Indien | HAL Tejas LCA

LUFTVÅBNET

Enhed Eskadrille Base Type Noter
43 Wing 45 Squadron Flying Daggers Sulur AFS Tejas LCA (12>20) dannet 2011
18 Squadron Flying Bullets Sulur AFS>Srinagar AFS Tejas Mk-1 dannet 4/2020
46 Wing 3 Squadron Cobras Nal/Bikaner AFS Tejas LCA Mk1A dannes
1 Wing 51 Squadron Sword Arms Srinagar AFS Tejas LCA Mk1A1 ex MiG-21Bison

AFM 6/04 : Luftvåbnet forventes at afgive bestilling på 40 HAL Tejas LCA lette kampfly. Vil omfatte 32 ensædede og 8 tosædede fly, som leveres fra 2010. Har tidligere afgivet den første ordre på 8 fly.

AFM 6/06 : Regeringen har godkendt købet af 20 Tejas LCA kampfly til luftvåbnet 31/3/2006.

AFM 8/07 : Sulur AFS (Air Force Station), nær Coimbatore i Tamil Nadu, bliver base for den første enhed med ADA/HAL Tejas LCA kampfly. Det første parti på 20 Tejas fly er blevet bestilt. Disse forventes at opnå foreløbig operationel godkendelse i 2010, hvorefter de vil blive brugt til at træne piloter og jordpersonel. Vil måske senere blive overflyttet til Thanjavore AFS. Tiruchirapalli AFS er også udner overvejelse som base for denne flytype. Alle 3 baser ligger i delstaten Tamil Nadu i den sydlige del af Indien. De 6 udviklingsfly har nu gennemført i alt 711 testflyvninger.

www 6/2010 : Tejas kampfly fra det indiske luftvåben skal bl.a. stationeres ved Phalodi, en ny luftbase i Rajasthan.

AFM 9/10 : Købet af yderligere 20 HAL Tejas Light Combat Aircraft til det indiske luftvåben er blevet godkendt juli 2010. I alt 28 fly er blevet bestilt, inkl. 8 Limited Series Production-fly (hvoraf 4 nu er operationelle) samt 20 fulde produktionsfly. Desuden er 2 Technology Demontrator-versioner blevet bygget samt 4 ud af i alt 5 Prototype Vehicles.

AFM 12/10 : Det indiske luftvåbens kommende ADA/HAL Tejes Light Combat Aircraft fly vil komme i tjeneste 27/12/2010 efter årtiers udviklingsarbejde. De 10 prototyper [TD-1, TD-2, PV-1, PV-2, PV-3, LSP-1, LSP-2, PV-5, LSP-3 og LSP-4] har frem til 18/10/10 gennemført 1.452 testflyvninger. GE Aviation meddelte 1/10/10, at firmaets F414-GE-INS6 motor er blevet valgt til luftvåbnets Tejas fly. Vandt over Eurojet EJ200.

AFM 1/11 : Det femte ADA/HAL Tejas Light Combat Aircraft LSP-fly (Limited Series Production)[KH-2015; LSP5] foretog sin første flyvning ved Bangalore 19/11/10. Flyet er i samme konfiguration, som dem der leveres til det indiske luftvåben. LSP6 vil snart foretage sin første flyvning, hvorefter LSP7 og LSP8 vil blive testet af luftvåbnet fra marts 2011. De 2 første serieproducerede fly [SP1 og SP2] forventes færdigbygget medio 2011. Typen skulle blive frigivet til tjeneste 27/12/2010.

AFM 4/11 : Det indiske luftvåbens første eskadrille med Tejas Light Combat Aircraft bliver 45 Squadron Flying Daggers, som tidligere opererede MiG-21 jagerfly ved Naliya. Enheden vil blive gendannet ved Bangalore, men overflyttes senere til Sulur AFS, Coimbatore, Tamil Nadu. Typen fik indledningsvis operationel godkendelse 10/1/2011. 2 kommende fly [KH2017 (LSP-7) og KH2018 (LSP-8)] vil blive brugt til operationel ebvaluering ved Aircraft Testing Establishment (ASTE) inden for d enæste 3-4 måneder.

