Rusland | Ilyushin Il-18/20/22

LUFTVÅBNET

WAPJ 12/93 : En Elint-eskadrille ved Osla/Krsziwa i Polen trak sine Il-20 og Il-22 ud i 1991.

AFM 9/03 : Luftvåbnet vil levetidsforlænge sine fly af Il-18 familien over de næste få år. Vil omfatte Il-18 transportfly, Il-20 Coot-A Sigint-fly og Il-22 Coot-B luftbårne kommandoposter. Nogle få Il-18 bruges fortsat til transport af personel og specialfragt. Il-20 vil modtage en ny slagmark-overvågningsradar til at afløse det nuværende Nit' (Thread; Low Shot) SLAR-system. Vil blive brugt til at støtte luftvåbnets opgraderede Su-27SM eller Su-27UBM taktiske jagerfly og Su-24M lette taktiske bombefly.

AFM 4/06 : Et Il-18D transportfly [RA-75499; c/n 188 0110 04] har siden medio 2005 været baseret ved Chkalovsky luftbasen nær Moskva. Tilhører 223 OSAP (Otdel'nyi Smeshan'myi Aviatsion'nyi Polk = selvstændigt sammensat luftregiment).

FG 1/10/15 : Det russiske luftvåben har sendt Ilyushin Il-20M ELINT-fly til Syrien for at koordinere sine angreb på oprørsstyrker samt overvåge andre landes militærstyrker i området. Il-18 flyene er forsynet med overvågningsradar, elektro-optisk/infrarød sensor samt satellitkommunikationsudstyr. Rusland har sendt en stor mængde militærudstyr til Latakia AB, bl.a. ombord på Il-76 transportfly. Omfatter Sukhoi Su-25, Su-30 og Su-34 kampfly fra luftvåbnet, som gennemførte deres første angreb i landet 30/9/2015.

AFM 12/16 : Det russiske forsvarsministerium vil modtage 3 nyligt ombyggede Il-22PP fly til elektronisk jamming. United Aircraft Corporation meddelte 26/10/2016, at en prototype [RA-75903 (c/n 0393610235)] havde gennemgået statstest efter montering af Porubschik-system til elektronisk krigsførelse og rekognoscering ved Experimental Machine-Building Plant V M Myasishchev, Zhukovsky. Typen blev godkendt til militær tjeneste 21/10/2016 og de 2 første fly [inkl. RF-90786 (c/n 0393607950)] forventes leveret nov. 2016. Serienummer på det sidste fly, som fortsat er under ombygning, kendes endnu ikke. Myasishchev havde modtaget en statskontrakt 8/11/2009 for udvikling af Il-22PP prototype, som indledte testflyvninger 2011. Blev efterfulgt af statstest fra 2014 frem til ultimo 2015. Kontrakter for det andet og tredje fly blev indgået hhv. 5/6/2012 og 11/7/2014. Alle 3 fly er blevet ombygget fra eksisterende Il-22M Coot-B fly. Il-22PP er kun tænkt som en midlertidig løsning, idet typens levetid vil udløbe i løbet af de næste 10 år. Forventes afløst af Tupolev Tu-214 fly forsynet med Porubschrik EW-system, som får betegnelsen Tu-214PP Porubschik-M. Kret, som er et datterselskab til statsejede firma Rostec, meddelte 5/3/2015, at man havde indgået kontrakt med Tupolev om installation af systemet. Udviklingen forventes afsluttet i 2018.

AFM 2/17 : Et Ilyushin Il-18V transportfly [RF-91821] fra det russiske luftvåben havarerede 29km fra Tiksi i det nordøstlige Sibirien under forsøg på nødlanding 19/12/2016. Af de 32 passagerer og 7 besætningsmedlemmer ombord bliver 16 hårdt kvæstet. Ulykken skete under flyvning fra Kansk Air Base til Tiksi Air Base. De overlevende blev reddet af 3 Mi-8 helikoptere fra ministeriet for nødsituationer.

AFM 10/17 : Et Il-22PP Porubshchik specialmissionfly [RA-75903] fra de russiske luftstyrker er for første gang blevet fremvist offentligt. Flyet deltog i flyveopvisning ved Kubinka 12/8/2017 i anledning af luftvåbnets 105 års jubilæum. Var blevet ombygget af Myasishchev fra Il-22 Coot-B flyvende kommandopost og radiorelæfly i 2012, som igen er baseret på Il-18D passagerflyet. Sammenlignet med Il-22 er IL-22PP forsynet med 4 store paneler på begge sider af kroppen. Disse rummer antenner til L-415 elektronisk modforholdssystem fra Kaluga Research Radio Engineering Institute (KNIRTI). Ekstra antenner er placeret i halen og under kroppen. Yderligere 3 fly forventes at blive ombygget til Il-22PP SIGINT- og jammingfly.

