Douglas MacArthur

USA, 1880-1964

Amerikansk general. Kommandant på Filippinerne 1941. Øverstbefalende for de amerikanske styrker i Stillehavet under 2. verdenskrig 1942-45, leder af besættelsestropperne i Japan. Øverstbefalende for FN-tropperne under Koreakrigen, men afsat efter uenighed med den amerikanske præsident.

MacArthur var en af de mest farverige og kontrover-sielle figurer i den amerikanske hær under Anden Verdenskrig. Han havde gjort tjeneste i adskillige år inden krigen som rådgiver for den filippinske regering men blev i juli 1941 genindkaldt til aktiv tjeneste med ordre om at mobilisere styrkerne på Filippinerne og forberede sig på krig. I december havde han forøget antallet af våbenføre mænd fra 22.000 til 180.000; men disse bestod primært af utrænede filippinere som ville desertere så snart kampene brød ud. +++ (WA/81)