FG 26/12/13 : Hindustan Aeronautics Ltd's lette kampfly Tejas Mk 1 har opnået foreløbig operationel godkendelse fra det indiske luftvåben 20/12/2013. Dermed er vejen til operationel tjeneste åben. Den endelige godkendelse skal dog være på plads inden dec. 2014. Det indiske luftvåben forventer, at kun Tejas Mk 2 versionen vil imødekomme kravene fastsat i 1985. Luftvåbnets første eskadrille med Tejas fly stationeres ved Sulur i Tamil Nadu, tæt på flyfabrikken i Bengaluru. Foreløbig vil luftvåbnet modtage 40 Mk 1 fly til 2 eskadriller. Det første serieproducerede Mk 1 vil blive leveret marts 2014, mens produktionen forøges fra 8 til 16 fly om året om nogle år. Luftvåbnet ønsker desuden 80 Tejas Mk 2 fly (4 eskadriller), men der er endnu ikke indgået nogen ordrer. Typen er forsynet med integreret 23mm kanon og kan bl.a. medføre Rafael Python og Derby luft-til-luft missiler. Foreløbig har 11 Tejas prototyper og udviklingsfly gennemført mere end 2.450 missioner siden 2011 fra baser ved Jamnagar, Jaisalmer, Uttarlai, Gwalior, Goa, Leh og Pathankot. Er det første jagerfly udviklet i Indien siden HAL Marut, som foretog sin første flyvning i 1961.

FG 2/10/14 : Det første perieproducerede Tejas Mk1 LCA lette kampfly foretog sin første flyvning ved Bengaluru 30/9/2014. HAL modtog kontrakt på produktion af i alt 20 IOC-fly (Initial Operationel Clearance) dec. 2013. Endelig operationel godkendelse forventes inden årets udgang og følges af ordre på yderligere 20 fly. HAL forventes at kunne levere 8 fly om året til det indiske luftvåben fra 2017. Men det indiske luftvåben har oplyst, at kun den betydeligt opgraderede Tejas Mk2 version kan opfylde de operationelle krav. Den første eskadrille med Tejas Mk1 fly stationeres ved Sulur i Tamil Nadu. I alt 4 eskadriller vil modtage LCA Mk2 fly, som forventes at foretage den første flyvning i 2017. Denne version forsynes med kraftigere GE F414 motorer, hvoraf 99 stk. leveres fra 2015.

AFM 12/14 : Hindustan Aeronautics Ltd har gennemført flyvninger med yderligere 2 Tejas Light Combat Aircraft. Omfatter det første fly [LA5001 (SP-01)] bygget til serieproduktion-standard for det indiske luftvåben og den sidste prototype [(KH-T 2010 (PV-6)] af den tosædede træningsversion. SP-01 foretog sin første flyvning ved Bangalore 30/9/2014 og typen er nu klar til tjeneste ved det indiske luftvåben. Yderligere serieproducerede fly er under bygning ved fabrikken i Bangalore. PV-6, som er det 16. Tejas fly, foretog sin første flyvning 8/11/2014. Testprogrammet har foreløbig omfattet 2.500 flyvninger. Kontrakt for levering af de første 20 Tejas fly i foreløbig operational kapacitet blev indgået i 2006. HAL forventer at have yderligere 4 under produktion ved årets udgang og vil bygge 6 fly i 2015>16, efterfulgt af 9 stk. 2016>17. Derefter vil produktionen blive forøget til 12 fly om året. Luftvåbnet ønsker at anskaffe 40 Tejas MK I fly inden produktionen skifter til den mere avancerede Tejas Mk II variant.

AFM 3/15 : Det første serieproducerede Tejas LCA kampfly [LA-5001; SP-01] blev leveret til det indiske luftvåben under ceremoni ved HAL-fabrikken i Bangalore 17/1/2015. Flyet hav foretaget sin første flyvning 30/9/2014. HAL forventes at bygge 6 Tejas fly i løbet af det næste år (2015>16) og vil efterfølgende forøge produktionen til 8 og 16 fly om året. LCA-projektet blev indledt for 32 år siden og typen forventes at opnå endelig operationel godkendelse inden udgangen af 2015. Endnu mangler det seneste EW-udstyr, lufttankningsudstyr samt mulighed for at medføre langtrækkende missiler. EW-udstyret, udviklet af Defence Avionics Research Establishment, blev testet på prototype KH-2003 [PV-1] 10/1/2015.

AFM 6/15 : HAL planlægger at levere yderligere 4 Tejas kampfly til det indiske luftvåben indenfor det nuværende finansår. Luftvåbnet havde forventet at modtage 8 fly om året.