AFM 9/21 : To af kun 3 Ilyushin Il-22PP Porubshchik elektroniske jammingfly i tjeneste ved det russiske luftvåben blev for første gang opfanget af kampfly fra NATO over Østersøen 29/7/2021. Da allierede radarer sporede 3 ukendte fly, som havde forladt Kaliningrad, opsendte NATO's Combined Air Operations Centre ved Uedem i Tyskland italienske F-35 og spanske Eurofighter kampfly for at opfange og identificere flyene. Kampflyene, som var del af NATO's Baltic Air Policing mission i Estland og Litauen, identificerede dem som 2 Il-22PP Mute elektroniske krigsførelsesfly samt en Su-24 Fencer jagerbomber. På samme tid blev et Il-76 Candid transportfly sporet, opfanget og identificeret under operationer i samme område. Il-22PP er en relativt ny version af Il-22 modellen, som er baseret på IL-18 passagerflyet. De 3 Il-22PP fly blev ombygget fra eksisterende Il-22M Coot-B varianter af Myasishchev ved Zhukovsky. En kontrakt for udvikling af prototypen [RF-90923 (c/n 0393610235; ex RA-75903)] blev tildelt Myasishchev 8/11/2009, efterfulgt af kontrakter for det andet [RF-90736 (c/n 0393607950)] og tredje fly [RF-95673 (c/n 0393610501; ex RA-75906)] hhv. 5/6/2012 og 11/6/2014. Efter omfattende testfase godkendte den russiske forsvarsministerium typens indfasning til tjeneste 21/10/2016. Samtlige 3 fly blev formelt overdraget 9/11/2016. Typen er forsynet med Porubshchik-system til elektronisk krigsførelse og rekognoscering som en midlertidig løsning. Flyene vil blive afløst med et lignende system installeret på Tupolev Tu-214 fly, som vil få betegnelsen Tu-214PP Porubshchik-M.

