Mens Quintus
Fabius Maximus Verrucosus chikanerede Hannibal
i det sydlige Italien, byggede Rom en ny hær på 85.000 mand.
Denne enorme styrke, den dobbelte størrelse af den kartaginiensiske hær,
krydsede Apenninerne og forberedte sig på at fange Hannibal i landsbyen
Cannae (moderne Barletta), nær Adriaterhavskysten. I kommando over
de otte romerske legioner var konsulerne Gaius
Terentius Varro og Lucius Aemilius Paulus.
Den 3. august angreb den romerske hær de kartaginiensiske
linjer som var trukket op på sletterne uden for den forladte landsby
på Aufidus-floden (Ofanto). Idet de rykkede vestpå fra havet,
tvang de romerske legionærer langsomt Hannibals midten tilbage.
Men den kartaginiensiske tilbagetrækning var planlagt. Flankerne stod
fast, og snart blev romerne klemt inde i et stort frontfremspring, og
fodsoldaterne blev mast stadig tættere sammen af masen fra mænd
bagfra. Imens anførte Hanno,
søn af Bomilcar, et angreb fra tungt kavaleri fordi den højre
flanke af de romerske linjer, vendte derpå om og slog de fjendtlige
ryttere tilbage på begge fløje. Netop som Hannibals midte
syntes at bryde sammen, ramte Hannos kavaleri den romerske hær bagfra,
og fuldendte dens omringning. Angrebet fra alle sider blev legionærerne
slået ned hvor de stod. Mere end 50.000 romere døde ved Cannae;
4.500 blev taget til fange. Blandt de døde var konsul Paulus, 29
af 31 militære tribuner og 80 senatorer. Det var Roms største
nederlag og en af de klassiske omslutninger i historien. Karthagerne led
5.700 tab.
Hannibal havde nu knust alle Roms kampstyrker undtagen
de defensive tropper inde i hovedstaden. Men han kunne endnu ikke angribe
selve byen. Hans stærkeste værn, det afrikanske og spanske
kavaleri, ville være ubrugelige i et angreb mod Roms mure. Og han
manglede den tunge udrustning nødvendig for en belejring af byen.
Kartaginienserne marcherede over bjergene til Capua, den næststørste
by i Italien, hvor han nedsatte sit hovedkvarter. Capua, og næsten
hele den sydlige del af halvøen, bød ham velkommen som en
allieret. På den anden side af Messina-strædet kastede Syracuse
også romersk styre af sig.