AFM 3/16 : To Tejas Light Combat Aircraft (LCA) [inkl. KH-2014] fra det indiske luftvåben deltog i Bahrain International Airshow jan. 2016. Var typens første tilstedeværelse uden for Indien. Siden Tejas foretog sin første flyvning jan. 2001 har typen gennemført 3.063 flyvninger og 1.956 flyvetimer, men udviklingsprogrammet er blevet stærkt forsinket. Aeronautical Development Agency (ADA) leverede det første serieproducerede (SP) Tejas fly til det indiske luftvåben 27/1/2015, efterfulgt af yderligere 3 fly frem til marts 2016. Luftvåbnets første enhed er Tejas Squadron ved IAF Base Salur nær Coimbatore i den sydlige del af landet. Hindustan Aeronautics Ltd (HAL) ved Bangalore har foreløbig bygget 16 Tejas LCA fly, inkl. 2 teknologi demonstrationsmodeller [TD-1/2], 3 ensædede prototyper [PV-1/2/3], 1 tosædet prototype [PV-5], 7 Limited Series Propduction fly [LSP-1/2/3/4/5/7/8], 1 tosædet Naval Prototype [NP-1] samt 1 ensædet [NP-2]. Luftvåbnet har bestilt 40 Tejas Mark 1 kampfly, fordelt på 2 partier à 20 stk. Heraf skal det første parti være i tjeneste inden 2019. Yderligere 100 Tejas Mk1A fly bygges til luftvåbnet med forbedrede systemer til selvforsvar/elektronisk krigsførelse samt AESA-radar. Flådeversionen af Tejas er forsynet med fangkrog til operationer fra hangarskibe. Den maritime prototype NP-1 foretog sin første flyvning 27/4/2012, efterfulgt af NP-2 7/2/2015. Flåden vil i sidste ende modtage den forberede Mk2 version.

AFM 8/16 : Med flere års forsinkelse kom 2 HAL Tejas Light Combat Aircraft kampfly endelig i tjeneste ved det indiske luftvåben 1/7/2016 ved Aircraft Systems Test Establishment i Bangalore. HAL overdrog de 2 første serieproducerede fly [LA-5001 (SP-01) og LA-5002 (SP-02)] til No 45 Flying Daggers Squadron, som bliver luftvåbnets første eskadrille med denne flytype. Havde foretaget deres første flyvninger hhv. 30/9/2014 og 22/372016. Enheden har tidligere været stationeret ved Naliya Air Force Station med MiG-21bis jagerfly, men blev opløst i 2002. Tejas flyene vil operere fra Bangalore i næsten 2 år, inden enheden flytter til sin permanente base ved Sulur, nær Coimbatore, Tamil Nadu. Den nye Tejas-enhed, som er underlagt 43 Wing, bliver den første jagereskadrille under Southern Air Command, som har hovedkvarter ved Thirunvanathapuram. No 45 Squadron vil efter planen modtage yderligere 6 Tejas fly i finansåret 2016, efterfulgt af 8 mere året efter. Vil opnå sin fulde styrke på 20 fly, inkl. 4 tosædede træningsfly, i 2019. Disse fly bygges til en foreløbig operationel kapacitet (IOC) standard, som kan medføre præcisionsstyrede våben samt luft-til-luft missiler til nærkamp. Fuld operationel godkendelse (FOC/full operational clearance) håbes opnået ved udgangen af 2016, inden de næste 20 fly kommer i tjeneste ved den anden eskadrille. FOC-flyene vil kunne medføre BVR missiler, forbedrede stand-off våben og kan tankes i luften. Efter levering af de første 40 Tejas fly er yderligere 80 forbedrede Tejas Mk 1A fly planlagt. Denne version vil blive forsynet med AESA-radar (active electronically.scanned array), som kan spore flere mål i luften eller på jorden samtidigt. Andet udstyr omfatter forbedrede våbensystemer, avanceret integreret EW-udstyr samt lettere vedligeholdelse. Luftvåbnet vil efter planen have i alt 6 Tejas eskadriller i 2022, men HAL har kun kapacitet til at producere 8 fly om året. Det vil derfor blive nødvendigt at fordoble denne produktion.

FG 9/11/16 : Det indiske Defence Acquisition Council (DAC) har godkendt anskaffelsen af 83 Hindustan Aeronautics (HAL) Tejas Mk-1A kampfly, som vil blive leveret til det indiske luftvåben. HAL vil nu forberede serieproduktion af denne flytype. Dermed er i alt 123 Tejas fly blevet bestilt, hvoraf det første parti på 20 IOC-fly (Initial Operational Clearance) blev bestilt 2006, efterfulgt af yderligere en ordre for 20 FOC-fly (Final Operational Clearance) i 2010. Kun 2 IOC-standard fly er hidtil blevet leveret til luftvåbnet, mens et tredje eksemplar forventes inden årets udgang. HAL har planer om at forøge sin produktionskapacitet af Tejas fly fra 8 til 16 stk. om året fra 2018. En Tejas eskadrille vil have 20 fly, mens de resterende IOC-standard fly leveres frem til 2019, mens leveringen af FOC-standard fly indledes samme år. IOC-standard fly er bevæbnet med russiske R-73 luft-til-luft missiler, laserstyret ammunition, almindelige bomber, raketter og GSh-23 kanon. Det israelske Elbit HMDS-system (helmet mounted display and sight) menes at være fuldt integreret sammen med Rafael LITENING luftbårne måludpegnings- og navigationspods. FOC-standard fly vil kunne medføre Rafael Derby BVR luft-til-luft missiler, mens Tejas Mk-1A flyenes forsynes med en række forbedringer, inkl. en israelsk Elta 2052 AESA-radar, EW-system, udstyr til optankning i luften mv. Ifølge de oprindelige planer skulle Tejas afløse luftvåbnets MiG-21 og MiG-27 kampfly, mens 8 eskadriller skulle komme i tjeneste mellem 2012 og 2022. Den indiske regering undersøger nu mulighederne for at anskaffe et andet enmotoret kampfly som supplement til Tejas.

