Storbritannien/EC145

Enhed Eskadrille Base Type Noter
DHFS > 1 FTS 202 Squadron RAF Valley Jupiter HT1 (3/1) lev. 2017

DHFS = Defence Helicopter Flying School | FTS = Flying Training School

FG 21/11/16 : Airbus Helicopters UK, Oxford har modtaget den første af i alt 32 nye helikoptere, som skal bruges til træning af besætninger fra Royal Air Force og Army Air Corps. H145 Helikopteren [G-CJIV, ex D-HADT] blev registreret i Storbritannien 11/11/2016. Vil efterfølgende blive forsynet med britisk specialudstyr ved Airbus Helicopters UK inden levering til Ascent Flight Training (Babcock-Lockheed Martin) i første kvartal 2017. Ascent har modtaget kontrakt for træning af piloter fra de britiske væbnede styrker som del af Military Flight Training System programmet. Helikopterelementet omfatter 3 H145 middeltunge samt 29 lette tomotorede H135 helikoptere fra Airbus Helicopters til afløsning af de nuværende 34 AS350 Squirrel HT1 og 15 Bell Helicopter 412 Griffin HT1.

AFM 1/17 : En Airbus Helicopters H145 helikopter [EC145T2 D-HADT/ZM500 (c/n 20111)] blev overført fra fabrikken ved Donauwörth, Tyskland til producentens faciliteter ved Oxford-Kidlington Airport, Oxfordshire 10/11/2016. Er den første af i alt 3 H145 helikoptere [ZM500>ZM502] til det britiske Military Flying Training System (MFTS) program. Vil blive klargjort til tjeneste ved Airbus Helicopters UK Ltd, hvor den blev registreret som G-CJIV 11/11/2016. Typen har fået det lokale navn Jupiter HT1. Serienr. ZM503 er blevet reserveret i tilfælde af ordre for yderligere en helikopter på et senere tidspunkt. Typen skal afløse Bell 412 Griffin helikoptere, som bruges til SAR-træning ved RAF Valley, Anglesey.

AFM 2/17 : Den første helikopter til Storbritanniens MFTS-program [Military Flying Training System), en H145 Jupiter HT1 [G-CJIV/D-HADT (c/n 20111, ZM500], ankom til Airbus Helicopters' faciliteter ved Oxford-Kidlington Airport, Oxfordshire 10/11/2016. Bliver opereret af et fælles militært og civilt indslusningsteam til støtte for MFTS-programmet, som leveres af Ascent Flight Training under kontrakt med det britiske forsvarsministerium. I alt 3 H145 Jupiter helikoptere [ZM500>ZM502] er på bestilling, mens endnu et serienummer [ZM503] er reserveret i tilfælde af nødvendigheden af at bestille yderligere en helikopter. Typen vil blive stationeret ved RAF Valley, Anglesey.

FG 5/4/2017 : Den første Airbus Helicopters H145 Jupiter HT1 træningshelikopter til Storbritanniens væbnede styrker ankom til RAF Shawbury, Midlands 3/4/2017 efter ombygning ved producentens faciliteter i Oxford lufthavn. Yderligere 2 helikoptere, som bliver produceret i Tyskland, er under ombygning i Oxford. Det britiske forsvarsministerium anskaffer i alt 3 Jupiter samt 29 mindre H135 Juno HT1 træningshelikoptere til afløsning af de nuværende Bell Helicopters 412EP Griffin HT1 og AS350 Squirrel HT1. De tomotorede helikoptere, som stationeres ved RAF Valley, vil blive brugt til træning af piloter fra Royal Air Force, Army Air Corps og Royal Navy. Ascent Flight Training, som er et samarbejde mellem Babcock og Lockheed Martin, vil levere flyvetræningen som del af sin MFTS (Military Flying Training System) kontrakt med forsvarsministeriet. Træningen vil starte op i april 2018.

AFM 7/17 : Airbus Helicopters H145 Jupiter HT1 træningshelikopteren blev frigjort til militær tjeneste (Release to Service/RTS) ved RAF Shawbury, Shropshire 19/5/2017 som del af MFTS (Military Flying Training System). Dagen før var det første eksemplar [ZM501/01] officielt ankommet til basen, selvom typen allerede havde opereret derfra i nogle uger forinden med civile registrerringsnumre. Den første Jupiter helikopter [G-CJIV/ZM500] var blevet overført til Shawbury fra Kidlington, Oxfordshire 3/4/2017, hvor Airbus Helicopters UK ombygger helikopterne til deres MFTS-rolle. Typen var begyndt at ankomme til Kidlington fra fabrikken ved Donauwörth, Tyskland ultimo 2016. Frigørelsen til tjeneste følger flere måneder samarbejde mellem Ascent Flight Training, Airbus Helicopters og det britiske forsvarsministeriums Project Team. Kontrakten for helikopterdelen af MFTS var blevet indgået 16/5/2017. Trænede besætninger opererer allerede fra Shawbury som forberedelse til pilottræningen, som indledes 1/4/2018.

AFM 5/18 : Defence Helicopter Flying School ved RAF Valley, Wales modtog 3 Jupiter HT1 (Airbus Helicopters H145) træningshelikoptere 2017.

AFM 7/18 : De 3 Jupiter HT1 (Airbus Helicopters H145) træningshelikoptere, som var blevet leveret til RAF Shawbury, Shropshire ultimo 2017, er siden blevet overført til deres permanente base ved RAF Valley, Wales. Bliver opereret af No 202 Squadron. Helikopterne er del af MFTS-programmet (Military Flying Training System).