AFM 6/22 : Et Ilyushin Il-20M Coot rekognosceringsfly [RF-93610] fra det russiske luftvåben blev skudt ned af egne styrker over den østlige del af Middelhavet 17/9/2018. Besætningen på 15 mand gik tabt. Syriske luftværnsenheder forvekslede den russiske Il-20M model med et fly fra det israelske luftvåben og skød det ned med et S-200VE Vega-E (SA-5B Gammon) luftværnsmissil. De russiske Il-20M fly og andre ISR-platforme (intelligence, surveillance and reconnaissance) opererer i hemmelighed pga. af den rolle, som den russiske generalstabs Main Intelligence Directorate – bedre kendt som GRU – spiller under operationerne. GRU, som er et af Ruslands vigtigste efterretningstjenester, dækker hele spektret af indsamling af efterretninger, fra luftfotografering og SIGINT/COMINT (signals/communications intelligence) til patruljer bag fjendens linjer af Spetsnaz-teams og andre specialstyrkeenheder. Personel fra GRU opererer på alle niveauer i det russiske væbnede styrker, hvor de koordinerer indsamlingen, analyseringen og fordelingens af efterretninger til militære kommandører ved frontlinjen samt højtstående politiske beslutningstagere. Den russiske flåde af ISR-fly opereres af en blanding af personel fra det russiske luftvåben og GRU. Førstnævnte stiller fly, besætninger og personel for vedligeholdelse til rådighed, mens GRU står for kabinepersonel bagerst i flyene, inkl. analytikere, sprogeksperter, missionskommandører og sensoroperatører. Der er 3 hovedtyper af strategiske ISR-fly i tjeneste ved det russiske luftvåben. Den klassiske Il-20M Coot-A model, som stammer tilbage fra 1960'erne, er siden blevet opgraderet. Den nuværende flåde af Il-20M fly blev overtaget fra det sovjetiske luftvåben efter opløsningen af Sovjetunionen i dec. 1991. Den første Il-20M prototyper, som er baseret på et modificeret Il-18 Coot transportfly, foretog sin jomfruflyvning i 1968. Begge platforme deler en fælles baggrund med Il-38 May maritime patruljefly, som foretog sin første flyvning flere år før Il-20M. Fra en ekstern synsvinkel har Il-18, Il-20M og Il-38 alle en konfiguration lig det amerikansk-byggede Lockheed P-3 Orion maritime patruljefly, som kom i operationel tjeneste i 1960. Serieproduktion af 20 Il-20M modeller fandt sted mellem 1973 og 1976 og platformen fulgte et meget innovativt design for sin tid. Flyet integrerede systemer til ELINT-opgaver (electronic intelligence), overvågning af radarsignaler (SIGINT/COMINT), aflytning af radiotrafik, IMINT-opgaver (imagery intelligence) indsamlet ved luftfotografering samt sensorer til radarovervågning til sporing af mål i dårligt vejr eller om natten i samme platform. Dette ville i dag få betegnelsen multi-sensor efterretningsindsamling platform. Il-20M's Igla-1 SLAR-system (side-looking airborne radar), som var Sovjetunionens første operationelle radar med phased array, var monteret en aflang beholder under den forreste del af flyets skrog. Et langtrækkende, skråtstillet A-87P kamerasystem monteret bagved cockpittet udgjorde en anden billedsensor sammen med et Romb-4 ELINT-system. Et Vishnaya COMINT-system var monteret på toppen af skroget, bagved cockpittet, mens et Kvadrat-2 ELINT-system var installeret under den bagerste del af skroget. De sovjetiske fly opererede fra fremskydte baser langt med grænsen til forskellige medlemmer af Warszawapagten samt en træningsenhed dybt inde i Sovjetunionen. Da Berlinmuren faldt i 1989, blev udstationerede Il-20M fly identificeret ved Sperenberg flyvepladsen i Østtyskland, Tbilisi i Georgien samt Khabarovsk i den fjernøstlige del af Rusland. Ansvaret for kontrollen med Il-20M flåden og operationerne med typen blev fordelt mellem GRU, det sovjetiske luftvåben og regionale kommandører. Da Warszawapagten begyndte at bryde sammen i 1990, indledte den russiske regering en tilbagetrækning af sine fly og personel fra fremskudte baser i det sovjetiske rige. Mange Il-20M fly måtte efterlades eller ophugges, mens andre fly blev ombygget til passagerfly eller civile sporingsfly til støtte for det russiske rumprogram. Lidt under et dusin Il-20M modeller var tilbage i operstionel frontlinjetjeneste ved udgangen af 1990'erne. Typen gennemførte operationer over Tjetjenien i midten af 1990'erne og erfaringerne fra denne konflikt resulterede i igangsætningen af adskillige opgraderinger. Den vigtigste af disse var beslutningen om at tilføje en setellitkommunikationskapacitet til platformen, hvilket gjorde det muligt at overføre efterretninger til kommandører på jorden eller andre fly i realtid. Kubinka Air Base nær Moskav menes at være hovedbase for Il-20M flyene, som ligeledes opererer fra fremskudte langs med den russiske grænse (inkl. Khrabrovo lufthavnen i Kalinigrad Oblast Khabarovsk-Bolshoy Air Base i den østlige del af landet, Rostov-on-Don i det vestlige Rusland samt Kacha på Krimhalvøen) samt i Syrien. Siden 2015 har 2 Il-20M fly været udsendt til Khmeimim Air Base i Latakia Governoratet i Syrien. Omfatter typisk en Il-20M Monitor variant. Ruslands eneste Il-20MS Receiver fly menes at være permanent stationeret ved Zhukovsky Air Base nær Moskva, som huser det sovjetiske luftvåbens test- og evalueringsfaciliteter. Det russiske luftvåben råder desuden over en flåde på omkring 3 Il-22PP Mute EW (electronic warfare)/jamming fly, som kom i operationel tjeneste nov. 2016. Typen forventes at blive afløst af en mere moderne platform i fremtiden. Flyene bliver suppleret med en flåde af Il-22M-11 Bizon (Coot-B) multirolle luftbårne kommandoposter/radiorelæfly, hvoraf det russiske luftvåben menes at have modtaget 22 eksemplarer. Kun 12 af disse fly er fortsat i operationel tjeneste.

FLÅDEN

EWAF/99 : Flåden råder over nogle få Il-20 ELINT-fly, samt Il-18 SIP (Il-20RT) radiotelemetriske platforme.

AFM 1/20 : Den russiske Nordflåde har dannet 2 nye regimenter ved Severomorsk-1 luftbasen 1/12/2019 fra eskadriller, som tidligere var underlagt 7050th Aviation Base. Dermed er basen vendt tilbage til samme organisatoriske struktur, som eksisterede i 2009. De nye enheder omfatter 403rd Guards Independent Composite Aviation Regiment (403 OSAP) med bl.a. en rednings- og transporteskadrille med Il-18 fly mv.