Qatar/Apache

LUFTVÅBNET

AFM 5/14 : Qatar meddelte 27/3/2014, at man har indgået kontrakt for anskaffelsen af 23 Boeing AH-64E Guardian angrebshelikoptere. Planerne for dette køb blev fremlagt for den amerikanske kongres 10/7/2012.

AFM 9/14 : Qatar underskrev aftale om anskaffelsen af 24 Boeing AH-64E Apache Guardian kamphelikoptere i Washington, USA 14/7/2014.

AFM 8/16 : Boeing modtog en FMS-produktionsordre (Foreign Military Sales) fra US Army 7/6/2016 for levering af 24 AH-64E Apache Guardian kamphelikoptere til Qatars luftvåben. Aftalen omfatter desuden Longbow-træningssystem, Thales radioer og jordstøtteudstyr. Helikopterne vil efter planen blive leveret fra 2019 til 31/5/2020. Den amerikanske kongres var oprindeligt blevet underrettet om anskaffelsesplanerne af Defense Security Cooperation Agency (DSCA) 12/7/2012. Regeringen i Qatar oplyste 27/3/2014, at en (foreløbig?) aftale var blevet indgået, hvorefter en formel kontrakt blev underskrevet i Washington 14/7/2014.

AFM 10/18 : Luftvåbnet i Qatar har bekræftet, at de 24 nyligt bestilte AH-64E angrebshelikoptere som planlagt vil blive leveret fra 2019. De sidste helikoptere leveres ultimo maj 2020. Aftalen med Qatar omfatter desuden option på yderligere 24 Apache Guardian helikoptere.

AFM 5/19 : De første af i alt 24 AH-64E Apache Guardian kamphelikoptere [inkl. QA-112 og QA-113] til luftvåbnet i Qatar blev overdraget under en formel ceremoni ved Boeing's produktionsfaciliteter ved Mesa, Arizona 14/3/2019. De resterende eksemplarer vil blive leveret frem til ultimo maj 2020. En aftale for 22 Block III Apache helikoptere blev indgået feb. 2014, men i marts samme år blev det officielt annonceret, at i alt 24 AH-64E helikoptere ville blive anskaffet. En formel aftale blev underskrevet i Washington juli 2015, mens Boeing modtog en produktionskontrakt for alle 24 helikoptere juni 2016, hvoraf det første eksemplar blev observeret under testflyvninger jan. 2019. Ordren omfatter desuden træning af 70 piloter og 100 teknikere samt option for yderligere 24 helikoptere.

FG 10/5/19 : US Defense Security Cooperation Agency (DSCA) har annonceret, at det amerikanske udenrigsministerium har godkendt et potentielt salg af yderligere 24 AH-64E Apache kamphelikoptere til Qatar. Landet har tidligere bestilt 24 helikoptere af denne type, hvoraf de første 3 stk. blev leveret tidligere i 2019. Helikopterne skal bruges til nærluftstøtte, bevæbnet rekognoscering, bekæmpelse af kampvogne samt beskyttelse af vigtig olie- og gasinfrastruktur og platforme. Otte af de ekstra helikoptere vil blive forsynet med Lockheed Martin APG-78 Longbow ildkontrolradarer, mens den generelle bevæbning omfatter Lockheed AGM-114 Hellfire luft-til-jord missiler samt 2,75 tommer raketter. Qatar har i de seneste år kraftigt forstærket sin militære kapacitet med levering af Boeing C-17 og C-130J transportfly foruden bestilling af Boeing F-15, Dassault Rafale og Eurofighter Typhoon kampfly samt NH Industries NH90 transporthelikoptere.

AFM 7/19 : Qatar har planer om at anskaffe yderligere 24 AH-64E angrebshelikoptere som vil slutte sig til et parti på 24 stk. Leveringen af sidstnævnte parti begyndte ved Boeing's facilitet ved Mesa, Arizona marts 2019. US Defense Security Cooperation Agency (DSCA) annoncerede 9/5/2019, at det amerikanske udenrigsministerium havde godkendt et muligt FMS-salg (Foreign Military Sales) til Qatar af yderligere 24 AH-64E samt tilhørende udstyr. Foruden Apache Guardian helikopterne ville Qatar modtage 8 AN/APG-78 Longbow ildkontrolradarer samt våbenpakke inkl. 2.500 AGM-114R Hellfire luft-til-jord missiler. Marts 2014 blev det officielt annonceret, at Qatar havde anskaffet i alt 24 AH-64E helikoptere, hvorefter Boeing fik tildelt en kontrakt for produktion af alle 24 stk. juni 2016. Det første eksemplar blev observeret under testflyvning ved Mesa jan. 2019. Leveringen af det første parti vil efter planen blive leveret frem til ultimo maj 2020.