Den lange krig mellem Spanien og Frankrig var på sit 18. år i 1652 da Louis II, Den Store Condé, deserterede fra Louis XIVs land for at blive general i Filip IVs spanske hær. I denne rolle fandt Condé sig overfor sin gamle modstander under de civile optøjer fra Fronde, den franske marskal Vicomte de Turenne. Begge kommandører var snu, dygtige generaler, mestre i manøvrer såvel som kamp. Duellen som fulgte (kaldet den spanske Fronde) fandt hovedsagelig sted i De Spanske Nederlande og nordlige Frankrig. Under hele kampagnen i 1653 vandt ingen af siderne overtaget. Derefter i sommeren året efter lagde Den store Condé den fransk holdte by Arras under belejring, i det nuværende Pas-de-Calais departement. Men om natten den 24.-25. august angreb Turenne pludselig de spanske omringningslinjer. Belejrerne blev slået på flugt med et tab på 3.000 mand. Kun med store vanskeligheder kunne Condé regruppere sin styrke og falde tilbage østpå til Cambrai.