Under
Japans strygende erobringer i Stillehavet i begyndelsen af 1942, blev den
australske base ved Rabaul på den nordlige New Britain Island et tidligt
offer. Slaget åbnede med svære luftangreb fra Truk (i Carolinerne)
og fra admiral Chuichi
Nagumos hangarskibe (tilbage fra Pearl Harbor). Den 23. januar gik japanske
tropper i land ved Rabaul og nabobasen Kavieng på New Ireland Island
(begge øer er del af Bismarck-øgruppen). Den lille australske
garnison blev hurtigt overmandet. Derpå omdannede japanerne Rabaul,
og i mindre grad Kavieng, til en formidabel flåde- og luftbase, som
sikrede deres sydvestlige Stillehavslinje.
Da de allierede indledte deres modoffensiv i dette område,
blev det besluttet at omgå og isolere Rabaul. Det første skridt
kom d. 22.-30 juni 1943, da det amerikanske 112. kavaleri- og 158. infanteriregiment
erobrede øerne Woodlark og Trobriand i Solomon-havet mod syd. Fra
disse baser, samt fra nye flyvepladser erhvervet under fremrykningen op
gennem trappen i Salomonøerne. Allierede fly bragede gentagne gange
mod Rabaul. Amerikanske hangarskibsbaserede fly under admiral William
Halseys 3. flåde sluttede sig til denne langsigtede svækkelse.
Den 15. december 1943 sprang det 112. kamphold til Arawe,
på New Britains sydvestkyst. Men dette var kun indledningen til en
større amfibisk landgangsoperation af den amerikanske 1. marinedivision
(William
Rupertus) ved Cape Gloucester, 120 km mod nordvest, den 26. december.
På fjerdedagen erobrede marinetropperne landingsbanen ved Cape Gloucester
og havde frem til den 16. januar gravet sig ned i en uindtagelig perimeter
rundt om banen, hvilket åbnede den op for allierede fly. Herfra sprang
1. marinedivision næsten halvvejs op ad nordkysten for at erobre Talasea
mellem den 6. og 8. marts. I alt dræbte marinesoldaterne 5.000 og
tilfangetog 500 af general Iwao Matsudas 10.000 japanere på New Britanien,
mod en pris på 310 døde og 1.083 sårede. General Douglas
MacArthurs Sydvestlige Stillehavskommando (inklusiv admiral Thomas
Kinkaids 7. flåde) havde nu adgang til stræderne mellem
New Britain og Ny Guinea. Imens var major Gregory
(Pappy) Boyington blevet marinekorpsets top flyveres under 2. verdenskrig.
Han ødelagde 28 fjendtlige fly før han blev skudt ned og taget
til fange nær Rabaul den 2. januar.
Andre steder fuldførte de allierede omringningen
af Rabaul. Den 3. newzealandske division tog Green Islands, 185 km øst
for Rabaul, den 15. februar. To uger senere gik den amerikanske 1. kavaleridivision
i land ved Los Negros i Admiralitetsøerne mod vest. I begyndelsen
af marts besatte disse tropper Manus, og kontrollerede således Admiralitetsøerne
og afskar de japanske forbindelseslinjer med Rabaul mod sydøst. Under
kampene om Admiralitetsøerne blev 3.300 japanere dræbt eller
taget til fange, mens 300 amerikanere mistede livet. Den 20. marts besatte
den amerikanske 4. marinedivision Emirau Island i Bismarck-øgruppen,
110 km nord for Kavieng. Bygningen og brugen af flyvepladser på alle
disse erobrede øer reducerede Rabaul og Kavieng til kraftløshed.
Mere end 100.000 japanere ved disse to baser blev overladt til at dø
på ranken, mens den allierede offensiv rykkede mod vest og nord.