Fire
år efter at have lidt et knusende nederlag ved Varna mod de osmanniske
tyrkere, anførte János
Hunyadi en ny ungarsk hær på 24.000 mand ind i Serbien.
De hårdt kæmpende transsylvanske riddere trængte helt frem
til Kossovo, i det nuværende sydlige Jugoslavien, nær stedet
for det afgørende serbiske nederlag i 1389. Her ilede Murad
II op med sin velorganiserede og større tyrkiske hær. Hunyadi
placerede sit tyske infanteri, bevæbnede med håndkanoner og
piker, i midten overfor janizary-infanteriet som medførte armbrøster.
På fløjene tog det ungarnske kavaleri, kaldet husarer, opstilling
mod de tyrkiske beredne spahis. Det første sammenstød, den
16. oktober 1448, frembragte ingen afgørelse, selvom begge sider
led svære tab. Men den følgende dag gav det ungarske kavaleri
efter for osmannernes tungere pansrede ryttere. Derefter var Hunyadi nødt
til at trække sin udsatte midte tilbage og indlede en retræte.
Næsten halvdelen af den oprindelige ungarske styrke og en tredjedel
af tyrkerne lå døde på den blodige slagmark.
Muras tredje større sejr over det kristne Europa
efterlod nogen stærk rival til at bestride Balkanlandene med Det osmanniske
Rige. Kun den albanske frihedskæmper Scanderbeg (George Castriota)
gjorde fortsat modstand mod tyrkisk styre, og hans bestræbelser var
dømt til at mislykkes. Med Balkanlandene erobret stod den store byzantinske
hovedstad Konstantinopel i overhængende fare.