Wladyslaw Anders |
||
Polen, 1892-1970 | ||
Polsk generalløjtnant, chef for II polske korps.
Anders havde
kommandoen over Nowogrodek-kavaleribrigaden, som var stationeret i det
sydlige Polen, da den tyske blitzkrieg ramte hans land. Han blev taget
til fange af russerne og interneret i Lubianka-fængslet, hvor den
røde hær forsøgte at hverve ham. Efter den tyske invasion
af USSR blev han frigivet, og begyndte at opspore de polakker som havde
været fanget i lejre efter 1939. Russer-ne var uvillige til at samarbejde
og Anders blev mødt af en bureaukratisk mur af tavshed. To gange
bad han Stalin
om at hjælpe ham med at spore officerer som var meldt savnet, men
modtog inden assistance. Stalin ønskede at det polske korps skulle
kæmpe for USSR men ville ikke bevæbne dem. Til sidst gik han
med til at tillade polakkerne, omkring 60.000 mand og 100.000 kvinder
og børn, at rejse via Persien mod Palæstina i 1942. Den posle
"hær" modtog omfattende træning i Palæstina
og var klar til kamp i slutningen af 1943 og sluttede sig til den britiske
8. armé i Italien. Polakkerne udmærkede sig for deres mod
og det polske II korps var involveret i de tætte nærkampe
ved Monte Cassino og erobrede til sidst bjerget den 18. maj 1944 efter
at have lidt meget høje tab. Hans korps blev for en tid trukket
tilbage for at genopbygget sit antal. Kort tid efter anførte Anders
sit korps i den adriatiske sektor, kæmpede ved Pescara og Ancona
og befriede Bologna. |