AFM 3/20 : Airbus Helicopters vil levere yderligere 4 Jupiter HT1 (H145) træningshelikoptere til Storbritanniens Military Flying Training System (MFTS). De nye helikoptere vil blive overdraget i 2020 for at slutte sig til den eksisterende MFTS-flåde på 29 Juno HT1 (H135) og 3 Jupiter helikoptere.

AFM 6/20 : En ny H145 helikopter til QinetiQ blev observeret under testflyvning ved Airbus Helicopters i Donauwörth, Bayern 23/4/2020. Helikopteren [D-HADY (c/n 20322)] forventes at blive leveret om kort tid. Som del af en modernisering af sin flyflåde har QinetiQ introduceret 4 H125, 2 Grob G 120TP-A samt 2 PC-21 fly, men en ordre for H145 modellen er ikke tidligere blevet annonceret.

AFM 7/20 : En ny Jupiter HT1 helikopter blev leveret til No 1 Flying Training School ved RAF Shawbury, Shropshire 26/5/2020. Tilføjelsen til flåden vil begynde træningsarbejdet, så snart de sidste tjek og den militære registrering er blevet afsluttet. Er den første af i alt 4 ekstra Jupiter modeller, som leveres.

AFM 6/21 : QinetiQ ved MOD Boscombe Down har for nyligt modtaget en Airbus Helicopters H145 helikopter [G-RNGS (c/n 20215)], som blev indregistreret 28/5/2020. Er en nybygget helikopter, som bliver opereret af Castle Air på vegne af QinetiQ. Modellen var ankommet til Kyle of Lochalsh, Skotland 20/11/2020. Vil få ansvaret for Range Helicopter Service på vegne af forsvarsministeriets nærliggende British Underwater Test and Evaluation Centre samt MOD Hebrides Range.

SCW 11/11/23 : Det britiske forsvarsministerium forventes om kort tid at annoncere en anskaffelse af 6 Airbus H145 helikoptere fra en enkelt kilde. Disse helikoptere skal forsynes med SAR-udstyr for at afløse Puma HC2 helikoptere i brug på Cypern og Brunei. Hvis disse planer bliver til virkelighed, vil der være tale om et uventet træk, idet forsvarsministeriet som del af det forsinkede NMH-program (New Medium Helicopter), som var blevet indledt marts 2021, ønskede en enkelt type til at afløse flåderne af Puma og Griffin helikoptere ved Royal Air Force samt Bell 212 og AS365 modeller ved Army Air Corps (AAC). Som del af besparelser er Bell 212 og Griffin helikopterne allerede blevet udfaset og deres opgaver er midlertidigt blevet overtaget af Puma HC2 modeller. Med anskaffelsen af H145 helikoptere for at overtage denne rolle forekommer forløbet af NMH-programmet i det mindste af have ændret sig. Ved programmets start skulle der anskaffes op til 44 nye helikoptere. Primo 2023 så det ud til, at dette antal var faldet til mellem 25 og 35 eksemplarer. Det nye, lavere antal giver god mening i lyset af denne potentielle anskaffelse. Følgende typer er fortsat med i opløbet til NMH-programmet: Airbus H175M, Boeing MH-139A Grey Wolf, Leonardo AW149 og Lockheed Martin (Sikorsky) S-60M Black Hawk.

AFM 1/24 : Det britiske forsvarsministerium vil tildele Airbus Helicopters UK en kontrakt til en værdi af £140 mio. for levering af 6 H145 Jupiter HC2 helikoptere, komplet med 3 års teknisk støtte, til afløsning af aldrende Puma HC2 modeller anvendt af britiske styrker i Brunei og Cypern. Storbritannien råder allerede over H145 helikoptere i træningsrollen som Jupiter HT1, men de nye eksemplarer vil blive konfigureret specielt til SAER/CASEVAC missioner fra 2024. Det er uklart, hvorledes denne planlagte anskaffelse vil påvirke konkurrencen for nye middeltunge helikoptere (NMH/new medium helicopter) til en værdi af £1,2 mia. Ifølge denne plan skal Storbritanniens forskellige flåder af Puma HC2, Bell 212/412 samt AS365N3 Dauphin helikoptere afløses af en enkelt type. Anskaffelsen af nye H145 modeller er muligvis forbundet med reduktionen i antallet af NMH-eksemplarer til 25-35 helikoptere.

AFM 6/24 : Det britiske forsvarsministerium har placeret en ordre med Airbus Helicopters for yderligere seks H145 helikoptere som del af en bredere plan om at reducere antallet af forskellige typer opereret af Royal Air Force (RAF) til støtteopgaver. Disse helikoptere vil sandsynligvis blive stationeret ved RAF Akrotiri, Cypern og Medicina Lines, Brunei Darussalam, hvor de vil blive anvendt til at afløse Puma HC2 helikopterne i tjeneste ved No 84 Squadron ved Akrotiri og No 230 squadron ved Medidina Lines. Seks eksemplarer af denne type, som er kendt som Jupiter HT1 i jeneste ved RAF, er allerede i tjeneste ved No 202 Squadron, RAF Shawbury i Shropshire. Disse helikoptere bliver anvendt til det primære maritime og bjergtræningselement under No 1 Flying Training School (FTS). Søstermodellen H135 Juno anvendes ligeledes af Military Flying Training System (MFTS). Leveringsplanen kendes endnu ikke, men de første helikoptere forventes at blive leveret til RAF i 2025.