AFM 2/17 : Rapporter fra New Delhi indikerer, at den indiske flåde har opgivet sine planer om at anskaffe Hindustan Aeronautics Limited (HAL) Naval Light Combat Aircraft (LCA) kampfly. Flådens stabschef har bekræftet, at flåden vil bestille en alternativ type til sine hangarskibe i løbet af de næste 5 til 6 år. LCA kan ikke opfylde flådens operationelle krav og vejer for meget. Flåden har tidligere bestilt MiG-29K/KUB kampfly, som opererer fra hangarskibet INS Vikramaditya og vil også blive indsat på den kommende INS Vikrant. Stabschefen anbefaler dog, at Defence Research and Development Organisation (DRDO) fortsætter udviklingen af Naval LCA på eksperimental basis. Indiens Defence Acquisition Council har godkendt anskaffelsen af 83 landbaserede Tejas Mk1A kampfly HAL har planer om at producere mindst 8 fly årligt, inden dette bliver forøget til 16 eksemplarer pr. år. Indien har desuden planer om at bestille et enmotoret kampfly af udenlandsk konstruktion til lokal produktion. En indledende aftale for 200 fly kunne blive forøget til 300 over tid. De førende kandidater er Lockheed Martin F-16 Block 70 og Saab Gripen E/F.

FG 16/5/17 : Et Hindustan Aeronautics (HAL) Tejas LCA (Light Combat Aircraft) let kampfly har med succes affyret et Rafael Derby BVR (beyond-visual-range) luft-til-luft missil. Testen blev gennemført nær Chandipur på Indiens østkyst. Formålet var at teste missilets integration med flyets indbyggede systemer. Indien er ved at klargøre Tejes Mk1 til endelig operationel status (Final Operational Clearence/FOC), mens mere avancerede versioner i form af Tejas Mk1A, Tejas Mk2 og LCA Navy Mk2 er under udvikling. Tejas Mk1, hvoraf 40 eksemplarer bliver anskaffet til det indiske luftvåben, opnåede foreløbig operationel status (Initial Operation Clearance/IOC) dec. 2013. De første 20 fly produceres til denne standard, inkl. 9 stk. i 2017, mens resten følger i 2018. Derefter bliver der leveret 20 fly til FOC-standard frem til 2020.

AFM 2/18 : Indien har formelt indledt et program for anskaffelsen af 83 Tejas Mk1A LCA-kampfly (Light Combat Aircraft). Det indiske luftvåben udstedte en anmodning om et oplæg til producenten Hindustan Aeronautics Limited (HAL) 20/12/2017. HAL er blevet bedt om at fremsende kommercielle og tekniske tilbud inden marts 2018, hvilket kunne føre til en formel kontraktindgåelse senere i år. Af de i alt 83 fly vil 10 blive tosædede. Indien's Defence Acquisition Council (DAC) havde oprindeligt godkendt anskaffelsen af 83 Mi1A fly nov. 2016. Det indiske luftvåben har allerede købt 20 Tejas Mk1, som bygges til IOC-standard (Initial Operational Clearance), mens 20 andre eksemplarer leveres i Mk1A konfiguration. Forsvarsministeriet har desuden planer om at anskaffe 105 eksemplarer af den kommende forbedrede Tejas Mk2, men dette vil sandsynligvis møde konkurrence fra F-16V og Gripen E.

AFM 11/18 : Det indiske forsvarsministerium har annonceret gennemførelsen af den første succesfulde luftoptankning af et Light Combat Aircraft (LCA) Tejas Mk1 kampfly fra det indiske luftvåben. Testen fandt sted 10/9/2018 med deltagelse af Tejes Mk1 fly [LSP-8] fra Gwalior AFS samt Il-78MKI tankfly fra 78 Squadron ved Agra AFS.

