Da
Karl
(Charles) den Dristige af Burgund erobrede Lorraine og marcherede ind
i Alsace, begyndte den schweiziske konføderation af kantoner at
mobilisere mod ham. Ikke desto mindre trængte Karl videre frem ind
i Vaud-kantonen, modtog Grandsons overgivelse i februar 1476 og henrettede
derpå garnisonen. Han lå fortsat i lejr ved Grandson på
den østlige bred af Neuchatel-søen, da den første
division af schweiziske pikenerer og hellebardister ankom over Aubert-bjerget
den 2. marts.
Karl opstillede hurtigt sin hær på 30.000
veltrænede mænd — burgundisk pansret kavaleri, engelske
bueskytter, tyske armbrøstskytter, flamske pikenerer og italiensk
let kavaleri. Den standhaftige schweiziske infanterifalanks slog to tunge
kavaleriangreb tilbage. Da schweizerne pressede fremad, trak Karl sin
midte tilbage, idet han planlagde at knuse den undertallige kolonne mellem
sine to fløje, en taktik lig den der blev anvendt ved Marathon og Cannae. Men lige
som tilbagetrækningsmanøvren begyndte, dukkede to andre schweiziske
divisioner frem over bakken. Selvom Karls hær stadig ville have
haft en numerisk fordel, mistede hans mænd modet. Den planlagte
retræte af midten blev en flugt, som fløjene straks tilsluttede
sig. Schweizerne, som trængte frem med deres traditionelle vedholdenhed,
rykkede den langs med baglandet af den flygtende hær og erobrede
den burgundiske lejr. Trods nederlaget var den aggressive Karl senere
i stand til at genskabe sin hær og genoptage sin invasion.