Luxembourg (på vegne af NATO) 

Type Rolle Leveret Aktive Noter
Fælles NATO-enheder
Airbus A330 MRTT TK/TP 2+ 2+ MMF; 2 bestilt + 5 planlagt + 4 option
Airbus A400M TP 1 1 lev. 2020
Airbus Helicopters H-145M FF 2 2 5 planlagt; 2 bestilt 6/2018; Politi
Boeing CT-49A TCA (707-307C) TR 5 2 1 wfu 9/11; udfaset 12/2011
Boeing E-3A Sentry AWACS 18 14 NATO; 1 wo/3 udfaset
Boeing E-7A Wedgetail AWACS - - NATO; 6 planlagt 2023
Boeing 757-28A Combi FF 1 1 leaset
Fairchild SA227TT Merlin III ISR 1 1 CAE Aviation 2015; EUNAVFOR MED
Fairchild SA227AT Merlin IVC ISR 2 2 CAE Aviation 2016; EUNAVFOR MED
Piper PA-18C Super Cub TR/FB 3 0 1952-68

AFM 1/21: Forsvarsministrene fra Frankrig, Grækenland, Italien, Storbritannien og Tyskland indgik en hensigtserklæring 19/11/2020 for udvikling af en ny middeltung, multirolle helikopter til tiden efter 2030'erne. Projektet, som har fået navnet Next-Generation Rotorcraft Capability (NGRC), har til formål at modernisere de eksisterende flåder af helikoptere. NGRC-programmet skal konstruere, udvikle og levere en løsning til fremtidens krav ved at gøre brug af de nyeste teknologiske fremskridt, produktionsmetoder og operationelle koncepter. NATO overvejer en konceptfase i 2022, mens den første NGRC-model kan leveres i 2040. Et betydeligt antal NATO-medlemmer har behov for at udskifte deres middeltunge, multirolle helikoptere i tidsrammen mellem 2035 og 2040.

SCW 17/6/22: Det næste skridt i det multinationale Next Generation Medium Multi-Role Helicopter program blev fastlagt i Bruxelles 16/6/2022, da 6 lande officielt indledte Next Generation Rotorcraft Capability (NGRC) projektet ved at afsætte et budget på €26,7 mio. til fastlæggelse af kravspecifikation. I alt 5 lande havde indgået en hensigtserklæring nov. 2020 for udvikling af en ny helikopterkapacitet til afløsning af eksisterende helikoptere i deres inventar. Med indgåelsen af forståelsesdokumentet i Bruxelles sluttede Holland sig til NGRC-projektet. Spanien og USA, som tidligere har vist interesse, tilsluttede sig ikke. Storbritannien er det førende land i projektet. Målet er at erstatte den nuværende generation af middeltunge multirolle helikoptere, inkl. NH90 og AW101 Merlin, fordi de vil nå slutningen af deres livscyklus i perioden 2035-40. Selvom forståelsesdokumentet ikke låser landene til sammen at anskaffe det endelige design, ville der være store fordele med kompatibilitet, hvis 6 NATO-nationer opererede med den samme helikoptertype.

SCW 9/7/26: Fremtiden for NATO's AEW-kapacitet (airborne eraly warning) har taget et afgørende skridt hen imod Europa. Under NATO-topmøde i 2026 har alliancen bekræftet, at der vil blive indledt forhandlinger med Saab vedr. anskaffelsen af op til ti GlobalEye AEW&C-fly (Airborne Early Warning and Control), hvilket er den hidtil mest betydningsfulde udvikling i den længe ventede udskiftning af NATO's aldrende flåde af Boeing E-3A Sentry fly. Selvom der endnu ikke er blevet indgået en kontrakt, placerer meddelelsen i praksis den svenske producent som NATO's foretrukne leverandør af den næsten generation af luftbåren overvågningskapacitet. Hvis forhandlingerne munder ud i et positivt resultat, vil programmet udgøre en af Saabs hidtil største forsvarskontrakter og en milepæl for den europæiske luft- og rumfartsindustri.
   Siden begyndelsen af 1980'erne har det karakteristiske E-3A Sentry-fly – med sin roterende radarkuppel – været et velkendt syn på den europæiske himmel, hvor det har opereret fra NATO-flyvestationen i Geilenkirchen, Tyskland og støttet utallige af Alliancens operationer. Efter mere end fire årtiers tjeneste har stigende krav til vedligeholdelse og ændrede operationelle behov imidlertid gjort en udskiftning uundgåelig.
   Saab's løsning er fundamentalt anderledes. I stedet for et stort passagerfly udstyret med en mekanisk roterende radar er GlobalEye baseret på det effektive forretningsfly Bombardier Global 6000/6500 og anvender Erieye Extended Range-radaren – en AESA-radar (Active Electronically Scanned Array), der er placeret i et panel på flyets ryg. Kombineret med avanceret maritim overvågningsradar, elektroniske støttesystemer og evnen til at spore mål i bevægelse på landjorden, muliggør flyet samtidig overvågning af luft-, land- og søområder fra én og samme platform.
   Valget afspejler ligeledes en ændret operationel tankegang. Moderne platforme til luftbåren varsling forventes at fungere som netværksbaserede sensorenheder snarere end som isolerede radarfly. GlobalEye modellens evne til overvågning på tværs af domæner, de lavere driftsomkostninger og det mindre logistiske fodaftryk gør flyet særdeles velegnet til NATO's stadigt mere distribuerede kommando- og kontrolstruktur. For Saab vil programmet være skelsættende. Selvom GlobalEye allerede er taget i brug af De Forenede Arabiske Emirater og har tiltrukket ordrer fra både Sverige og Danmark, ville en status som NATO's primære AEW&C-platform cementere flyets position blandt verdens førende systemer til luftbåren overvågning.
   I den næste fase skal NATO og Saab forhandle sig frem til en endelig kontrakt, der omfatter missionssystemer, uddannelse, logistik og langsigtet support. Hvis der opnås enighed, forventes leverancerne at begynde omkring 2030, hvilket baner vejen for en gradvis udfasning af alliancens resterende E-3A-fly. Resultatet er særligt bemærkelsesværdigt set i lyset af NATO's tidligere planer. I november 2023 meddelte alliancen, at den havde til hensigt at anskaffe Boeing E-7A Wedgetail fly som afløser for E-3A Sentry-flåden – et program med en forventet anskaffelse af seks fly. På det tidspunkt fremstod Wedgetail som det logiske valg, da flyet allerede var blevet valgt af flere NATO-medlemslande – herunder Storbritannien – og kunne drage fordel af et gennemprøvet missionssystem, der var udviklet på baggrund af operationelle erfaringer fra det australske luftvåben (RAAF).
   Men efterhånden som NATO's krav udviklede sig, og indkøbsovervejelserne blev taget op til fornyet overvejelse, genåbnede alliancen sin evaluering af tilgængelige platforme. Saab's GlobalEye viste sig i sidste ende at være den foretrukne løsning, hvilket ikke blot afspejler dens avancerede overvågningskapaciteter på tværs af flere domæner og lavere driftsomkostninger, men også en voksende vægt på at styrke Europas egen forsvarsindustrielle base. Skiftet repræsenterer en af de mest bemærkelsesværdige ændringer i NATO's seneste planlægning af luftbårne kapaciteter og understreger, hvor hurtigt indkøbsprioriteter kan udvikle sig som reaktion på operationelle, industrielle og strategiske overvejelser.