FG 5/4/19 : Det indiske luftvåbens første operationelle eskadrille med Hindustan Aeronautics Tejas Mk1 kampfly er 45 The Flying Dagger Squadron. Er stationeret ved en luftbase nær byen Coimbatore. To Tejas fly deltog i Langkawi International Maritime and Aerospace (LIMA) forsvarsudstillingen i Malaysia, som markerede typens første besøg i Sydøstasien. Den malaysiske regering har et spirende behov for nye lette kampfly. Tejas Mk1 modellen er forsynet med en enkelt GE Aviation F404-IN20 motor med efterbrænder. 45 Squadron har foreløbig modtaget 12 fly i IOC-konfiguration (initial operational clarance), mens yderligere 4 stk. vil blive leveret om kort tid. Vil nå sin fulde styrke på 20 fly i 2020, når de sidste 4 eksemplarer i FOC-konfiguration (final operational clearance). Den primære forskel mellem de 2 standarder er softwaren, mens FOC-variantes ligeledes har udstyr til optankning i luften. Når leveringen af IOC-fly begynder, vil de eksisterende IOC-varianter blive opgraderet til samme konfiguration. Tejas Mk1 modellen er forsynet med Elta System EL/M-2032 radar, mens den kommende forbedrede Mk1A variant får EL/M-2052 AESA-radar (active electronically scanned array) fra samme producent. I rollen som jagerfly er Tejas blevet godkendt til at medføre kortrækkende Vympel R-73 missiler fra Rusland og langtrækkende Rafael I-Derby BVR luft-til-luft missiler fra Israel, samt 23mm kanon. Den indiske regering har godkendt anskaffelsen af 73 Tejas Mk1A kampfly samt 10 Tejas Mk1 kamptrænere, foruden 2 flysimulatorer og relateret infrastruktur. Samtidig er Aeronautical Development Agency i Indien ved at udvikle en Tejas Mk2 version. Bl.a. vil typens maksimale startvægt blive forøget fra 13.500 til 17.500 kg, mens længden forøges med 1,35 m. Dermed kan der medføres mere brændstof bag cockpittet og Mk2 versionen kan desuden medføre mere brændstof i eksterne droptanke. Motoren opgraderes til GE F414-INS6 samtidig med at Mk2 får forbedrede sensorer og mulighed for at medføre langtrækkende våben.

AFM 4/19 : Det indiske luftvåbens Light Combat Aircraft (LCA) Tejas Mk1 kampfly har opnået fuld operationel status (FOC/Final Operational Clearance). Milepælen blev annonceret af det indiske forsvarsministerium 20/2/2019 under Aero India ved Yelahanka AFS. Godkendelsen tillader at levere fly til denne standard fra Hindustan Aeronautics Limited's (HAL) produktionslinje. Typen havde opnået foreløbig operationel status (IOC/Initial Operational Clearance) i 2013 med mulighed for at medføre BVR (beyond-visual-range) luft-til-luft missiler, jagerbomberkapacitet, optankning i luften mv. De første fly til IOC-standard kom i tjeneste No 45 Squadron juli 2016 og har siden gennemført mere end 1.5000 missioner.

AFM 5/19 : Hindustan Aeronautics Ltd (HAL) har færdigbygget det sidste af i alt 16 Tejas Light Combat Aircraft fra IOC-partiet (initial operational clearence) til det indiske luftvåben. Flyet [LA-5016 (SP16)] foretog sin første flyvning ved Bangalore 23/3/2019, mens luftvåbnets godkendelsesflyvninger forventes gennemført inden udgangen af samme måned. Det indiske luftvåben bestilte 40 Tejas fly: 16 IAC-fly samt yderligere q6 i fuld FOC-konfiguration (full operational clearance) og 8 tosædede kamptrænere (4 stk. af hver konfiguration). Typen kom formelt i tjeneste 1/7/2016 ved No 45 Squadron Flying Daggers ved Bangalore. Serieproduktion begyndte i 2014 og skrider frem med 8 fly om året. HAL arbejder sig frem mod produktionen af fly til FOC-standard, hvoraf det første eksemplar forventes at blive rullet ud ved udgangen af 2019.

AFM 11/19 : Et Hindustan Aeronautics (HAL) LCA Navy kampfly fra den indiske flåde gennemførte den første landing med bremsekabel ved en landbaseret testfacilitet i Goa 13/9/2019. Den første maritime prototype [KHN-T3001 (NP-1)] brugte sin halekrog til at lande på 90 meter af landingsbanen ved INS Hansa, Goa. Det tosædede fly havde tidligere gennemført en flyvning på 40 minutter. Den seneste milepæl baner vejen for at den hangarskibsbaserede variant af kampflyet kan foretage skibsbårne testflyvninger ombord på hangarskibet INS Vikramaditya. Testforløbet overvåges af Defence Research and Development Organisation (DRDO) samt Aeronautical Development Agency (ADA).

