Det fabriksnye fly forventes at afløse et Beech 1900D Airliner fly, som tidligere blev brugt af det schweiziske luftvåben til regeringsflyvninger inden for Europa. Det vides ikke, om yderligere fly af denne type vil blive anskaffet.
SCW 22/4/21 : Luftvåbnet i Qatar bestilte 2 PC-24 lette jetfly fra Pilatus nov. 2020. Typen skal bruges til pilottræning og VIP-transport. Kontrakten omfatter en 5-årig støttepakke, hvor Pilatus skal levere lokal teknisk assistance til flyene. Forventes at tilgå Al Zaeem Mohamed Bin Abdullah Al Attiyah Air College ved Al Udeid i Qatar.
AFM 6/21 : Luftvåbnet i Qatar har bestilt 2 Pilatus PC-24 Super Versatile Jet fly, som vil blive brugt til træning og VIP-transport. Aftalen, som var blevet indgået nov. 2020, omfatter en 5-årig støttekontrakt for lokal teknisk assistance til flyene. Qatar bliver den tredje militære kunde af PC-24 fly. Den første var Botswana Defence Force Air Wing, som fik leveret et eksemplar okt. 2018. Den anden kunde var det schweiziske luftvåben, som bestilte et enkelt fly til VVIP-transport. Blev leveret 29/1/2019.
AFM 8/21 : Luftvåbnet i Qatar har bestilt 2 Pilatus PC-24 Super Versatile Jet fly til træning og VIP-transport. Ordren blev afsløret 22/4/2021, men kontrakten var allerede blevet indgået nov. 2020. Aftalen omfatter en 5-årig støttekontrakt.
AFM 11/21 : Pilatus Aircraft har afsluttet produktionen af det første af i alt 2 PC-24 Super Versatile Jet fly til luftvåbnet i Qatar. Flyet [QA397 (c/n 247)] blev observeret ved fabrikken i Stans Airfield, Schweiz 29/9/2021. Pilatus havde afsløret ordren fra Qatar 22/4/2021, selvom kontrakten var blevet underskrevet nov. 2020.
SCW 13/10/22 : Det schweiziske luftvåben vil sælge sit Pilatus PC-24 VIP-transportfly. Pga. den lille efterspørgsel blandt de forskellige schweiziske regeringsorganer blev det i feb. 2022 besluttet at sælge Pilatus PC-24 modellen efter mindre end 3 års tjeneste ved det schweiziske luftvåben. Flyets høje salgspris pga. alder og tilstand bidrog ligeledes til beslutningen. JoyVida International AG fremsendte det bedste tilbud for flyet og vil modtage modellen inden nov. 2022. PC-24 flyet [T-786 (c/n 121)] opereres af Lufttransportdienst des Bundes (LTDB) ved Bern/Belp. Denne enhed råder over en række forskellige VIP-jetfly, inkl. 1 Falcon 900EX [T-785], 1 Cessna 560XL [T-784] samt 2 Canadair CL-604 [T-751 og T-752]. Tidligere har 2 Learjet Lj35A og en enkelt Falcon 50 model været i tjeneste.