Det
osmanniske Riges fornyede magt i den sydøstlige del af Europa
fik pave Eugene IV til at forkynde et nyt korstog. I 1443 marcherede János
Hunyadi, en ridder fra Transsylvanien, ind i Balkan i spidsen for en
kristen hær af ungarere, polakker, bosniere, wallachanere og serbere.
Den tyrkiske sultan Murad
II gik derfor med til en tiårig våbenhvile. Men opmuntret
af paven brød korsfarerne freden i september 1444.
Kommanderet af Hunyadi, kong Ladislas
(Vladislav) III af Polen og V af Ungarn og kardinal Guiliano
Cesarini, rykkede de kristne frem gennem Bulgarien til havnebyen Varna
ved Sortehavet. Her skulle de møde skibene fra Venedig. Men ventianerne
forblev ved Gallipoli og forhindrede ikke engang Murad i at skynde sig
tilbage til Europa fra Lilleasien. Den 10. november nåede sultanens
tyrkiske hær Varna. Hunyadi anførte et uklogt frontalangreb,
som Murad slog tilbage. Derpå gik tyrkerne til angreb og slog hurtigt
de dårligt organiserede korsfarere på flugt. Både Ladislas
og Cesarini blev dræbt, og Hunyadi undslap med nødt op næppe
den efterfølgende massakre. Således endte det andet korstog
lige så katastrofalt som det første, 48 år tidligere
ved Nicopolis.