FG 19/3/20 : Den indiske regerings anskaffelse af 83 Hindustan Aeronautics (HAL) Tejas Mk-1A lette kampfly til luftvåbnet afventer kabinettets godkendelse. Anskaffelsesprocessen skrider frem efter at Defence Acquisition Council (DAC) ifølge en meddelelse fra regeringen havde færdigbehandlet kontraktmæssige og andre emner. Aftalen skal fortsat godkendes af Cabinet Committee on Security (CCS), inden der kan underskrives en formel kontrakt. Denne proces kunne tage yderligere et år. Leveringen vil begynde 3 år efter kontraktindgåelse og HAL forbereder en topproduktion på 16 fly om året. Købet af de 83 fly vil blive opdelt i 2 dele, hvor HAL skal levere flyene i operationel konfiguration, mens luftvåbnet vil udvikle infrastrukturen til både baser samt vedligeholdelse. Anskaffelsen vil omfatte 73 ensædede Tejas Mk-1A kampfly samt 10 tosædede kamptrænere foruden sensorer, våben og tilhørende udrustning samt reservedele fra HAL for en 2-årig periode. Tejas Mk-1A modellen forsynes med Elta 2052 AESA-radar samt MBDA ASRAAM luft-til-luft missiler, EW-udstyr (Electronic Warfare) fra Unified Electronic, opgraderet flyelektronik samt Cobham probe til lufttankning. Desuden vil cockpittets instrumenter blive opgraderet og ny egenudviklede våben integreres. HAL har tidligere modtaget ordrer for 40 Tejas fly. Luftvåbnet havde bestilt 20 Tejas fly i 2006 i IOC-konfiguration (Initial Operational Clearance) og indgik ordre for 20 fly i FOC-konfiguration (Final Operational Clearance) i 2010. Heraf er 14 Tejas Mk-1 i IOC-konfiguration blevet leveret [inkl. LA-5010] til operationel tjeneste ved No 45 Squadron Flying Dagger, Sulur Air Force Station i det sydlige Indien. Den første Tejas model i FOC-konfiguration foretog sin første flyvning tidligere i denne uge. Yderligere 3 fly vil blive overdraget i løbet af de næste få måneder og HAL vil efter planen afslutte ordren i 2021. D isse fly vil blive opereret af No 18 Squadron Flying Bullets. HAL har hidtil bygget 37 Tejas fly. Disse omfatter 2 Technology Demonstrator eksemplarer TD-1, TD-2], 6 prototyper [PV-1>PV-6], 8 Limited Series Production fly [LSP-1>LSP-8], 2 Naval Prototypes [NP1, NP2], 16 IOC (Initial Operational Clerance) Tejas Mk-1 samt 4 FOC (Final Operational Clearance) Tejas Mk-1 fly.

AFM 4/20 : Det indiske forsvarsministerium har bekræftet sin hensigt om at bestille 83 af de forbedrede Tejas Mk1A kampfly til det indiske luftvåben. Testflyvninger med Tejas Mk1A vil efter planen blive afsluttet i 2022.

AFM 5/20 : Hindustan Aeronautics Ltd (HAL) har fløjet det første eksemplar af Light Combat Aircraft (LCA) Tejas Mk1 kampflyet i dets endelige FOC-standard (Final Operational Clearance). Det ensædede fly [LA-5021 (SP-21)] gik i luften ved HAL Airport i Bangalore 17/3/2020. Flyet er det første af i alt 18 ensædede fly til FOC-standard, som efter plane vil blive leveret til det indiske luftvåben frem til 2021. FOC Tejas modellen er forsynet med mere udstyr, inkl. probe til optankning i luften, dobbeltløbet GSh-23 kanon og kapacitet til at medføre Rafael Derby BVR luft-til-luft missiler. Bygger på erfaringer med LCA IOC-flåden (Initial operational Clearance), som er i tjeneste ved luftvåbnets No 45 Squadron Flying Daggers, Sulur Air Force Station (AFS) i Tamil Nadu. Den anden Tejas eskadriller, No 18 Squadron Flying Bullets, forventes at blive dannet ved Salur april 2020 og vil blive udrustet med FOC kampfly. Desuden har Indiens Defence Acquisition Council (DAC) godkendt anskaffelsen af yderligere 83 yderligere forbedrede Tejas Mk1A kapfly til det indiske luftvåben. Kontrakten skal efterfølgende godkendes af regeringens sikkerhedskomité. Aftalen omfatter 73 ensædede Tejas Mk1A samt 10 tosædede kamptrænere. Tidligere ordrer for 40 Tejas serieproduktionsfly er blevet tildelt HAL – 16 Tejas i IOC-konfiguration, 16 i FOC-konfiguration samt 8 tosædede modeller.

