Poltava
Ukraine

 
Store Nordiske krig, 1709 06.06.16

Karl XII af Sveriges invasion af Rusland havde vendt sig til noget nær en katastrofe i løbet af vinteren 1708-09. Hans forsyningskolonne fra Riga var praktisk talt blevet ødelagt under vejs, og de forventede kraftige forstærkninger fra kosakkerne under hetman Ivan Mazepa viste sig at være mindre end 2.000 mand. En streng vinter i Ukraine reducerede antallet af kampduelige svenskere til 20.000. Ikke desto mindre genoptog Karl offensiven i maj, hvor han lagde byen Poltava på den højre bred af Vorskla-floden (en biflod til Dnieper), 135 km sydvest for Kharkov, under belejring. Men nu var det overtag som svenskerne hidtil havde nydt over russerne forsvundet. Karl havde kun lidt artilleri tilbage og kun en lille mængde krudt. På samme tid havde Peter I, den Store, samlet en hær på 60.000 russere for at prøve på at hæve belejringen af Poltava. I juni sendte zaren alle sine tropper på nær 10.000 mand over Vorskla til den vestlige side, nord for byen og de svenske belejringslinjer. Her forskansede ruserne sig bag adskillige redouter, som blev dækket af artilleriild.
   Den svenske hær kunne ikke modstå en kontrabelejring og indledte den 8. juli et altomfattende angreb på de russiske positioner. Karl, som var blevet såret i foden nogle få dage forinden, blev båret i kamp på en båre. Kanonild fra redouterne var ikke i stand til at stoppe det tapre svenske angreb. De russiske linjer skælvede men brød ikke sammen, og deres artilleri- og musketild krævede en frygtelig pris. Da angrebet viste tegn på at vakle efter to timers voldsom kamp, sendte Peter sine store antal frem i et fejende kontraslag. Svenskerne, som var overlappet på begge fløje, begyndte at falde tilbage, først stædigt og derefter i vild uorden. Russerne pressede frem og klemte svenskerne ud på en smal vinkel dannet af Vorskla- og Dnieper-floderne. Hele den invaderende hær blev dræbt eller taget til fange undtagen Karl og omkring 1.500 følgesvende, som undslap sydpå ind på tyrkisk territorium.
   Den russiske sejr ved Poltava rangerer som et af de afgørende slag i historien. Den afsluttede for alting den svenske militærmagt. Omvendt markerede slaget begyndelsen på russisk herredømme i det østlige Europa. Mens Karl XII havde været ved at underlægge sig Polen, havde Peter I grundlagt Sankt Petersborg (Leningrad), hans »vindue til Europa«, ved Den finske Bugt. Sejren over den svenske monark ikke alene bevarede denne maritime udløb, men overvandt også hans vigtigste rival om overherredømmet i Østersøen.