Polen | KAI T-50 Golden Eagle

LUFTVÅBNET

Enhed Eskadrille Base Type Noter
23.BLT - Mińsk Mazowiecki FA-50 (12) -

BLT = Baza Lotnictwa Taktycznego

SCW 27/7/22 : Det polske luftvåben har bestilt FA-50 lette kampfly. Ifølge det polske forsvarsministerium har Polen forhandlet med Lockheed Martin om anskaffelsen af F-16 kampfly, men den amerikanske producent var ikke i stand til at levere flyene med kort varsel. Dette har ført til, at Polen har valgt Korea Aerospace Industries' (KAI) FA-50 lette angrebsfly. I alt 48 FA-50 lette angrebsfly er blevet bestilt til det polske luftvåben og vil alle blive leveret i den seneste Block 20 standard, som er i stand til at medføre AIM-120 AMRAAM mellemdistance luft-til-luft missiler. De første 12 fly vil blive leveret i 2023. Mange af FA-50 modellens systemer er baseret på F-16, hvilket betyder, at de piloter som flyver FA-50 modellen, nemt kan omstille til F-16. Samtidig er Polen i stand til at vedligeholde de nye fly, mens et nyt servicecenter for FA-50 vil blive bygget i Polen 2026. Det polske luftvåben vil desuden fremrykke leveringen af de allerede bestilte F-35 fly, mens der på længere sigt er planer om at anskaffe yderligere F-35 eller F-15 kampfly. Polen vil desuden følge med i udviklingen af KF-21 Boramae kampflyet i Sydkorea.

AFM 5/23 : KAI har præsenteret det første FA-50GF (Gap Filler) Fighting Eagle lette kampfly til det polske luftvåben, som vil modtage i alt 48 eksemplarer af denne type i den nærmeste fremtid. Flyet [5002] blev for nylig fremvist ved KAI's faciliteter i Sacheon, Sydkorea. Den polske regering placerede en ordre for 12 FA-50GF Block 50 basismodeller – i en konfiguration lig det sydkoreanske luftvåbens eksemplarer – af en værdi på US$705 mio. 28/7/2022, som vil blive leveret fra senere i 2023. Samme dag anskaffede Polen yderligere 36 FA-50PL Block 20 varianter for US$2,3 mia., som vil blive leveret mellem 2025 og 2028. De første 12 FA-50GF fly vil blive leveret til 23rd Tactical Air Base i Minsk Mazowiecki mellem tredje kvartal 2023 og ultimo 2023. Derefter vil der blive leveret en fuld-mission simulator, som kommer i operationel brug fra 2024. For at forberede ankomsten af FA-50 flyene bliver der foretaget nogle forbedringer af infrastrukturen ved basen, inkl. bygningen af nye hangarer og bygninger. Konfigurationen af flyelektronik for de polske FA-50PL modeller er nu blevet låst fast og det polske luftvåben afventer nu anskaffelsen af en nye AESA-radar, som kan integreres med AIM-120 AMRAAM luft-til-luft missiler. Polen overvejer at anskaffe den sydkoreansk udviklede KGGB model, som er et luft-til-jord våbensystem, der kan monteres på konventionelle Mk 82 bomber for at forøge rækkevidden til 70 km. Dette vil gøre FA-50Pl modellen i stand til at gennemføre præcisionsangreb med langtrækkende våben under alle vejrforhold, dag og nat.

SCW 9/6/23 : Det første Korea Aerospace Industries (KAI) FA-50 lette angrebsfly til det polske luftvåben blev officielt afsløret for offentligheden 7/6/2023 under en udrulningsceremoni ved producentens faciliteter i Sacheon, Sydkorea. Typen har fået betegnelsen FA-50GF, bedre kendt som »Gap Filler«. Kontrakten for anskaffelse af i alt 48 KAI FA-50 kampfly blev indgået sept. 2022. Et antal FA-50GF modeller gennemfører nu testflyvninger, mens KAI efter planen vil levere 12 FA-50FG modeller ved udgangen af 2023. Leveringen af 36 FA-50PL Block 20 modeller vil blive gennemført fra sidste halvdel af 2025 og frem til 2028.

SCW 31/12/23 : Tidligere i år havde Korea Aerospace Industries (KAI) planer om at levere de første 12 FA-50 Fighting Eagles kampfly til Polen inden udgangen af 2023. Det første parti, alle til Block 10 standard, er ligeledes kendt som FA-50GF (Gab Filler). Det polske luftvåben fremviste officielt samtlige 12 fly [5001-5012] 28/12/2023 ved 23. Baza Lotnictwa Taktycznego (23.BLT/Tactical Air Base) Mińsk Mazowiecki. Polen havde indgået en kontrakt for i alt 48 KAI FA-50 lette kampfly 28/7/2022, som omfatter 12 FA-50 Block 10 og 36 FA-50PL Block 20 modeller. Kontrakten omfatter ligeledes træning, logistisk pakke samt tekniske støtteydelser til en værdi af i alt USD 3 mia.