AFM 7/20 : Indien har taget det første Light Combat Aircraft Tejas Mk1 kampfly i FOC-standard (final operational clearance) i tjeneste og har dannet No 18 Squadron Flying Bullets som den anden enhed med denne flytype. Det første eksemplar af denne seneste variant af flyet [LA-5017] kom i tjeneste ved det indiske luftvåben ved Sulur Air Force Station, Tamil Nadu 27/5/2020. Samtidig aktiverede luftvåbnet Flying Bullets enheden – en tidligere MiG-27ML eskadrille – som sin anden Tejas enhed, efter No 45 Squadron Flying Daggers. No 18 Squadron havde opereret Flogger jagerbombere frem til april 2016, hvor enheden blev opløst. Blev gendannet ved Sulur AFS 1/4/2020 og vil modtage 16 kampfly [inkl. LA-5018] til FOC-standard. Sammenlignet med IOC-modellen (initial operational clearance), er FOC-varianten forsynet med udstyr til lufttankning, kanon til nærkamp, ekstra droptanke, mulighed for at medføre BVR-missiler (beyond-visual-range) samt opdateret flyelektronik og software. Det indiske luftvåben har 32 ensædede Tejas Mk1 fly på bestilling, hvoraf 16 stk. vil være til IOC-standard, mens den anden halvdele vil være til FOC-standard. FOC-versionen foretog sin første flyvning 17/3/2020.

AFM 7/20 : Chefen for det indiske luftvåben har givet den kommende aftale for Tejas Mk1A kampfly status af høj prioritet og lægger vægt på vigtigheden af indenlandsk produktion af kampfly. I mellemtiden har andre embedsmænd antydet, at den planlagte anskaffelse af 114 udenlandsk konstruerede multirolle kampfly måske vil blive opgivet til fordel af yderligere Light Combat Aircraft (LCA) Tejas fly. Ville sandsynligvis blive af den kraftigt forbedrede Mk2 version, som forventes at starte testflyvninger i 2022. Hindustan Aeronautical Limited (HAL) forventer, at den indiske regerings CCS (Cabinet Committee on Security) vil godkende det indiske luftvåbens anskaffelse af 83 Tejas Mk1A kampfly i tredje kvartal af 2020. Endelig godkendelse af anskaffelsen var forventet i aug. 2020, men dette er blevet forsinket pga. COVID-19 krisen. Forvirringen er potentielt set dårlige nyheder for udenlandske flyproducenter, inkl. Boeing, Dassault, Lockheed Martin, Saab og Sukhoi, som havde håbet på at vinde aftalen for 114 fly. En indledende informationsrunde var blevet udsendt til udenlandske leverandører april 2018.

AFM 3/21 : Den indiske regering annoncerede 13/1/2021, at forsvarsministeriet vil anskaffe 73 Hindustan Aeronautics (HAL) Tejas Mk 1A LCA (light combat aircraft) kampfly samt 10 HAL Tejas Mk 1 LCA kamptrænere. Typen er blevet designet, udviklet og produceret lokalt i Indien. Er forsynet med AESA-radar (active electronically scanned array), udstyr til elektronisk krigsførelse samt bevæbning i form af bl.a. BVR-missiler (beyond-visual-range). Den indiske regering betragter Mk 1A versionen for at være et 4+ generation kampfly på niveau med typer som McDonnell Douglas [Grumman] F-14 Tomcat og Sukhoi Su-27, men har forbedrede systemer inkl. AESA-radar. Den indiske regering har endvidere godkendt forbedringer af den nødvendige infrastruktur.

AFM 4/23 : Det indiske luftvåben (IAF) har udsendt 5 HAL Tejas Mk I lette kampfly til De Forenede Arabiske Emirater, hvor de skal deltage i militærøvelsen Desert Flag VIII. Dette er første gang, at fly af denne type deltager i en international militærøvelse. Sammen med de 5 Tejas Mk I modeller er 2 C-17A Globemaster III strategiske transportfly og 110 personel fra IAF blevet overført til Al Dhafra Air Base for at deltage i øvelsen, som begyndte 27/2/2023 og sluttede 17/3/2023. Det indiske kontingent ankom til Al Dhafra 25/2/2023. Andre deltagere i Desert Flag VIII omfatter Australien, Bahrain, Frankrig, Kuwait, Marokko, Spanien, Storbritannien, Sydkorea og USA og giver landende mulighed for at udveksle taktik og teknikker.

SCW 8/4/23 : Den første serieproducerede Tejas LCA-T Mk1 kamptræner [LT5201] til det indiske luftvåben foretog sin jomfruflyvning 5/4/2023. Modellen er det første af i alt 8 eksemplarer, som blev bestilt som del af det første parti på 40 Tejas LCA Mk.1 kampfly, som består af 32 ensædede og 8 tosædede varianter. Det indiske luftvåben (IAF) opererer med Tejas LCA Mk1 kampfly ved 45 Squadron Flying Daggers, Sulur Air Force Station (AFS) i Tamil nadu samt 18 Squadron Flying Bullets, Srinagar AFS i Jammu og Kashmir. De 8 LCA-T Mk1 modeller vil sandsynligvis blive fordelt ligeligt mellem de eskadriller.

AFM 10/23 : Det indiske forsvarsministerium har annonceret, at et Tejas Mk1 LSP-kampfly (limited series production) for førte gang gennemførte en succesfuld affyring af et ASTRA altvejrs BVRAAM-missil (beyond-visual-range air-to-air missile) 23/8/2023 under en øvelse ud for kysten ved Goa, i det sydvestlige Indien. ASTRA BVRAAM missilet blev affyret fra den syvende producerede LSP-model [Tejas Mk1 (LSP-7/KH2017)], som havde gennemfør sin første flyvning 9/3/2012, fra en højde på omkring 6.000 meter. Testen blev overvåget af videnskabsfolk fra Aeronautical Development Agency (ADA), Defence Research and Development Organisation (DRDO) samt Hindustan Aeronautics Ltd (HAL), suppleret med embedsfolk fra det indiske Centre for Military Airworthiness and Certification (CEMILAC) og Directorate General of Aeronautical Quality Assurance (DG-AQA). Dette var første gang, at et missil af denne type var blevet affyret fra et Tejas fly. Tidligere test var blevet gennemført af Su-30MKI kampfly fra det indiske luftvåben. ASTRA-familien af altvejrs BVRAAM missiler, som er blevet udviklet lokalt af DRDO og produceres af Bharat Dynamics, er i stand til at ramme mål fra en afstand på mellem 80 og 110 km. BVRAAM-modellen er forsynet med et højteksplosivt præ-fragmenteret sprænghoved, har en topfart på op til Mach 4,5 og styres af en terminal aktiv målsøgende radar. Det indiske forsvarsministerium har allerede bestilt 248 ASTRA Mk1 BVRAAM missiler, inkl. 200 eksemplarer til det indiske luftvåben og 48 til den indiske flåde. Indien har til hensigt at integrere ASTRA missilet på sine flåder af Tejas Mk1/1A, Su-30MKI, MiG-29K og MiG-29UPG Baaz kampfly. Den indiske regering har desuden planer om at integrere våbentypen med sine flåder af Tejas Mk2 og Rafale fly. Desuden arbejdes der på at udvikle en ny, langtrækkende variant af BVRAAM missilet, med navnet ASTRA MkIII, som efter sigende skulle have en rækkevidde på mere end 300 km og vil blive drevet af en kanaliseret ramjet-motor med fast brændstof.

SCW 17/12/23 : Det indiske luftvåbens No. 3 Squadron Cobras, som opererer med MiG-21Bison kampfly ved Nal/Bikaner AFS, Rajasthan, vil omstille til Hindustan Aeronautics Ltd (HAL) Tejas LCA Mk1A fly. Eskadrillen har fløjet med MiG-21 fly siden april 1972 og omstillede til Bison varianten april 2002. Cobra enheden er den anden eskadrille, som er blevet udpeget til at operere med Tejas LCA Mk1A modellen. Den første eskadrille, som modtog Mk1A, var No. 51 Squadron Sword Arms ved Srinagar AFS, Jammu og Kashmir. Denne enhed havde indstillet sine flyveoperationer midlertidigt 30/6/2022 efter udfasningen af sine MiG-21Bison jagerfly. Den indiske Cabinet Committee on Security (CCS) havde godkendt anskaffelsen af 83 HAL Tejas LCA Mk1A kampfly til luftvåbnet 13/1/2021. Kontrakten, som har en værdi af USD 6,4 mia., omfatter 73 Tejas LCA Mk1A kampfly 10 Tejas LCA-T Mk1A kamptrænere foruden udvikling af infrastruktur. Det forventes, at HAL vil levere de første 3 fly feb. 2024, efterfulgt af 16 fly om året i de næste 5 år. Den godkendte udvikling af infrastruktur vil gøre luftvåbnet i stand til at servicere flyene ved deres basedepot, således at ekspeditionstiden for missionskritiske systemer ville blive reduceret. Dette vil forbedre typens tilgængelighed for operationelle opgaver og gøre luftvåbnet i stand til at opretholde flåden mere effektivt. Defence Acquisition Council (DAC) godkendte behovet for at anskaffe 97 ekstra Tejas LCA Mk1A kampfly 30/11/2023.